Indspark

Snerydningens politik

Mikkel Vedby Rasmussen: Sneen ligger tungt over min villavej på Frederiksberg, så mine naboer og jeg er forpligtet til at rydde vej og fortov.

Mikkel Vedby Rasmussen, Professor MSO, Institut for Statskundskab, KU
Mikkel Vedby Rasmussen, Professor MSO, Institut for Statskundskab, KU

Vi er forpligtet over for kommunen, der venligt, men bestemt, informerer os om, at vi skal rydde en meterbred sti på fortovet og huske at gruse bagefter. Men først og fremmest er vi forpligtet over for hinanden. På den måde er snerydning et bevis på, hvordan et samfund i virkeligheden hænger sammen.

Økonomer betragter det fælles som noget tragisk. For selvom alle måtte nyde rene parker og ryddede fortove, så har den enkelte ikke en interesse i at samle affald op i Frederiksberg have eller rydde deres fortove ude i kvarteret. Hvor de selv kan nyde en ren have og har en interesse i at vedligeholde den for at bevare husets værdi, så kan de i parken kaste tyggegummipapir fra sig i forvisning om, at parkbetjenten vil rydde op efter dem.

I Singapore giver man store bøder for at kaste affald på gaden, for at skabe gode forhold for fodgængerne og for nogle år siden truede Frederiksberg kommune beboerne på min vej med bøder, hvis vi ikke ryddede både fortov og vej. Den slags regler, krav og trusler virker imidlertid kun, hvis de kan gøre det fælles til en værdi.

Hvordan mine naboer rydder sne er et godt eksempel på, hvordan folk i almindelighed reagerer på samfundets krav, nemlig forskelligt. En tror, at hver er sin egen lykkes smed og lader sit fortov stå uryddet. Så må den stærkeste overleve balancen hen over is og sne. En anden bliver i sin stue, håber på tø og rydder først sit fortov, når naboerne har gjort det. På det tidspunkt er sneen trådt fast, så arbejdet bliver så meget desto hårdere.

Og så er der min nabo, som godt kan finde på at rydde mit fortorv, når han nu alligevel er igang med at rydde sit eget. Han har forstået, hvad godt naboskab og samfundssind i virkeligheden handler om: vi følger ikke hver vores sti, men deler en vej, hvor vi alle skal kunne gå. Og hvad er effekten af, at han således gør en ekstra indsats for fællesskabet? At jeg rydder hans fortov engang imellem.

For det fælles er ikke en tragedie, det er tværtimod det hverdagens drama, som binder os sammen og minder os om, at vi bor under den samme snesky og skovler den samme sne.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.