Morten Bødskov, Morten Østergaard & Thor Möger Pedersen: SRSF-regeringen har de første 100 dage stillet sig i spidsen for en værdipolitik, der inkluderer og bygger på tillid. Vi vil erstatte splittende værdikamp med et værdifællesskab, og vi inviterer et bredt flertal af danskerne med.
14. januar 2012, 22:30
For mere end ti år siden lancerede Venstre en ny borgerlig værdikamp. I årene, der er gået, er Danmark blevet et mere splittet samfund, og det har ramt vores sammenhængskraft og økonomi.
Økonomisk er Danmark åbenlyst hårdt ramt - også sammenlignet med vores naboer. Væksten er lav, og der er alt for mange parkeret på passiv forsørgelse frem for at være i uddannelse eller arbejde.
Men også på det værdipolitiske område er Danmark blevet forarmet af den linje, der i ti år blev dikteret af Venstre og Dansk Folkeparti.
Får er blevet skilt fra bukke. På udlændingeområdet har mistænkeliggørelse og eksklusion ført til regulære parallelsamfund. Alt for mange forlader skolen uden at kunne læse eller regne, fordi de ikke har fået den fornødne hjælp. På retsområdet har vi overfyldte fængsler, mens indsatsen for at få kriminelle ud af kriminalitet er blevet svigtet.
Den gennemgående mistænkeliggørelse og mistillid, der dominerede V og DFs værdikamp, har samtidig ført til mere overvågning og regulering.
Den nye centrum-venstre-regering har de første 100 dage stillet sig i spidsen for en værdipolitik, der inkluderer og bygger på tillid. Vi vil erstatte splittende værdikamp med et værdifællesskab, og vi inviterer et bredt flertal af danskerne og de politiske partier til at være med. Danmark har ikke brug for en ny opslidende kamp om værdier - Danmark har brug for værdier, der samler.
Den nye regering har en klar vision, der omfatter både den økonomiske politik og værdipolitikken. Vi vil gøre Danmark til verdens stærkeste fællesskab. Og vores vision og værdipolitiske linje har klare konsekvenser.
Det danske velfærdssamfund bygger på et forpligtende fællesskab, hvor alle har både pligter og rettigheder. Uden et nødvendigt bidrag fra alle er der ikke råd til velfærden, og uden rettigheder reduceres Danmark til et enhver er sig selv nærmest-samfund.
Det, der bringer Danmark fremad, er vores evne til at tænke i helheder frem for i splittelse. Krav kan derfor ikke stå alene, så rammer de skævt. Stigende krav må kombineres med konkrete initiativer, hvor fællesskabet danner rammen om en hjælpende hånd til dem, der har svært ved at leve op til kravene.
Dette fokus på helhed, balance og fælles løsninger har den tidligere regering forsømt, mens det for den nuværende regering er et centralt værdimæssigt fundament. Det ser man i regeringens konkrete politik.
Vi vil bede danskerne arbejde mere og flytte flere fra passiv forsørgelse til beskæftigelse, samtidig med at vi har fremrykket investeringer, der skaber arbejdspladser.
Velfærdssamfundets fremtid sikres ikke ved at skære i overførselsindkomsterne til landets allersvageste. Det er derfor, vi afskaffer fattigdomsydelserne. Samtidig har vi annonceret en skattereform, der skal sikre lavere skat på løn, så det kan betale sig at arbejde, og så flere tilskyndes til at yde en ekstra indsats.
Med de kommende trepartsforhandlinger beder vi på samme måde både landets virksomheder og lønmodtagerorganisationer om at tage et medansvar. Alle skal levere et bidrag til at få økonomien på ret køl igen.
Vi vil effektivisere den offentlige sektor, men skal vi vinde i den internationale konkurrence og skabe fornyet vækst, skal det ske gennem et stadigt stigende uddannelsesniveau. Regeringen viser med vores ambitiøse mål om, at 95 pct. får en ungdomsuddannelse og 60 pct. en videregående uddannelse, at vi vil have alle med - ligesom det er helt afgørende, at arbejdsstyrken har gode betingelser for løbende opkvalificering og efteruddannelse.
Og vi vil sikre, at fremtidens vækst bliver bæredygtig. Regeringen har fremlagt et af de mest ambitiøse forslag til grøn omstilling af økonomien, som er set. Vores mål er, at vores energiforsyning skal være 100 procent dækket af vedvarende energi i 2050.
Vi vil forbedre vores infrastruktur og vores evne til at arbejde sammen, så Danmark bliver en stadig stærkere enhed, hvor alle har muligheder og alle bidrager. Sådan skaber vi mulighed for udvikling i hele landet.
Balancen og helhedstænkningen i vores værdipolitik viser sig også, når vi byder udlændinge velkommen til Danmark med faste krav, mens vi samtidig leverer et opmuntrende klap på skulderen.
Det gør vi, når vi ændrer den måde, vi behandler udlændinge, der ønsker at være en del af det danske fællesskab. Det gælder i tale såvel som i praksis, som når vi f.eks. afskaffer VKOs pointsystemer, der nok var faste, men ikke fair - og i stedet sætter fokus på sprogkrav, tilbud om danskkurser og på integration.
For regeringen er tillid og frihed centrale værdier. Derfor gør vi også op med troen på, at detailregulering og mistænkeliggørelse kan skubbe Danmark i den rigtige retning på en række områder.
Når det f.eks. gælder uddannelsessystemet vil vi derfor opstille klare mål og forpligte uddannelsesinstitutionerne på at levere samtidig med, at vi giver dem størst mulig frihed til at løse opgaverne. Dygtige, uddannede borgere er ikke noget, vi kan masseproducere i kontrolfabrikker - ligesom kreativitet ikke er noget, vi kan beordre.
Det gælder også, at når vi stiller krav til unge om at arbejde og uddanne sig, så må vi også samtidig som samfund sikre, at der både er uddannelsespladser og praktikpladser nok.
Forskellene i værdierne mellem den tidligere og den nuværende regering gælder også for det retspolitiske område. Hvor den tidligere Venstre-ledede regering alene var optaget af at smide flest muligt i fængsel, er den nye regering samtidig optaget af at hjælpe dem, der har viljen til at finde en vej ud af kriminalitet.
Venstre og Dansk Folkeparti ville appellere til vores nationalfølelse i et påstået forsvar for danske værdier som frisind, ytringsfrihed, forskellighed og tillid. Men den tidligere regerings egne våben fremmede desværre netop det, den påstod at bekæmpe: Stadigt mere yderliggående tendenser i argumentation og holdninger, eksklusion, splittelse, intolerance og mistænkeliggørelse.
Vi gør det modsatte. Vil man frisindet, må man selv være tolerant. Vil man åbenhed, må man selv udvise tillid. Vil man fællesskabet, må man inkludere. Og skal vi styrke Danmark, skal vi spille på det, vi historisk set har gjort godt - og det er at bygge et tillidsfuldt fællesskab, hvor vi både stiller krav og hjælper hinanden. Kun sammen kan vi finde de nye løsninger, som kan bringe Danmark videre.
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten