Ordningen med skattefradrag til private, for reparationer af boligen og andet defineret forbrug, blev heldigvis ikke forlænget. Den påførte staten tab og var derfor utålelig.

For det forholder sig sådan, at giver staten et tilskud i form af lavere skat til en borger, så er det dog en udgift, al den stund at pengene ryger ud af fælleskassen og - ikke ind. Manøvren kunne betegnes som smart, hvis fradraget kom tilbage til statskassen igen men det gør det ikke. Kun en mindre del af fradraget finder tilbage til statskassen. Det, der kommer retur til staten er moms og skat fra den, der modtager pengene, for det udførte arbejde. Og, det kan aldrig blive lige så meget som det, staten har nedsat skatten med. Et eksempel: Modtager man 5000 kr. i skatterabat og investerer dem i rengøring, så vil det udløse moms med 1000 kr. og skat med ca. 2000 kr. (50 % af 4000) tilsammen 3000 kr. Altså påfører det staten et underskud på 2000 kr.

Det nytter ikke meget at indvende, at skatterabatten vil generere yderligere indkomst til staten, fordi man får udført betydeligt mere arbejde end det, der er dækning for med skatterabatten alene. Og, hvorfor det? Jo, for effekten af skatterabatten bliver naturligvis, at man blot fremrykker et forbrug som man ville have realiseret på et senere tidspunkt, f. eks, når man havde klaret finansieringen selv. Og, da man som bekendt kun kan bruge den samme krone én gang, så kommer et fremrykket realiseret forbrug - aldrig igen.

Facit af manøvren bliver: Et fremrykket forbrug, som så vil mangle senere og en milliardudgift for staten, som kun kan dækkes med nye skatter eller besparelser.

Kære Lars.
Tak for dit forslag.
jeg skal ikke gøre mig klog på på antallet af stillinger, der vil kunne skaffes, ved indførelsen af håndværkerfradraget.
Bare konstaterer at de sidste 2 år har vi herhjemme anvendt det fuldt ud, og har fremrykket nogle investeringer i vores hjem.

Det ville vi også gøre i 2013, hvis håndværkerfradraget stadig var i "live"
Nu kan jeg så konstatere at vi herhjemme er afventende i forhold til at få lavet nye badeværelser. (prisoverslag ca 200.000 kr)
Hvis der nu kommer en god løsning i morgen, vil det jo være ærgeligt at have bestilt en håndværker inden.
Så ja Lars, du har fuldstøndig ret i dit indlæg. Det vil skabe flere jobs, hvis håndværkerfradraget blev genindført.
Vi ville fremrykke endnu en investering i vores hus.

Håndværkerfradraget løste tydeligvis intet, mens det var i kraft. Det store problem er fortsat, at regeringen er pålagt et ansvar for noget, den i realiteten ikke har indflydelse på. Det er ikke regeringen, der ansætter medarbejdere el. foretager investeringer i den private sektor. Det hører til de private erhvervslederes ansvarsområde, men de private erhvervsledere markerer tydeligt, at de ikke har brug for flere medarbejdere el. investeringer. Der er intet, der forhindrer private virksomheder i fortsat opsparing af overskud el. belønning af den øverste ledelse, mens nye opgaver løses af de medarbejdere, der i forvejen er ansat. Regeringen kan kun direkte skabe nye arbejdspladser i den offentlige sektor.

Et anden, mulig udfordring er, at det ikke er så mange år siden, krisen startede i Danmark bl.a. med en brat ændring i netop byggeriet, som i løbet af få uger el. måneder gik fra fyldte til tomme ordrebøger. Omtale af flere offentlige opgaver til håndværkere kan skabe usikkerhed om, hvor mange og ikke mindst hvilke håndværkere der er til rådighed for andre opgaver. Når muligheden for et håndværkerfradrag til debat, kan det motivere til udskydelse af evt. opgaver for at undgå at gå glip af et fradrag.

Et tredie problem er selvfølgelig, at både forhøjelse af den offentlige byggeramme og et evt. håndværkerfradrag kun hjælper et erhverv nemlig byggebranchen men ikke fx. industrien el. servicefag.

Som jeg ser det, er der mere behov for, at pressen prioriterer sine ressourcer anderledes, så de politiske initiativer på Christiansborg i langt højere grad anskues ude fra det omgivne samfund, og erhvervslivets retorik (og EUs politiske initiativer) mødes med det samme modspil, som retorikken på Christiansborg gør nu.