Duel:

Skal vi afskaffe racismeparagraffen?

Zenia Stampe vs. Jacob Mchangama: Skal vi afskaffe racismeparagraffen?

NEJ

Zenia Stampe Næstformand for Radikale Venstre:

Da jeg læste, at Københavns Politi rejser tiltale for racisme imod Lars Hedegaard, kiggede jeg på mit ur. Hvor lang tid mon der ville gå, før Dansk Folkeparti svarede igen med et angreb mod racismeparagraffen? Efter halvanden time blev jeg overrasket. For da var det lykkedes Naser Khader at overhale inden om med et dybtfølt forsvar for Hedegaard og en kritik af racismeparagraffen. Senere fulgte Venstres retsordfører Kim Andersen trop. Nader Khader og Kim Andersen mener begge, at det er forkert at bruge jura til at bekæmpe politiske holdninger. Jeg er helt enig. Men det er heldigvis heller ikke det, der er tale om.

Racismeparagraffen forbyder ikke holdninger – end ikke de racistiske af slagsen. Den forbyder opildnen til had og hetz mod befolkningsgrupper. Sveriges pendant til racismeparagraffen hedder ligefrem »hets mot folk­grupp« og i Tyskland går den under navnet »Volksverhetzung«. Måske en navneforandring fra racismeparagraf til paragraf mod folkehetz ville gøre det lettere for de to ordførere at skelne holdninger fra hetz. De to ordførere har tilsyneladende glemt, at Lars Hedegaard i årevis har sagt grimme ting om muslimer – vel at mærke uden at blive tiltalt for racisme.

For ja, manden har ret til at have sine holdninger og give udtryk for dem. Men der er en fundamental forskel på at sige, »jeg kan bedre lide Jesus end Muhammed«, og »muslimer voldtager deres børn«. Det sidste er ikke bare en holdning. Det er en forhånende påstand, der kun har til formål at skabe had mod muslimer – og frygt blandt danskere. Det er folkehetz. Og det er – med god grund – ulovligt i en demokratisk retsstat.

Når Dansk Folkeparti, CEPOS, Liberal Alliance og nu også V og K argumenterer for racismeparagraffens afskaffelse, pynter de sig gerne med ytringsfrihedens fine fjer. Men er det ikke lige vel dobbeltmoralsk og naivt? For var det ikke Pia Kjærsgaard, der i 1999 sagsøgte en kvinde for at kalde hendes synspunkter for racistiske? Og var det ikke Dansk Folkeparti, som jublede, da Hizb-ut-Tahrir blev anklaget og dømt efter racismeparagraffen? Og er CEPOS, Liberal Alliance og V og K i virkeligheden ikke bare højrefløjens nyttige idioter, når de tror, de kæmper ytringsfrihedens sag, men i virkeligheden bare baner vejen for den fri folkehetz.

JA

Jacob Mchangama Chefjurist, CEPOS:

Fra et rent juridisk synspunkt er det næppe overraskende, at Lars Hedegaard bliver tiltalt for overtrædelse af straffelovens §266b. Udtalelserne om muslimers voldtægt af døtre er umiddelbart sammenlignelige med udtalelser som andre tidligere er blevet dømt for at fremkomme med.

Men spørgsmålet er, om det er en god ide at straffe Lars Hedegaard eller andre for deres holdninger, uanset hvor frastødende de måtte opfattes? Ytringsfriheden giver os mulighed for at udtrykke vores tanker og holdninger. Hvis ytringsfriheden skal give mening som en fundamental rettighed, må den også beskytte kontroversielle og ubehagelige tanker og holdninger.

Kun i totalitære lande søger statsmagten at ændre og kontrollere vores tanker. Heroverfor står et synspunkt om, at det er nødvendigt at beskytte visse grupper mod dæmonisering i form af forhånende og nedværdigende udtalelser. Men dæmoniseringen bliver først rigtig farlig, når ytringsfriheden ophæves. For med udstrakt ytringsfrihed kan rabiate udtalelser imødegås. Og det var præcis, hvad der skete i tilfældet med Lars Hedegaard. Politikere, debattører og avisskribenter tog alle afstand fra Hedegaard, og det var et fåtal der støttede op. Ytringsfriheden kan således siges at indeholde sin egen sikkerhedsventil, som et aktivt og pluralistisk civilsamfund kan benytte sig af, således at staten ikke behøver at skride til magt­anvendelse.

Det er den slags folkelig modstand – ikke symbollovgivning – der er afgørende for at imødegå dæmonisering. Hvis ikke vi har tillid til at størstedelen af befolkningen kan tåle at høre selv uhyrlige udsagn uden at blive forvandlet til frådende racister, hviler vores demokrati på lerfødder. Endelig medvirker racismeparagraffen kontraproduktivt i forhold til at reducere nedværdigende og forhånende udtalelser. På Jyllands-Postens blogs kan man allerede nu læse, at historikeren Morten Uhrskov i fulde alvor mener, at en domfældelse af Hedegaard vil være »den største juridiske skandale i efterkrigstiden« og udtryk for et »beskidt politisk spil«.

Det er selvfølgelig noget konspiratorisk sludder, eftersom der er mange andre end Hedegaard, der er blevet dømt for lignende udtalelser. Men det understreger, at retsforfølgelse på ingen måde medvirker til at isolere den tiltalte og dennes holdninger. Tværtimod giver retsforfølgelse mulighed for at skabe yderligere opmærksomhed omkring ens udtalelser og for at indtage en offer- og martyrrolle, som man netop vil blive berøvet, hvis ens udtalelser alene mødes med kritik, fordømmelse eller latterliggørelse fra medborgere. Derfor bør man – uanset folke- og EU-retlige problemer – søge at ophæve racismeparagraffen, således at debatten kan føres frit med den danske befolkning og ikke domstolene som den instans, der afgør debatten.

DIN MENING: Er du enig med Zenia Stampe? Eller med Jacob Mchangama? Deltag i debatten nedenfor.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.