Indspark

Søren Kierkegaard på menuen

Malene Trock Hempler: I den nyåbnede McDonald’s på Kongens Nytorv, den tidligere Café A Porta, som var mødested for 1800-tallets skønånder blandt andre Søren Kierkegaard, er der nu intet tilbage af det oprindelige interiør. Men på væggen står der med store forgyldte bogstaver skrevet, hvad der er et forenklet Kierkegaard-citat: »Livet forstås baglæns, men må leves forlæns«.

I H.C. Andersen-året 2005 var der i den grad tale om en fejring af vor alle sammens Andersen. Søren Aabye Kierkegaard blev født i året 1813, men der er ikke megen markering at hente i de relativt sparsomme bevillinger, som er blevet Kierkegaards 200 år til del. Medens Andersen-året opererede med et beløb på over 200 millioner kr., må Kierkegaard-året, indtil videre, nøjes med et middelmådigt etcifret millionbeløb. Noget tyder på, at den manglende bevillingsvillighed skyldes en kommunikativ afmægtighed over for Kierkegaards massive og komplekse tankegods. Men hvis overvejelser om livet er os vedkommende, så er Kierkegaards tanker ganske vist svære, men først og fremmest svære at komme udenom.

Der synes i nutiden at husere et ønske om, at der hele tiden leveres hurtige, gangbare løsninger - nem og funktionel fastfood. Tendensen byder sig til i tilbud om selvudvikling og bud på effektive veje til dette og hint. Men Kierkegaard er hverken nem eller ligetil, for hans projekt er det umulige: igennem skriftmediet at få eksistensen i tale. Han taler til sine læsere og opfordrer til, at vi skal forstå, hvad vi ikke kan forstå. At tilværelsen kræver noget af os, præcis som Kierkegaards paradoksale tænkning gør. Hans projekt lader sig ikke formidle ligefremt, hvorfor han opfinder figurer, pseudonymerne, der giver mulighed for at betragte noget qua karakter og ståsted i livet, og der findes stort set ikke det synspunkt, der ikke vil kunne findes belæg for ved hjælp af et citat fra forfatterskabet. Med Kierkegaard gives der aldrig en sikker forvisning, det være sig teologisk, psykologisk eller filosofisk.

Der ligger en vis indbygget logik i, at en fejring af Kierkegaard må have en anden karakter end den af H.C. Andersen, fordi vi sædvanligvis ikke får Kierkegaards samlede værker forærende i dåbsgave og således ikke er flasket op dermed. Men af den grund er der så meget mere brug for at få udfoldet Kierkegaards udfordrende og lidenskabelige ord. For selv om det vel sagtens er for sent at bringe Kierkegaard-året op på et bevillingsmæssigt niveau med Andersen-fejringen, så har Kierkegaards tænkning i den grad brug for at blive udbredt herhjemme - det store internationale navn til trods. Flerfold TV-saloner, film og radio-forløb er oplagte medier til at vække en interesse, der peger tilbage på selve Kierkegaards værker.

Hvis de forgyldte ord på McDonald’s bliver det, der forgylder Kierkegaard i indeværende år, har vi da fået sat Kierkegaards betydning på menuen?

Det oprindelige citat lyder i øvrigt: »Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds. Hvilken Sætning, jo meer den gjennemtænkes, netop ender med, at Livet i Timeligheden aldrig ret bliver forstaaeligt, netop fordi jeg intet Øieblik kan faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: baglænds.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.