Styrk retten til privatliv gennem sikkerhed

Datasikkerhed. Der kan gøres rigtig meget for at forbedre datasikkerheden. Behovet for handling er åbenbart for enhver for at genetablere troen på, at retten til privatliv er en social norm, der bliver respekteret.

Morten Kjærum.
Morten Kjærum.

Snowden, Se og Hør, IBM, Nets, BKI og mange flere navne får os blandt andet til at tænke på ret til databeskyttelse og ret til privatliv.

For kun få år siden udtalte Facebook-direktøren, at privatliv ikke længere er en social norm. Det var måske korrekt, men i dag mener de fleste nok, at det trods alt er godt at have indflydelse på, hvem der har adgang til ens personfølsomme data.

Mange stiller dog spørgsmålet, om det hele er blevet så stort og kompliceret, at vi må acceptere, at informationerne flyder i det højteknologiske samfund? Mulighederne for at indsamle og systematisere data om os alle synes endeløse, og vores elektroniske kommunikation med det offentlige bliver næsten uden undtagelse lagret i databaser og meget ofte hos et privat firma.

Der eksisterer ikke et enkelt vidundermiddel, der kan give os fuld kontrol over vores privatliv. Men man kan overveje en række tiltag for at styrke kontrollen med de institutioner og virksomheder, der opbevarer personfølsomme data.

HVAD ANGÅR efterretningstjenesterne har de demokratiske kontrolmekanismer ikke fulgt trop med de stærkt udvidede teknologiske redskaber, som er til rådighed for efterretningstjenesterne. En styrkelse af den demokratiske kontrol er en åbenbar mulighed, og der findes flere forskellige interessante modeller i Europa.

Samtidig kan man give borgerne bedre adgang til at søge indsigt i, hvilke informationer efterretningstjenesterne ligger inde med samt etablere formelle klagesystemer. Denne adgang må selvsagt ske med hensyntagen til alle de begrænsninger, der naturligt følger af efterretningsarbejdets natur. På anmodning fra Europaparlamentet er EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder netop i færd med at kortlægge hvilke indsigts- og klagemuligheder, der eksisterer i Europa, for at skabe et katalog af ideer.

FOR DE FLESTE mennesker er det dog mere relevant, hvad der sker med alle de data, man frivilligt overgiver til skatteforvaltningen, sundhedssektoren, socialvæsenet og alle de andre. Ifølge EU’s databeskyttelsesdirektiv skal alle medlemsstater etablere en databeskyttelsesmyndighed - i Danmark er det Datatilsynet. I en ny rapport fra Agenturet har vi set nærmere på, hvordan disse institutioner fungerer, og den korte konklusion er, at der er store udfordringer i de fleste lande i forhold til mandat, kompetence, uafhængighed og ikke mindst ressourcer.

Disse institutioner, som bør være i front i forhold til at beskytte borgernes data og privatliv, kan i realiteten kun kradse i overfladen af problemerne. Samtidig peger rapporten på, at der i det juridiske system generelt - blandt dommere, advokater og NGO’er - kun er et ringe kendskab til databeskyttelseslovgivningen. Kort sagt kan der gøres meget i forhold til de allerede eksisterende institutioner for at give dem en mere reel rolle i beskyttelse af det enkelte menneske.

ENDELIG VIL JEG også pege på den private sektors rolle. Internationalt og med Dansk Institut for Menneskerettigheder i en central rolle har man i de sidste 20 år udviklet standarder og værktøjer til private virksomheder, så de i videre omfang kan bidrage til respekt for menneskerettigheder. Senest har EU-kommissionen vedtaget et sæt retningslinjer for, hvordan IT-virksomheder kan indarbejde menneskerettigheder i deres virksomhedsstrategier. Der er således blevet talt meget, og mange strategier er udviklet, men nu må virksomhederne mere seriøst indarbejde beskyttelsen af det enkelte menneske i deres daglige arbejde. Det gælder især virksomheder, som staten overdragercentrale opgaver vedrørende borgerne, som f.eks. opbevaring af personfølsomme data. Samtidig må borgerne f.eks. have automatisk adgang til logfiler, for at kunne tjekke hvem der har haft adgang til ens data.

Der kan gøres rigtig meget for at forbedre datasikkerheden. Behovet for handling er åbenbart for enhver for at genetablere troen på, at retten til privatliv er en social norm, der bliver respekteret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.