Mediemøllen

Strammere stramninger

Hans-Henrik Holm: Overskrifterne i dagens avis prøver at forenkle og sammenfatte budskabet i artiklen, så det både er dækkende og dramatisk. Mediernes historier er lavet, så der forenkles og måske også forsimples. Ikke alene overskrifterne, men også den måde, vi fortæller nyhederne på, vinkles, så det centrale og dramatiske fremhæves.

Overskrifterne illustrerer det. Berlingske kunne fortælle, at »underklassens børn er på afveje«, og Politiken bekendtgjorde, at »Forsker: Den sorte skole er vendt tilbage«. Kristeligt Dagblads lørdagsudgave slog fast, at »Vores skandinaviske venlighed slår os ihjel«. I den mere underholdende afdeling for stramninger fortæller én af aviserne, at »Du får en iPad i julegave«. Der er så mange eksempler, at både pressenævnet og et helt TV- og radioprogram har nok at tage fat på. DRs program Detektor lever nærmest af at undersøge sådanne overdrivelser.

Kritikken er ofte hørt: Medierne forsimpler. De undgår det komplicerede og strammer historien og overskrifterne så meget, at folk mister tilliden til mediernes indhold. Kritikerne har somme tider ret. Vi læser om »Bankfolk der famler i blinde«, som en dobbeltside hed forleden i BT. Historien handlede om, hvor kompliceret det er at drive bank, og eksperter var hentet ind for at sige, »at topfolk i småbanker mangler viden og indsigt«. Den aktuelle sag i Tønder Bank var grundlaget for at generalisere til hele banksektoren.

Medierne sætter en fortolkningsramme op, som vi bruger til at bygge videre på. Vi har været i banken og mødt en bankrådgiver, der har givet et dårligt råd, og vi fortæller det videre ved middagsselskabet under overskriften »Sådan er bankrådgivere«. Vi har godt nok kun vores eget eksempel, men det passer jo med, hvad vi har hørt om i medierne. Fænomenet med at stramme historien for at forenkle og dramatisere er ikke noget nyt fænomen, men det er blevet mere udpræget. Det kan der være flere grunde til. Skarp mediekonkurrence om opmærksomhed gør stramning til hverdagskost. Der er ikke plads til historien om, at de fleste banker gør det hæderligt, og at mange bankrådgivere gør det godt. Det dramatiske tager opmærksomheden og skaber et krav om mere drama – også på de dage hvor nyhedsstrømmen mangler drama. Derfor famler bankfolk i blinde. Og den sorte skole lever videre.

Spin og PR er med til at forstørre problemet. Når politikere skal fremlægge en akutpakke, er det med spin om, hvor mange tusinder af jobs det vil skabe. Når der skal modspinnes, betoner oppositionen, at der ikke bliver nogen nye jobs overhovedet. Begge parter har en tendens til at overdrive for at få ørenlyd for deres budskaber. Medierne bringer det videre i opstrammet form.

Den lille journalistiske stramning, der kunne give lidt opmærksomhed i en overskrift eller på en forside, er på vej til at blive en megafon, som alle får fat i for at få deres budskab frem. Det virkeligt alvorlige er, hvis vi alle ender med at blive døve over for nuancerede og præcise fortællinger, hvor fakta og balance er i centrum. Når alle råber, er der ingen, der lytter.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.