Opinion

Stil krav til både elev, skole og kommune

Karen Ellemann: I morgen sparkes forhandlingerne om en reform af den danske folkeskole for alvorlig i gang med et møde hos undervisningsministeren. Det er ikke et øjeblik for tidligt. Der er nemlig indiskutabelt behov for, at de faglige resultater i folkeskolen bliver forbedret, når op mod hver femte elev i dag forlader folkeskolen med så ringe faglige forudsætninger, at de vil få mere end svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Umiddelbart tegner der sig da også et bredt flertal for at det faglige niveau, både hos den svage og hos den stærke elev, skal styrkes. Så hvad er der egentlig på spil, når nu alle tilsyneladende er enige om målet?

Set fra min stol bliver udfordringen at skabe rammerne for et fagligt løft af folkeskolen, uden at vi ender i detailstyring fra Christiansborg, som vil kvæle skolernes initiativ og være den direkte vej til fiasko. En skole skal have friheden til at udvikle endnu bedre undervisning ud fra skolens løbende vurderinger og dokumentation af elevernes læringsudbytte. Det betyder ikke færre krav til skolen, det betyder derimod centralt fastsatte rammer, der ikke dikterer, hvad skolen skal gøre, men som stiller krav om, hvad skolen skal kunne.

Vi har længe lagt øre til frustrerede ungdomsuddannelsesinstitutioner, der modtager elever fra 9. og 10. klasse med for ringe evner til at kunne gennemføre uddannelsen. Det medfører bekymrende høje frafaldsprocenter, koster samfundet dyrt og fører til nederlag for den enkelte. Derfor vil vi i de kommende forhandlinger insistere på, at det bliver tydeliggjort hvilket ansvar, der hviler både på eleven, på skoleledelsen og på kommunen.

Målene, for det eleverne skal kunne efter 9. klasse, skal derfor gøres langt mere konkrete. Og så skal man bestå prøven i 9. klasse for at kunne komme videre på en ungdomsuddannelse. I dag oplever mange elever, at de er optaget på et alment gymnasium allerede i foråret, og at resultatet af afgangsprøven derfor reelt ingen betydning har. Det er ulogisk og bør ændres.

Budskabet er klart: Man har først afsluttet grundskolen, når man har bestået, og ungdomsuddannelserne optager kun elever, der har bestået grundskolen.

Betyder det så, at eleverne er overladt til sig selv, hvis de ikke klarer eksamen? Her er svaret selvfølgelig nej. Hvis ikke eleven består prøverne i 9. klasse, er man ikke helt parat til at tage skridtet videre til en ungdomsuddannelse. Derfor skal 10. klasse i højere grad målrettes de elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring, før de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Og hvis en elev står i den uheldige situation at have dumpet et enkelt fag til 9. klasses eksamen, skal de have mulighed for at komme til optagelsesprøve på den ungdomsuddannelse, som de gerne vil ind på.

Rundt om i landet er man blevet gode til overgangen fra daginstitutioner til skolestart. Men overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne er stadig mangelfuld og uklar. Det ønsker Venstre at lave om på ved at sætte klare mål for både eleven, skoleledelsen og kommunalbestyrelsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.