Endnu en gang demonstrerer Hr. Gress sin uendelige irrelevans. Det er tilsyneladende svært for Hr. Gress at komme på den ide, at der faktisk findes flere strømninger inden for både 'Det Arabiske Forår', såvel som blandt muslimer generelt. Hos ham er de alle fanatiske islamister med kalifatstaten for øje.

Hr. Gress' bedrevidenhed er endnu mere besynderlig, når man ser på hans kildegrundlag (noget han som historiker burde være bevidst om): Andenhåndsberetninger samt lænestolsspekulationer fra Hr. Gress selv, leder ham til den bombastiske konklusion: "enhver dog må vide, at alt fra FN skal tages med et meget stort gran salt og sikkert er løgn."
Ja, man ved næppe om man skal le eller græde.

Alt i alt endnu en ligegyldig langgaber fra lænestolskommentatoren Gress.

Ja, man har meget primitive indgange på de nævnte landes indre sammenhængskraft.

De som drev ivrigst på på Tahrirpladsen var et lilel mindretal af Ægyptens anslåde vistnok 80 mio. De fik knapt nogen stemmer til valget. Det gjorde militærdiktaturet og den religiøse liste.

Syrien er på samme måde. Det nuværende styre er akkurat som i Irak det, som er lavet af dem, som ligner os mest, og som er mest sekulære.

Når Gress incl. oplysninger fra vatikanet hævder det med kristenforfølgelserne, så er det sandt nok. De støtter jo mestendels Assad og vil ikke have de andre.

men der glemems så af Gress, at de allerfleste døde er muslimer dræbt af muslimer. Når jeg skriver allerfleste, så har jeg ikke noget tal. Det kunen være 90 procent. Det kunen være 95.

Det er klart, vi lader os narre af mange blandede intersser i sådanne lande. Hvda med de stakkels Eritrianere fx. Og hvad har man nu - et kommunistagtigt muslismk diktatur. Er det bedre end så meget andet. Man har samme smøre i det man kalder Somalia. De er ikke i stand til at være statsbærende, som vi hasr bestemt i FN i 1948. Afhanistan er samme sag. Når man har været en stat, så er det enten ved et meget brutalt dikatur eller ved en konge, der akkurat som Karzai reelt kun er borgmester i Kabul. Phillipinerne samme sag. Burma og også Thaland - samme sag. De ny asiatiske stare af tidl. russsike dominans er samme sag.

Det er uhyre vanskeligt at forstå, når udgangspunktet er vores egne skrantende demokratier.

selvom vi selv betjener os af, at demokratiet forsøger at revidere sig selv og fra dets udgangspunkter, så komer der den ene gang pandeflad kritik af de muslismke forsøg på menenskerettigheder. Næh, duer ikke - væk, sådan siger Vores sognefoged ikke. Dette trods sådanne muslimske menneskerettigheder er milividt fra, hvad millioner af muslimer dagligt må lide under.

så tak til Gress for at tage dettte emne om. Alt for meget skrives af folk, der åndeligt knapt har forladt deres egen have. Man søger end ikke. Ind i melelm er det så firkantet, at de vel også tror jorden er en terning.

Det er vist rimelig godt dokumenteret, hvem der forøvede massakren i Houla - en alawitisk milits.
Og når nogen kommer med en udtalelse som "at alt fra FN skal tages med et stort gran salt og sikkert er løgn", fremstår vedkommende bestemt ikke som nogen seriøs person

"Det er i hvert fald stensikkert, at hvis de får magten, kommer der et blodbad på kristne og et hårdt islamisk styre tæt knyttet til Iran."

Det er forkert, David. Der vil netop IKKE komme et tættere samarbejde med Iran hvis "rebellerne" overtager magten i Syrien. I øjeblikket er Syrien og Iran de to sidste shiitiske/alevitiske forbundsfæller i Mellemøsten, omringet af et hav af USA-kontrollerede sunnitiske regimer. USA's støtte til "oprørerne" er derfor blot et led i bestræbelserne på at svække Iran yderligere, fordi Iran har planer om at bryde med petrodollar-systemet.

Men du har selvfølgelig ret i det katastrofale i at "vores" vestlige ledere støtter voldelige rebeller og terrorister, der nærmest blot vil gøre forholdene i landene endnu værre end under de såkaldte "inkompetente" diktatorer. Al-Assad har jo netop stået som garant for stabilitet, sikkerhed og beskyttelse af minoriteter, herunder kristne.

Måske læser jeg, som jeg vil; men det er altså den danske og vestlige vinkel Gress harcelerer over.

Mette Fugl er en udmærket jounalist, men hun er da også lige i dette netop enten uvidende eller meget naiv. Man kan slet ikke slet ikke kalde nogetsomhelst for demokrati i Mellemøsten og længere østpå.

Går det godt, så er der tale om oplyst enevæde godt garderet af militær og gerne med mandlig arving bestemt af diktatoren. Det er helt klassisk.

Militæret og efterretningstjensste har sin eget liv og er selvforsynende både med midler og egenproduktion og reproduktion. I Ægypten er det vis over 1/3.

Man holder så på klassisk folk i ro med brød sommetider med dansk smør.

Skal der ske regimeskifte, så foregår det med vold og smadring af alle symboler incl. de meget værdifulde. I toppen er der så magtkampe, hvor der al opposition galdres.

Den eneste synlige opposition er de, vi kalder fundamentalister. De er jo ikke bange for at blive tirtureet og dø.

Når resten så en gang imellem alligevel samler sig - eller søger det. Så bliver der lidt hoppen på stedet med lidt ekstra smuler af brød, lovning om mere og så tilbage igen.

Skaffer man så ikke ro, så er det den markerende grovfil a la Assads.

Og en gang imellem rotter oppositionen sig altså sammen. Når de vinder gerne druknet i blod, så er de ikke enige, og så behøver man hverken være Stalin eller Lenin for at få magten igen.

Der hugger man hovedet af flest mulige af de gamle magthavere. Det er dybt klassisk, Sådan har vi også haft det her under flere konger, hvor man jo så også kappede hovedet af sin nære familie både som magthaver og magtstræber.

Skal man kommwe tættere på, så er Ægypten idag nærmest som Polen under Jaroselki. Der er kommunisterne. er man ikke det, så er det eneste andet organ kirken. Der er ikke andre muligheder. Den ene forstokkehed byttes med en anden.

Rusland var det samme i 1917. Man byttede det forfærdelige zaristiske diktatur ud med et andet. Hver gang man læser, så var kommunisterne værst; men var de nu også det. Ja, jo de mange myrderier under zarerne gik jo mest ud over ikke russere, når man snuppede deres land. Kun få kunne vende tilbage som til Tjetjenien, hvor både en Zar og en kommunist havde gjort op til flere områder helt tomme både syd og østfor i hele Sibirien fra Ishavet og ned. Samme sag med de polske oprør.

Ikke en gang disse yderst nære og velbelyste nære europæiske sammenhænge kan man koble sammen med og på Mellemøsten.

Den danske model er for dem er Helena Christensen eller måske Kronprisesse Mary. Er de pænere end Assads kone...

Medgivet. Mange danskere mener også Thornings taske er vigtigere end hendes politik. Var de det ikke, så havde vi nogle bedre alternativer til Løkkes fallit og landets gavn.

Det store flertal på Tahir-pladsen ønskede ganske givet demokrati.
Men demonstranterne på tahir-pladsen var sådan nogle moderne ægyptere, som fulgte med på Internettet.
Ulig det meget store flertal af ægyptere.

Det burde journalisterne have rapporteret.

Demonstranterne på Tahrirpladsen i Cairo repræsenterede nok heller ikke alle de mange egyptere, der støtter Det Muslimske Broderskab.