Mediemøllen

Støt vore annoncører

Anker Brink Lund: Danske Bank har fået masser af bank i medierne for sin aktuelle annoncekampagne, der skal profilere virksomheden og sætte nye standarder for finanssektoren. Derved illustreres det klassiske paradoks, at journalisterne lever for at kritisere netop de dele af samfundslivet, som gennem annoncering og anden mediestøtte sikrer, at de har noget af leve af.

På det seneste har også DSB fået ørerne i mediemølle. Så nu bruger de udskældte statsbaner nogle millioner af pendlernes penge på annoncer, der hævder, at togdriften binder Danmark sammen som en velsmurt symaskine, og at DSB har opgivet at erobre resten af verden. Sporene skræmmer.

Profileringen sker i skarp konkurrence med interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer, der forsøger at overbevise en miljøkritisk offentlighed om, at køer og grise er en del af løsningen, ikke en del af problemet. På tilsvarende vis benytter Danmarks Lærerforening og Apotekerforeningen dyre annoncer på at fortælle regering og folketing, at deres privilegier naturligvis bør bevares.

Som bankkunde og togpassager kan jeg ikke helt skjule min forargelse over, at disse annoncører bruger mine surt opsparede og lavt forrentede sparepenge til at påvirke samfundsdebatten. Som medieforsker kan jeg derimod godt glæde mig over, at der ad denne vej kommer penge i de tomme kasser hos de kriseramte nyhedsmedier.

Annoncører har historisk set bidraget med cirka halvdelen af de midler, der skal til for at drive kritisk og uafhængig journalistik i et land som Danmark. Men reklameindtægterne er vigende. Først gik rubrikannoncerne til internettet. Nu følger mærkevareannoncerne efter. Vel at mærke til websites, der ikke er belastet med dansk produceret indhold af publicistisk art.

End ikke julehandelen kan redde de blødende budgetter hos dagblade og TV2. Mange steder giver annonceknapheden mindelser om 1950ernes bladdød, hvor det ikke var usædvanligt at skrantende aviser bragte klicheer af typen: ”Støt vore annoncører - de støtter os!”

Intet tyder på, at fortidens reklamekroner af kommerciel art vender tilbage til dansk presse og TV. Ingen af dem kan med dansksprogede web-media fastholde deres position på nye platforme, der begunstiger Google og andre multinationale søgemaskiner på bekostning af nationale mediehuse.

På den baggrund er der god grund til redaktionelt at sætte mere fokus på Danske Bank og de andre profilannoncører. For de har danske beslutningstagere som hovedmålgruppe - ikke hvem som helst i cyberspace. Så mens betalingsvilligheden hos mange andre er stærkt på retur, bidrager politiserende virksomheder gerne, så længe deres argumenter kan stå uimodsagt og omgivet af journalistisk bearbejdet nyhedsstof.

Paradoksalt nok udgør paradokset mellem de kommercielle og de redaktionelle hensyn således selve grundlaget for kritiske nyhedsmediers overlevelse. For jo mere en virksomhed får bank af uafhængige journalister, jo mere motiveres de kritikramte til at betale for modargumenterede annoncer på journalistisk redigerede platforme.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.