Kommentar

Svært opgør med amerikansk våbenlov

Henrik Adamsen: Hvorfor ændrer USA ikke sin våbenlovgivning, når disse tragiske episoder igen og igen foregår i indkøbscentre, biografer og ikke mindst skoler og universiteter?

»Det spørgsmål, man dog også må overveje, er, om lovgivning vedtaget i panik over en nok så traumatisk og tragisk hændelse som den i fredags er det, som vi ønsker i et åbent og frit og demokatisk samfund? Der er snarere brug for omtanke og ’gennemtanke’, hvor også de forhold, der taler imod en lovændring, tages i betragtning.«
»Det spørgsmål, man dog også må overveje, er, om lovgivning vedtaget i panik over en nok så traumatisk og tragisk hændelse som den i fredags er det, som vi ønsker i et åbent og frit og demokatisk samfund? Der er snarere brug for omtanke og ’gennemtanke’, hvor også de forhold, der taler imod en lovændring, tages i betragtning.«

Helt forståeligt er alle mennesker, jeg selv inklusive, dybt rystede og forfærdede over den seneste skudepisode, som fredag morgen ramte Sandy Point Elementary School i Newtown, Connecticut fredag morgen lokaltid, hvor en 20-årig tilsyneladende sindsforvirret ung mand, Adam Lanza, efter at have skudt sin mor med hendes eget og lovligt erhvervede håndvåben i hendes hjem, trængte ind og skød 20 børn og seks voksne. En fuldstændig uacceptabel handling i enhver henseende og uanset motivet.

Mange mennesker spørger, hvorfor USA bliver ved med ikke at ændre sin våbenlovgivning, når disse episoder igen og igen foregår i indkøbscentre, biografer og ikke mindst skoler og universiteter. Det findes der både historiske, juridiske og måske især politiske grunde til, og denne kommentar retter sig især imod den juridiske vinkel.

Helt grundlæggende fastslås det i Den Anden Forfatningsændring til USAs Føderale Forfatning fra 1791 (Second Amendment), at »Da et velreguleret militær er nødvendigt for sikkerheden for et frit land, skal retten for folket til at bære og opbevare våben ikke indskrænkes«.

I mange år har det været opfattelsen hos både domstole og andre juridiske lærde personer, at dette rettede sig mod folket som helhed, dvs. militære enheder og værn, men ikke enkelte, civile borgere.

Dette ændrede USAs Højesteret i 2008 med afgørelsen i sagen District of Columbia vs. Heller, hvor man fastslog, at retten efter Second Amendment tilkom den enkelte borger og ikke blot folket som helhed, men kun for så vidt angår våben til almindelig brug til selvforsvar i eget hjem.

Det skal således bemærkes, som Højesteret også gør meget ud af og anfører udtrykkeligt, at retten ikke omfatter angrebsvåben eller oversavede jagt-geværer, der blev forbudt ved Højesterets dom i 1939 i sagen United States vs. Miller. Disse kan således fortsat forbydes den menige borger at besidde og anvende. Ligesom det er i overensstemmelse også med forfatningen at forbyde folk at bære våben skjult eller at bære våben i et indkøbscenter eller i en regeringsbygning, en retsbygning eller andre sårbare offentlige steder. Endvidere kan det forbydes sindsyge og tidligere straffede personer at erhverve sig våben.

Det bemærkes, at tidligere præsident, Bill Clinton, da han var præsident, faktisk fik gennemført et forbud mod angrebsvåben og visse automatvåben blandt almindelige borgere, men kun i en begrænset periode, og loven blev ikke forlænget i 2004 af efterfølgeren George W. Bush.

Så der, hvor politikerne i Washington med præsident Obama kan gribe ind politisk, er altså i reguleringen ved lov af, hvilke våbentyper den almindelige borger kan købe og opbevare.

Men man kan ikke – uden en forfatningsændring – indføre et generelt forbud for den almindelige befolkning imod at have almindelige håndvåben i eget hjem til eget forsvar. En sådan forfatningsændring kræver dels to tredjedels flertal i begge kamre af Kongressen, dels at den siddende præsident skriver under på den vedtagne lov, og dernæst at den lovgivende forsamling i mindst 38 ud af 50 delstater også vedtager loven.

Dette vil givetvis tage adskillige år at gennemføre, og når man betænker den store indflydelse på mange – især republikanske – politikere der haves hos lobbyorganisationen National Rifle Association, virker det overordentlig urealistisk, at sådanne flertal kan skabes. Muligheden kan snarere opstå, hvis f.eks. episoden i Newtown i fredags fører til et stort pres fra den almindelige befolkning.

Det spørgsmål, man dog også må overveje, er, om lovgivning vedtaget i panik over en nok så traumatisk og tragisk hændelse som den i fredags er det, som vi ønsker i et åbent og frit og demokatisk samfund? Der er snarere brug for omtanke og ’gennemtanke’, hvor også de forhold, der taler imod en lovændring, tages i betragtning. Man så det i Norge, efter Anders Behring Breiviks massemord på 77 uskyldige mennesker i Oslo og på Utøya i sommeren 2011, hvor statsminister Jens Stoltenberg meget modigt og korrekt (efter min opfattelse) var afvisende overfor at ændre på fundamentale retsprincipper og lovgivninger for det norske samfund, som fortsat skulle være åbent og frit og tillidsfuldt.

Når dertil kommer, at det, som nævnt, allerede nu er forbudt at gå rundt med våben skjult og at bære våben på offentlige steder såsom indkøbscentre, biografer, regerings- og retsbygninger i USA, hvilket det udtrykkeligt ifølge Heller-dommen fortsat er helt i overensstemmelse med Second Amendment at håndhæve, er det vel også spørgsmålet, hvad man kan og skal ændre, udover at forbyde visse våbentyper og udover at sætte (yderligere?) begrænsninger op for visse personers omgang med våben, såsom Adam Lanza.

Spændende bliver det derfor at se, hvad Obama og Kongressen vil og tør gøre, af politiske og juridiske grunde.

Og se, hvad der er politisk vilje og mod til.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.