Opinion

Skal Kronprinsen også besøge Islamisk Stat?

»Saudi-Arabien er ligeledes en af hovedsponsorerne for alverdens islamistiske bevægelser, der har samme sindssyge tankegang som regimet.«

ARKIVFOTO. I næste måned rejser en dansk delegation med ledsagelse af Kronprinsen til Saudi-Arabien.
ARKIVFOTO. I næste måned rejser en dansk delegation med ledsagelse af Kronprinsen til Saudi-Arabien.

Prøv at forestille dig, at en dansk erhvervsdelegation med Kronprinsen i spidsen tog på en spændende tur til Raqqa i Syrien og Mosul i Irak for at se på mulighederne for dansk samhandel med Islamisk Stat.

Forestil dig billeder af en masse smilende danske direktører i selskab med lige så smilende hætteklædte jihadister, mens de giver hinanden håndtryk på de lukrative aftaler, som de netop har indgået.

Dette lyder naturligvis både langt ude og ubehageligt.

For hvilken dansk erhvervsleder er så kynisk, at han eller hun i ramme alvor vil indgå et handelssamarbejde med Islamisk Stat.

Og hvilken regering i Vesten er så principløs, at den sætter almindelig etik og moral over styr ved at skubbe et medlem af kongefamilien foran sig i et PR-fremstød hos en gruppe mordere? Det kunne ingen finde på, vel? Og dog.

I næste måned rejser en dansk delegation med ledsagelse af Kronprinsen til netop diktaturstaten Saudi-Arabien. Et land hvis handlinger på ingen måder adskiller sig fra det, der foregår i Islamisk Stat bortset fra, at deres terror primært rammer egne borgere og ikke dem, der bor i Vesten.

Saudi-Arabiens straffesystem er identisk med det, der er indført i de områder, som Islamisk Stat kontrollerer.

Begge steder foregår der bl.a. halshugninger, tortur, stening, korsfæstelser og piskning. Disse straffe risikerer man, hvis man f.eks. er homoseksuel, kritisk over for styret, tilhører et religiøst mindretal, konverterer eller på andre måder ikke passer ind i den totalitære saudiske enhedsstat.

Saudi-Arabien er ligeledes det land i verden, hvor kvinder har færrest rettigheder. De må ikke engang køre bil. Landets kristne har ingen religionsfrihed overhovedet, og der sker en systematisk mishandling af gæstearbejdere, hvilket især rammer de mange tjenestepiger fra Sydøstasien, som ofte bliver fysisk afstraffet og seksuelt misbrugt.

Saudi-Arabien er ligeledes en af hovedsponsorerne for alverdens islamistiske bevægelser, der har samme sindssyge tankegang som regimet.

Hvad i alverden en dansk handelsdelegation laver i et af verdens værste forbryderregimer, er en stor gåde og en endnu større skandale.

Hvis dansk udenrigspolitik på nogen måde er præget af moral og etik, så aflyses den tur øjeblikkeligt. Der findes masser af andre demokratiske lande, som Danmark kan handle med – Saudi-Arabien er ikke et af dem.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.