Indspark

Socialt enzym

Mads Lebech: Socialt enzym er ikke et nyt Chr. Hansen produkt. Selvom de for så vidt med deres CSR-strategi nok kunne hævde at have det. Nej, det var Jesper Nygård, adm. direktør i det almene boligselskab KAB med meget mere, der i mandagens kronik i Politiken bragte begrebet på banen.

Grundlæggende med en henvisning til, at såfremt den danske velfærdsmodel skal kunne overleve, skal der ske et opbrud i vanetænkningen. Egentlig gjorde han sig vel til talsmand for et balanceprincip. En vis mængde lodder i den offentlige vægtskål og en vis mængde i markedets, og så en genopfriskning af tankegangen om civilsamfundets rolle. Det sociale enzym skulle så på bedste vis få tre af det danske samfunds tandhjul til at glide med mindre friktion og modsætningskraft. Kronikken rejser en diskussion om sammenhængskraften i samfundet. Med en konstatering af, at et velfungerende civilsamfund og aktiv social samhørighed er forudsætningen for, at der overhovedet kan opretholdes et velfærdssamfund. Den gode fornemmelse, det giver i maven at have været noget for nogen, og den merværdi, der kan skabes i forbindelse med aktiviteten, kalder Nygård for det sociale enzym.

Man må håbe det får lov at gå hen og blive en ganske spændende debat, da det kræver, at nogen tør sætte en slags prislap på såvel offentlige ydelser som frivillig indsats i forhold til, hvad markedet alene kan løse.Uden at ville støde nogen, kunne man vove at kalde det klassiske dyder som medmenneskelighed, omsorg og samfundssind. Det, som nogen tidligere nedladende kaldte hattedame-aktivitet. Derfor er det interessant, at diskussionen pludselig kan blive gangbar i en af »bevægelserne«. Vel nok til dels med afsæt i bekymringen for, at mange af os lønmodtagere kunne føle os hævet over aktiv social samfundsdeltagelse med undskyldning i en skattebillet med verdens højeste skattetryk som frinummer til ikke at behøve at være noget ekstra for nogen. Men også baseret på en erfaring og social indignation over de mange uløste opgaver, der er i grænsen mellem offentlig og privat social indsats.

Den ømme tå, der berøres i kronikken med fremhævelse af pligtsiden ved at være samfunds-nyder, er dog også interessant. Her af mig stavet med en grammatisk ukorrekt bindestreg for ikke at blive misforstået. (Gen)introduktionen af, at borgere som stakkels Carina eller dovne Robert som ikke yder, ja, de bør som minimum give et nap med i frivilligt arbejde. Der nævnes et lokalt plejecenter eller som beboerdemokrater i en almen boligafdeling. For 50 år siden ville en som mig nok have dristet sig til at nævne snerydning hos en 85-årig nabo. Stærkere fokus skal således i debatten sættes på ikke primært at kunne fordele velfærd, men særligt at sikre, at velfærdssystemerne ikke knægter en samfundsøkonomisk bæredygtig udvikling. Det er her holdningerne mødes. Ikke om der skal være en offentlig eller privat sektor. Eller accept af markedets rolle for den sags skyld. Men om hvem eller hvad, der skal sikre vi holder en balance.

Moral, etik og samfundssind udfra også en næstekærlighed og ikke blot omfanget af egen gevinst, er dog ikke nyt. Det ligger for så vidt i kristendommens grundtese.Så kan vi få lidt mere af det ind i samfundet, som socialt enzym eller med et andet navn. Ja, så er meget vundet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.