KOMMENTAR

Svin på menuen skaber integration

Randers byråd har udvist rettidig omhu ved at vedtage, at dansk madkultur skal være en del af de kommunale institutioner. Fortællingen om de danske nationalretter er vigtig og en god anledning til at komme ind på, hvad vi lever af i Danmark.

Svineproducenterne i Danmark er blandt de førende i verden inden for avl, kvalitet, fødevaresikkerhed m.v., men det var en ophedet debat om svinekød i børneinstitutionerne i Randers, der fik danskerne til at huske på, at svinekød er en del af vores madvaner og madkultur og dermed den nationale kultur og identitet.

Jeg kan godt forstå, at nogle undrer sig over, at politikere blander sig i, om der er svinekød på menuen i børneinstitutionerne. Begrundelsen fra flertallet i Randers byråd lyder bl.a., at »et så ømtåleligt emne som hvorvidt der kan være svinekød på menuen, mener vi ikke kan pålægges institutionens bestyrelse«. Andre har sagt, at hvis forældrerådene er kompetente nok til at træffe beslutninger om sukkerpolitik, hvorfor kan de så ikke forbyde svinekød.

Det handler dog hverken om mod eller sundhed. Det handler om traditioner, kultur og værdier. Der er stor forskel på at tage et sundhedshensyn og indføre sukkerpolitik og udelukkende servere halalkød samtidig med, at man forbyder svinekød.

Hvis vi frivilligt skal tiltrække danske familier til de områder, hvor der er mange indvandrere, eller opfordre dem til ikke at flytte væk, kan vi ikke tage religiøse hensyn, der går på kompromis med vores traditioner, kultur og værdier. Tværtimod skal vi oplyse dem om, hvordan vi er og lever, og bede dem respektere os, i mens de er her. Det er værd at huske, at det ikke er os, der skal integreres, men de flygtninge og indvandrere, der kommer hertil, der skal lære at leve i vores kultur.

Jeg var derfor ikke blandt de borgerlige, der kritiserede daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) da han leverede sin madkanon i 2014. Jeg synes, det var et glimrende supplement til den kulturkanon, jeg selv lancerede under stor debat nogle år tidligere.

Naturligvis skal vi have en kanon for enhver national kunstart, der præger den måde, vi lever på og har opbygget vor nation.

Som konservativ brød jeg mig selvfølgelig ikke om Dan Jørgensens hetz mod landbruget. Der er meget, vi er uenige, men jeg må give ham ret i, at vores omgang med råvarer og basal viden om dansk madkultur trængte til at blive sat på dagsordenen. Som en professor sagde, da vi lancerede kulturkanonen, så er husgerning, madlavning og hjemkundskab blevet udvandet i samme omfang som kødindholdet i en gennemsnitlig kødpølse.

Både pædagogernes og forældrenes landsorganisationer raser over, at Randers byråd har vedtaget, at dansk madkultur skal være en del af de kommunale institutioner. BUPL kaldte det utidig politisk indblanding, men jeg synes faktisk, Randers Byråd har udvist rettidig omhu ved at diskutere temaet, hvad enten man er for eller imod.

Politikernes opgave er at skabe de bedste rammer for og kvalitet i daginstitutionerne, og det er da helt på sin plads, at der fra nogle kommunalpolitikere er et ønske om at benytte frokosten til direkte eller indirekte at italesætte, hvem vi er som folk, vores historie, religion, kultur, traditioner og værdier.

Hvordan kan man ellers det, hvis man ikke serverer svinekød engang imellem? Eller helt negligerer vores historie, religion, kultur, traditioner og værdier i et misforstået forsøg på integration?

Det er i den sammenhæng væsentligt at nævne, at svinekødsretter var højt på listen over danske nationalretter i Dan Jørgensens madkanon.

Over 60.000 danskere stemte på deres favorit til Danmarks nationalret, og stegt flæsk blev kåret som nationalret med 27.893 stemmer. Karbonader og svinekoteletten lå også højt, og i min egen valgkreds var stegt svinekotelet med stuvet hvidkål kun overgået af farseret porre.

Det lyder måske lidt morsomt, men fortællingen om de danske nationalretter er vigtig og en god anledning til at komme ind på, hvad vi lever af i Danmark. Måske ikke i børnehaverne, men så på skoler og gymnasier.

Svineproduktionen er faktisk en del af grundlaget for dansk landbrugs succes, og kan spores tilbage til industrialiseringen, hvor de konservative provisorieregeringer i 1870erne etablerede andelsmejerierne og andelssvineslagterierne. De fik senere en masse bøvl med andelsbevægelsen, men det er en anden historie.

Nationaløkonomisk var andelsmejerierne sammen med andelssvineslagterierne en vigtig eksportfaktor gennem hele 1900-tallet, og svineproduktionen udgør den dag i dag et vigtigt bidrag til den danske stat, både hvad angår beskæftigelse og eksport og dermed landets handelsbalance og økonomi. Omkring 90 procent af det danske svinekød bliver nemlig eksporteret til udlandet, heraf ca. 75 procent til EU-landene.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.