Tak til Ulla Tofte for en særdeles klog og velskrevet artikel. Det er nemlig sådan, den nye verden bliver. Og jeg hilser den velkommen.

Det er godt nok lidt svært ikke at tage spørgsmålstegnsmasken på efter læsning af dette indspark.

Hvad er præcis det nye i at hævde, at magten ligger i netværk?

Det er ca. 10 år siden jeg for første gang stødte på mottoet "It doesn't matter what you know, but who you know".
Eva Sørensen & Jacob Torfings "Netværksstyring - fra government til governance" udkom i første udgave i 2005.
Styringsnetværk på tværs af officielle hierarkiske strukturer er således ikke noget nyt.
Ideen om uformelle netværk som en væsentlig del af forståelsen af magt- og styringsstrukturer i samfundet er tværtimod velkendt. Det en ide der kommer og går, og siden Ulla Tofte er historiker kan jeg for kuriositetens (og historiografiens) skyld da nævne Sir Lewis Namiers "The Structure of Politics at the Accession of George III" (2nd edition 1957).

Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at se nogen klare tendenser i retning af Ulla Toftes scenarie om "en forandring, der er i fuld gang med at opløse den lim - institutionerne - der hidtil har bundet individerne sammen i et fællesskab."

Ja, det skulle da lige være hvis man mener, at "institution" er ensbetydende med en traditionel hierarkisk organisation med bestyrelse, formand osv. Det er i så fald en temmelig forsimplet forståelse, og selv disse "gammeldags" institutioner klarer sig forbløffende godt.

Men det er da tydeligt, at Ulla Tofte har læst de rigtige bøger - det viser brugen af 'hurra-ordet' "stakeholders" og ideen om "netværksledelse" (selvom denne form ikke bruges eksplicit). Dog savner jeg ordet "innovation" et eller andet sted i teksten, men det er måske (langt om længe) røget ud af 'hurra-kanonen'?

Ulla Tofte har set helt rigtigt med hensyn til Uffe Elbæks styrker. Han repræsenterer noget nyt, og hans problem var måske i virkeligheden, at han var for tidligt på den.
Det politiske system var ikke gearet til en type som ham, men man må håbe, at han ikke forsvinder helt ud af det kulturpolitiske system.

Jeg finder det vanskeligt at finde et kontant indhold i de plus-ord, som den nye ”elite” ynder at strø på sin vej.
”Mangfoldighed” og ”inkludering” skal formodentlig være de positive modsætninger til negativ-ordene ”intolerance” og ”ekskludering”?
Men er det realiserbare begreber?

Når de møder op i en nusset T-shirt, har de fravalgt jakkesæt og slips.
Normer, sympatier og jargon i det personlige netværk afgrænser og ekskluderer udenforstående.

Når de eksempelvis hævder at tolerere og inkludere muslimer, er det deres egen definition af muslimer, der omfattes:
Hovedparten af muslimer er ifølge deres definition - ikke mere religiøse end de fleste danskere – tilhængere af demokrati, retsstat og menneskerettigheder i vestlig udgave – de opfatter ikke deres religiøse og kulturelle udfoldelser som begrænset af dansk lovgivning.
Islams egen definition af muslimer ignoreres, da troende muslimer er så uacceptable, at den generelle tolerance overfor og inkludering af muslimer bliver for belastende.

Hver gang man foretrækker noget eller nogen, fravælger man alt andet og alle andre.
”Mangfoldighed” og ”inkluderende tolerance” er altid indskrænket af ”intolerant
ekskludering”, så plus-ordene reduceres til hule fraser.
De nye magthavere er ikke spor mere tolerante og inkluderende end de gamle.
De vælger og fravælger blot anderledes.
Det kan vist ikke være anderledes?

Den nye ”elite” forekommer mig som infantile personer, der lever i en drømmeverden, hvor egne luftkasteller og trylleord har erstattet realiteterne.

Elbæks rædselsregime var et skridt væk fra offentlighed i forvaltningen over mod gangstervælde - det Fru Tofte så sødt kalder 'netværk'.

Spørgsmålet er om demokratiet overlever den nye tids fascisme, som Elbæk var et tydeligt eksempel på?