Kommentar

Slip økonomien fri

Harald Børsting: Vi har nu en god chance for at få 15.000-24.000 flere i arbejde i de kommende to år. Det kan gøres ved at lade kommunerne bruge de budgetter, som allerede er besluttet, og gennem en række andre offentlige tiltag. Det er der plads til inden for EUs krav.

Reallønnen er faldet, den indenlandske efterspørgsel daler og dankortet svinges ikke så ofte. Vi skal lade økonomien skifte gear, kommunerne skal have lov at bruge deres budgetter, der skal gang i økonomien, skriver harald Børsting. Arkivfoto: Stine Larsen
Reallønnen er faldet, den indenlandske efterspørgsel daler og dankortet svinges ikke så ofte. Vi skal lade økonomien skifte gear, kommunerne skal have lov at bruge deres budgetter, der skal gang i økonomien, skriver harald Børsting. Arkivfoto: Stine Larsen

Vi har brug for et gearskifte i debatten om Danmarks økonomi. Taletiden er mest gået til debattører og politikere, som præsenterer lidt for nemme svar og uigennemtænkte løsninger. Lønnen bliver konstant trukket frem som vores vigtigste udfordring. Men er vores lønkonkurrenceevne stadig alt for ringe? Nej, ikke længere. Det er til gengæld vores indenlandske efterspørgsel, der for alvor hæmmer vækst og skabelsen af nye job.

Der er nemlig ved at tegne sig et nyt billede af vores økonomiske situation. Derfor har LO præsenteret 12 forslag i en ny jobpakke. Den giver mulighed for 15.000-24.000 nye job i 2013 og 2014. Det er der plads til inden for EUs krav, og vi har selv skabt en god mulighed ved de seneste års markante forbedring af konkurrenceevnen.

Den danske model har vist sin styrke gennem de seneste kriseår. Både lønmodtagerne og virksomhederne har gavn af overenskomsternes fleksibilitet i forhold de enkelte brancher og fag.

Vi står nu bedre end i de første kriseår. Eksport-overskuddet i forhold til udlandet er kæmpemæssigt. Vi skal sikre os, at lønnen ikke løber løbsk, men nu handler det især om fokus på forbrugertilliden og det lave indenlandske bidrag til væksten. Den evige diskussion om lavere lønninger trykker den allerede lave forbrugertillid, og det forsimpler analysen af virksomhedernes konkurrencedygtighed.

Derfor er det nødvendigt med et opgør med to myter om Danmarks udvikling.

For det første: Vores lønkonkurrenceevne er ikke en stor klods om benet. En industriarbejder i Danmark koster mindre end i Norge, Belgien og Sverige. Siden 2010 har de ansvarlige overenskomster sikret en tilpasning af lønningerne. Reallønnen er faldet. Danske lønmodtagere mærker det, hver gang de svinger Dankortet. Det er ikke sjovt, men jobbet vejer tungere end flere penge i lønningsposen.

Vores lønkonkurrenceevne er nu på niveau med 2003, dengang Dannebrog altid vajede ved offentliggørelsen af internationale målinger over økonomiens konkurrencedygtighed.

Overskuddet på betalingsbalancen er på niveau med Tysklands, nemlig i plus med 5,5 procent af BNP, eller ca. 100 mia. kr. hvert eneste år. Nu handler det om at blive dygtigere, så danske varer bliver endnu mere attraktive på de internationale markeder.

For det andet: Vi har midlerne til en stor del af de nødvendige investeringer. Opsparingen er historisk høj i husholdningerne og virksomhederne. Husholdningernes nettoindlån i pengeinstitutterne er vokset fra ca. 100 til 270 mia. kr. i løbet af krisen, og virksomhedernes finansielle opsparing er vokset fra 23 mia. kr. i 2007 til godt 165 mia. kr. i 2011. I alt over ni pct. af BNP.

Samtidig er der plads til, at kommunerne på ansvarlig vis realiserer de budgetter, der er aftalt med Christiansborg, og som regeringen tidligere har meddelt til EU.

Lige før jul måtte regeringen selv erkende, at det offentlige forbrug sidste år var otte mia. kr. lavere end planlagt i Finansloven. Tusinder af fyringer har forringet den offentlige service unødigt, og samtidig forsinket vores vej ud af krisen.

Pengene til forbrug og investeringer er altså klar på bankbøgerne og i kommunernes budgetter. Samtidig har regeringen sikret bundsolide offentlige finanser, hvor vi er i den europæiske elite. Udenlandske pensionskasser har da også kvitteret herfor ved at stå i kø, når der er mulighed for at købe danske statsobligationer eller realkreditobligationer.

Ser vi på landene omkring os, ser vi til gengæld markant bagud, når det gælder et løft i forbruget og den indenlandske efterspørgsel. Hvis bare vi selv kunne udvise den tillid til dansk økonomi, som udlandet gør, så ville vi være nået langt.

Alt i alt står vi altså stærkere, end man umiddelbart får indtryk af fra den offentlige debat.

Nu handler det om at få vendt udviklingen og skabe vækst i både den private og den offentlige sektor.

På længere sigt handler det om at tage fat på innovation, uddannelse og øget produktivitet.

Vi kan ikke leve højt på viden, og så sende selve produktionen ud af landet. Vi har en god tradition for samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Udviklingen kommer, når der både er hvide kitler, blå kedeldragter og sorte negle i kantinen.

Vi skal bygge videre på, at vi ifølge Verdensbanken har en offentlig sektor i verdensklasse. Det er dog på høje tid at gennemføre en modernisering af ledelses- og styreformerne, hvor der lægges vægt på tillid til de dedikerede medarbejderes indsats og evner.

Men lige nu og her er der brug for at skifte gear i dansk økonomi.

Fra LO har vi givet vores konkrete bud med satsning på energirenoveringer, byggeri af flere almene boliger, yderligere investeringer i jernbanerne, hævet skrotgrænse for trafikskadede biler, opkvalificering af de arbejdsløse, flere medarbejdere i Skat og afskrivning af digitalt udstyr.

Samtidig kan kommunerne skabe nye job, hvis de får mulighed for at tilbyde tilkøb i hjemmeplejen. Regioner og kommuner skal stille krav om overenskomstmæssige vilkår ved offentlige udbud. Det modvirker social dumping, og giver flere job inden for rengøring, servicefunktioner og byggeri.

Jeg er lydhør over for en række virksomheders problemer med en tung belastning fra uheldige afgifter på deres produktion. Lønmodtagerne har vist stor ansvarlighed med lønudviklingen, og så er det jo piværgerligt, hvis produktion og job forsvinder på grund af uheldige beslutninger om omkostninger fra Christiansborg.

Krisen er stadig dyb, men myterne skal ryddes af vejen, hvis vi ikke skal påføre danskerne og dansk økonomi unødvendige problemer.

Vi har nu en god chance for at få 15.-24.000 flere i arbejde i de kommende to år. Det kan gøres ved at lade kommunerne bruge de budgetter, som allerede er besluttet, og gennem en række andre offentlige tiltag. Det er der plads til inden for EUs krav. Lad os tage fat på det, som giver resultater og løfter den traurige stemning. Nu handler det om at få gang i vores egen økonomi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.