Kommentar

Skrot indslusningslønnen

Forslaget om indslusningsløn til flygtninge og indvandrere udfordrer hele grundlaget for den måde, vi har indrettet vores arbejdsmarked på. Men tanken om en model, hvor lønnen stiger i takt med tilegnelse af danskkundskaber og anden nødvendig opkvalificering, er grundlæggende logisk og rigtig.

Den såkaldte trappemodel, hvor flygtninge og indvandrere sideløbende med sprogundervisning får tilbudt ulønnet praktik og efterfølgende løntilskud, er en god måde at integrere på, skriver Mette Frederiksen og Claus Jensen, som ikke giver meget for indslusningsløn. På billedet er irakiske flygtninge samlet i Auderød Asylcenter.
Den såkaldte trappemodel, hvor flygtninge og indvandrere sideløbende med sprogundervisning får tilbudt ulønnet praktik og efterfølgende løntilskud, er en god måde at integrere på, skriver Mette Frederiksen og Claus Jensen, som ikke giver meget for indslusningsløn. På billedet er irakiske flygtninge samlet i Auderød Asylcenter.

Indslusningsløn til flygtninge og indvandrere er unødvendig og risikabel. I værste fald undergraver det hele den danske model.

Ja, vi skal håndtere de massive integrationsproblemer, der er med flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande i Danmark. Nej, indslusningsløn er ikke løsningen. Vi – Kommentarens forfattere – er enige om, at mennesker i den erhvervsaktive alder med udsigt til permanent ophold i Danmark skal være selvforsørgende gennem hurtig integration på arbejdsmarkedet. Men det skal vel at mærke ske under ordnede løn- og arbejdsvilkår, der ikke underbyder danske lønmodtagere.

Ved at betale flygtninge og indvandrere i Danmark en indslusningsløn på 70 kroner vil man presse lønnen på resten af det danske arbejdsmarked. Hvis målet er, at flere flygtninge og indvandrere skal i arbejde, vil ordningen overhovedet ikke have en effekt. Derfor siger vi: skrot indslusningslønnen. Vores mål er, at flere udlændinge med permanent opholdstilladelse kommer i virksomhedspraktik. Og der skal selvfølgelig ryddes grundigt op i al offentligt bureaukrati i kommunernes jobcentre, der skaber barrierer med at få flere i praktik. Vejen for virksomhederne til både danske lønmodtagere og mennesker, der ikke kommer fra Danmark, skal være så kort som muligt. Tag udgangspunkt i de kompetencer, som det enkelte menneske i forvejen har. Styrk dem, uddan dem og integrer dem.

I Danmark har vi i mere end 100 år haft arbejdsgivere og arbejdstagere, der sammen har indgået aftaler om løn, pensioner, arbejdstider og så videre. Det er »den danske model«, der har været med til at gøre Danmark til det velfærdsland, som vi alle sætter pris på hver dag. Med forslaget om at indføre indslusningsløn udfordrer en række borgerlige økonomer og tænketanken Cepos hele grundlaget for den måde, vi har indrettet vores arbejdsmarked på herhjemme.

Forslaget om indslusningsløn er i virkeligheden fuldstændig unødvendigt og lugter mest af et pludseligt liberalistisk indfald, der vil skævvride almindelige lønmodtageres forhold på lang sigt. For selvfølgelig skal arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer bidrage aktivt til integrationen. Det siger også sig selv, at det langtfra er alle indvandrere eller flygtninge, der umiddelbart har de nødvendige kompetencer til det danske arbejdsmarked. Derfor er tanken om en model, hvor lønnen stiger i takt med tilegnelse af danskkundskaber og anden nødvendig opkvalificering, grundlæggende logisk og rigtig. Og den gode nyhed er, at vi i Danmark allerede har en velfungerende ordning i form af den såkaldte trappemodel.

Trappemodellen er en springbrætsordning skabt gennem et trepartssamarbejde mellem Folketinget og arbejdsmarkedets parter. I sin enkelhed går den ud på, at kommunerne som del af en aktiv integrationspolitik stiller relevant sprogundervisning til rådighed samtidig med, at der formidles kontakt til virksomheder. Herefter kan udlændingen få tilbud om ulønnet praktik og efterfølgende løntilskud op til et år. Forløbet giver en grundig introduktion til det danske arbejdsmarked kombineret med kompetenceudvikling og opkvalificering. Forløbet skaber, når det virker bedst, grundlag for en fast og varig arbejdsmarkedstilknytning på lige fod med danske lønmodtagere. I modsætning til CEPOS’ indslusningsløn, er der tale om en midlertidig ordning med fokus på opkvalificering og ikke en varig fastholdelse i konkurrenceforvridende beskæftigelse på ringere vilkår.

Faktisk skal vi ikke længere væk end til Tyskland for at se resultaterne af indslusningslønninger, og de er ikke opmuntrende. Her har man i ti år haft noget, der ligner indslusningsløn, som i dag betyder, at hver femte tyske lønmodtager maksimalt må tjene 450 euro om måneden. I Tyskland, der tidligere var kendt som et land med solide og velbetalte jobs i industri og håndværk, er der med andre ord skabt et arbejdende proletariat, som vi kender det fra USA, hvor millioner er working poor – arbejdende fattige. Denne triste udvikling kunne muligvis forsvares, hvis der var tale om reelle indslusningsjob, altså job, der for en kortere periode fungerede som en sluse til ansættelse på ordinære vilkår. Sådan er det dog ikke gået. Seks ud af ti lønmodtagere på tysk indslusningsløn som deres væsentligste indtægtsgrundlag har nemlig været fastholdt i ordningen i mere end tre år. Dertil kommer den negative indvirkning på den øvrige del af det ufaglærte arbejdsmarked, hvor der skabes lønpres og race to the bottom. Et pres, der i længden også vil påvirke andre faggrupper, som i dag oppebærer ordentlige lønninger. Det er og bliver meget udansk og er kort og godt udtryk for en samfundsudvikling, vi aldrig må tillade hos os.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.