Kommentar::

Styrk folkeskolen og lad de frie skoler i fred

Kurt Ernst: De private skoler mener, at folkeskolen på alle måder skal bakkes op. Det behøver ikke at være så svært for Socialdemokraterne at agere politisk på området: Brug kræfterne på at skabe en endnu bedre folkeskole - og lad så de frie skoler i fred.

6 Kommentarer

Forfatteren Lars Hvidberg skriver under overskriften »Folkeskolen er død. Den fri skole leve!«, at nu bør vi holde op med at rase over hykleriet over kendte socialdemokraters skolevalg. Det mener privatskolerne også. Vi har været meget tilbageholdende i den aktuelle debat, hvor parterne fører sig frem med den ene fordom værre end den anden.

For os er det en grundlovssikret rettighed, at forældre kan vælge en anden skole end den offentlige. Så er den sådan set ikke længere. At et kendt folketingsmedlem vælger en fri grundskole, er bare et udtryk for, at de private skoler udgør et bredspektret tilbud til alle forældre. Det er da en lykke at bo i et samfund, hvor børnenes forældre kan få lov til at agere netop som forældre og mindre som in casu politiker.

Vi går så til gengæld nu ud fra, at de samme politikere vil forstå at værne om forældrenes ret til et alternativt skoletilbud, og at det vel at mærke kan være et tilbud, som både højre og venstre, rig og fattig og uanset hvilken etnisk herkomst, man måtte have, kan have råd til at benytte sig af.

DANMARKS PRIVATSKOLER HAR holdt sig meget tilbage i den aktuelle debat, men når Lars Hvidberg nu udsteder en dødsdom mod folkeskolen og anbefaler indførelsen af et system, hvor pengene følger barnet og forældrene selv kan vælge, hvor de vil placere pengene og børnene, må vi lige komme de klemte socialdemokrater til undsætning.

Vi ønsker ikke et sådant system, som Lars Hvidberg foreslår. Det er rigtigt, at der er sådanne ordninger i bl.a. Sverige og Holland. Paradoksalt nok fører sådanne ordninger ikke til, at en mangfoldighed af privatskoler, friskoler eller andre nye eksperimenterende kreative skoler opstår.

Resultatet bliver det modsatte, viser al europæisk erfaring. Skolerne bliver endnu mere ensrettede, og vi mister den eneste grund til, at der skal være privatskoler. Skulle nogen have glemt denne hovedgrund, repeteres den lige her. De frie skoler er holdningsskoler, hvor forældrene kan samles om en målsætning for skolens virksomhed, der kan være begrundet i særlige pædagogiske, politiske, religiøse eller andre alternative grundforestillinger. Samtidig har man indgået den kontrakt med staten, at de faglige målsætninger i det mindste skal være på niveau med folkeskolens.

SÅ, KÆRE SOCIALDEMOKRATER, det er selvfølgelig vigtigt, at vi, som Lars Hvidberg anfører det, forstår, at vores børns uddannelse er for vigtig til at overlade alene til politikerne. Men vi har en fin balance i det danske grundskolesystem, som ikke skal ødelægges.

Det er derfor også de private skolers ærlige mening, at folkeskolen på alle måder skal bakkes op. De private skoler ønsker, at alle børn uanset skoleform får en god skolegang. Derfor behøver det ikke at være så svært for Socialdemokraterne at agere politisk på området herefter. Brug kræfterne på at skabe en endnu bedre folkeskole, og lad så de frie skoler i fred.

Vi går ud fra, at der nu ikke kommer flere forslag om yderligere indskrænkninger af de frie skolers frihedsgrader. Den økonomiske balance mellem folkeskolen og de frie skoler er der heller ingen saglig grund til at røre ved. Privatskolernes tilskud er fastlagt i nøje overensstemmelse med folkeskolens udgifter. De frie skoler får pr. elev ca. 75 procent i tilskud af prisen på en folkeskoleelev. Pålægges folkeskolen besparelser, rammer det også privatskolerne.

LARS HVIDBERGS FORSLAG om at give særligt store tilskud til skoler, der modtager mange børn med vanskeligheder af den ene eller anden slags, kan privatskolerne derimod godt støtte. I dag modtager privatskolerne højst halvdelen af de tilskud, der er nødvendige for, at vi kan hjælpe børnene på en ordentlig måde.

Vi er dødtrætte af altid at blive beskyldt for, at fællesskaberne på vores skoler ikke fungerer, og at vi ikke løfter det sociale ansvar. Det bliver man træt af at høre, når fakta dokumenterer en overgennemsnitlig ansvarlighed på privatskolerne overfor de børn, som ikke er »mainstream«.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

Kattens farve er ligegyldig bare den fanger mus.

Citat: "Samtidig har man indgået den kontrakt med staten, at de faglige målsætninger i det mindste skal være på niveau med folkeskolens". Og den overholdes. De frie skolers karakterniveau føleger med folkeskolens niveau.
Når det går op for folkeskolen følger de frie skoler med.
Når det går ned ligeså.

Kattens farve er ligegyldig, bare den fanger mus.

Godt nok

OK.

Forbedring af den danske folkeskole og undervisning.

Forbedring af den danske folkeskole

(Undervisning og Uddannelse er strategisk vigtig for samfundets fremtid)

Hej,

Københavns kommune har et stykke tid siden undersøgt de muslimske friskolers succes, men hvad de har lært af det vides ikke.

1. Undersøg de muslimske friskoler, og lær af det, fordi fagligheden, disciplinen, kvaliteten er i toppen, og flere flere sender deres børn til disse skoler.

2. Fagligheden og kvaliteten på lærerseminariet skal øges, men det skal lærer lønnen også, således flere vil have lyst til at læse videre til lærer. I dag er der ikke mange, der har lyst til det, fordi lærer udd. har ingen prestige. Lærer udd. skal have en universitetsgrad.

3. Undersøg skolesystemet i lande som Finland, Sydkorea og m.m., fordi disse lande topper i verden, hvad angår høj faglighed, kvalitet, dygtighed, høje karakterer og m.m.

4. Undersøg hvor pengene går til. F.eks. går der mange penge til speciel undervisning, og hvad med genjustering af lærernes undervisningstimer, altså lærerne har alt for mange timer. Hvad med feriedage?

5. Hvad kan man gøre mere for at fremme elevernes respekt og disciplin, både hvad angår til lærerne, læring og lektier, men også indbyrdes mellem eleverne? Hvis det kniber med respekten og disciplinen, så går det også ud over læringen og de mange spildte timer.

6. Et af de største problemer (skandaler) i det danske samfund er chikane og mobning. Her skal der altså gribes ind seriøst med ansvar. Hvad gør man for dette problem? Chikane og mobning kan hindre elevens indlæring, men kan også hæmme elevens udvikling psykisk og socialt, som kan få fatale konsekvenser i det senere liv.

7. Hvad er forældrenes opgave, når det handler om opdragelse, dannelse, disciplin og kvalificering til skolestart. Har forældrene tid til det på grund af arbejde og meget andet? Hvad kan man gøre for det? Før var det nok med faderens job, og moderen kunne varetage disse opgaver, men hvad med i dag? Nu bliver jeg nødt til at være lidt grov; Har forældrene selv disse færdigheder, når det drejer sig om opdragelse, disciplin, respekt, nådighed, kærlighed, lighed, omsorg, retfærdighed, faglighed og m.m.?

8. Hvad med børneinstitutioner som børnehaver, SFO'er, fritidshjem og m.m. Skulle man ikke komme med en tidlig skolestart på disse faciliteter, således eleverne var godt rustet til folkeskolen. Jeg mener pædagogerne skal straks begynde med det.

9. Jeg mener, at det er vigtigt med konkurrence på alle institutioner, også med folkeskolerne. Konkurrence og belønning er helt klart med til at motivere eleverne, og det øger elevernes faglige kunnen. Det er i hvert fald en kendsgerning med de muslimske friskoler.

10. Det er vigtigt, at vi som mennesker ændrer vores holdning og attitude til danskere med anden etnisk baggrund, fordi de også er en del af samfundet, og deres antal stiger pænt blandt andre i befolkningen. De skal også have mulighed for at have en uddannelse i lighed med etniske danskere. Regering bliver nødt til at ændre integrations- og indvandrerpolitikken. Vi har brug for flere hænder med hensyn til arbejdskraft, og det skal komme fra disse mennesker.

11. Vi skal gå mere op i familien og fællesskabet. Vi kan ikke længere leve med ensomheden som individualister.

12. Egoisme, skilsmisse, overforbrug, grådighed, grænseløst livsstil i alle former, mobning, vold, ubarmhjertighed, ulykke, ufred, arrogance, ambition og misbrug af enhver ting dominerer vort samfund. Hadet og ligegyldigheden blandt folk er markante.

Hvor er værdierne og normerne henne? Jeg synes i det hele taget, at samfundet har et dårligt og forkert umoralsk livsstil. Skulle vi ikke begynde med at bruge tid og energi på de problemer?

13. Det er meget vigtigt, at man har kendskab til færdigheder som fred, ro, gensidig kærlighed, gensidig respekt, retfærdighed, nådighed, lighed, tolerance, empati, omsorg, samvittighed, skam følelse, medfølelse og sameksistens. Vi bliver nødt til at acceptere, respektere, tolerere og forstå hinanden og være åben og ærlig overfor hinanden. For at kunne være i stand til at gøre disse ting skal vi have en god moral og etik. Men moral og etik uden religion fungerer simpelthen ikke, derfor SKAL der prioriteres mere på religionsundervisningen. Og en VIGTIG ting er, at religion uden tro vil heller ikke fungere, fordi troen motiverer og afskrækker vedkommendes handlinger overfor andre mennesker, fordi den vedkommende ved udmærket godt, at han/hun skal stå til regnskab i livet efter døden.

Desværre er de fleste i Danmark helt blanke og fremmede, når det gælder tro og religion. Derfor er der heller ikke mange, der tænker på døden og åndeligheden, og livet efter døden. Folk tænker mere materialistisk og verdsligt og følger deres lyst og begær. Til sidst vil jeg tilføje, at troen og religionen vil dominere det 21. århundred.

Tusind tak for opmærksomheden

og

Med venlig hilsen.

Att.: Har tidligere læst til lærer i 3 år på Haslev lærer sem.

Sammenhængskraften

Mette F. og Helle T. vil ikke have deres unger rendende i indvandre tunge skoler, der er jo derfor de flytter deres børn.
Og nej Helle T. andet barn, står på venteliste til samme skole som storesøsteren, hun er ude af folkeskolen om ganske kort tid.

Mette F. og Helle T. vil ikke selv indvandrene, men vi andre skal.

...

Carl Trams,

Godt brølt, jeg er 100% enig.

Forenkling, tak

Det drejer sig i al sin enkelthed om, at danskerne ønsker monokultur og islamfri skoler. Den muslimske indvandring startede tidligt i 60'erne. Vi kan altså snart fejre 50 års jubilæum som et folk, der uafbrudt har været modstandere af muslimsk indvandring i alle årene. Ingen meningsmåling har nogensinde vist andet.

Det handler også om kriminalitet. Et uforholdsmæssig stor del af eleverne kommer fra kriminelle hjem. Det er deres kriminelle indvandrer-forældre, der figurerer i statistikkerne. Og det er også børn, som selv ender som kriminelle.

Jeg ved ikke, hvordan humanitærpopulisterne vil løse problemet. Men jeg ved, at de ikke skal tørre opgaven af på alle os andre. Halalhippierne må selv sørge for deres gæster.

Samvær med danske børn har alligevel ingen indflydelse på de muslimske indvandrerbørns danskkundskaber og integration. Det viser erfaringen utvetydigt.

Det, opgaven nu går ud på, er, at tilbyde danske børn samme forhold som Thornings, Frederiksens og alle andre politikeres børn: islamfri skoler. Der er ingen, der har gavn af være sammen med børn, der er indoktrineret med islam hjemmefra.

At vi er nødt til at tolerere de herboende muslimer er en ting. Men grænsen går ved deltagelse. Om man vil lade sine børn instrumentalisere i en politisk kamp for multikultur, skal være frivilligt. Socialkonstruktivisme som tvang hører ingen steder hjemme.

Der skal oprettes folkeskoler, der tilgodeser alle ønsker. Det er det, der står tilbage. Dansk kultur, tak!