Indspark

Skattestigninger og flygtningeudgifter

Udgangspunktet bør være, at kommunerne dækker de kommende års udgifter til flygtninge inden for deres eksisterende store budgetter. Vi har det højeste offentlige forbrug som andel af BNP ud af 34 OECD-lande, og det bør ikke hæves.

Mads Lundby Hansen: »Merudgifter til flygtninge bør håndteres via omprioriteringer på de kommunale budgetter.« FOTO: SCANPIX
Mads Lundby Hansen: »Merudgifter til flygtninge bør håndteres via omprioriteringer på de kommunale budgetter.« FOTO: SCANPIX

Mette Frederiksen foreslog i søndags, at man aflyser skattelettelserne i Løkkes kommende skattereform, og i stedet anvender pengene på offentlige udgifter til flere flygtninge. Der er en rigtig dårlig idé. Skattelettelserne, herunder lavere topskat, er helt nødvendige for at øge arbejdsudbuddet og sikre en højere vækst i dansk økonomi. Det gavner ikke flygtningene, at dansk økonomi oplever lavere vækst. Og der er ingen grund til at sætte et modsætningsforhold op mellem skattereform og håndtering af flygtninge. Der er i årene frem mod 2025 et råderum på hele 46 mia. kr. til lavere skat og øget offentligt forbrug.

I 2016 er skønnet for tilkomne flygtninge opjusteret fra 15.000 til 25.000 flygtninge. Finansministeriet har tidligere opgjort at 10.000 ekstra flygtninge koster ca. to mia. kr. på de offentlige finanser, når der tages hensyn til umiddelbare integrations- og asyludgifter. Hertil kan komme ekstra udgifter til folkeskole, daginstitutioner, familiesammenføringer mv.

Udgangspunktet bør være, at kommunerne dækker de kommende års udgifter til flygtninge inden for deres eksisterende store budgetter. Vi har det højeste offentlige forbrug som andel af BNP ud af 34 OECD-lande, og det bør ikke hæves. Derfor bør merudgifter til flygtninge håndteres via omprioriteringer på de kommunale budgetter. Her skal det nævnes, at de kommunale udgifter kan sænkes med 25 mia. kr., hvis alle kommuner var ligeså dygtige til at prioritere udgifterne som Vejle. Herudover konkluderede Produktivitetskommissionen, at der er et betydeligt effektiviseringspotentiale i kommunerne ved at udlicitere opgaver til effektive private virksomheder. Endvidere kan de dyreste og mest ineffektive kommuner lade sig inspirere af de mest effektive kommuner på ældre- og folkeskoleområdet. Sådanne effektiviseringsgevinster kan finansiere højere udgifter til flygtninge.

Kommunerne kan desuden hjælpe sig selv ved at blive bedre til at få flygtninge i job. F.eks. kan de undersøge, om der er private virksomheder, som er bedre til at hjælpe flygtninge i job end de selv er. Arbejdsmarkedets parter kan endvidere bidrage til løsningen ved at indføre en indslusningsløn for flygtninge. Den nuværende høje mindsteløn på ca. 110 kr. i timen gør det vanskeligt for mange flygtninge at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan producere for 110 kr. i timen, men måske kun for 70 kr. i timen (pga. manglende sprogkundskaber og manglende erhvervserfaring). Ifølge CEPOS’ beregninger vil en indslusningsløn på 70 kr. i timen kunne få minimum 7.000 flygtninge i job på lang sigt.

En meningsmåling på TV2 viste, at 1/3 af danskerne ønsker flygtninge-udgifterne finansieret via høje skatter. Det er en dårlig ide, da højere skatter reducerer beskæftigelse og vækstpotentiale. Derfor bør finansminister Claus Hjort Frederiksen holde fast i skattestoppet for kommunerne, så flygtninge ikke bliver en undskyldning for kommuneskattestigninger. Man skal huske på, at inden Fogh indførte skattestoppet for kommunerne i 2002, steg amts- og kommuneskatten fra ca. 16 til 32 pct. i perioden 1970-2001. Det var en skattestigning på ca. ½ pct.point årligt i gennemsnit. Det paradigme skal vi ikke tilbage til.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.