Debat::

Skal der holdes ramadan på Christiansborg?

På mandag bliver der fejret afslutning af den muslimske fastetid, ramadan, på Christiansborg. Det har atter vakt hidsig debat: er det islamisering af demokratiets højborg eller bare hverdag i et Danmark med muslimske medborgere?

54 Kommentarer

Martin Henriksen, MF, DF

»Nej, det bør man så sandelig ikke. Kristendommen har særstatus i vores samfund, grundlov og kultur. Og det bør man som folkevalgt respektere – uanset om man kan lide det eller ej. Der er alt for meget plads i det danske samfund til islam – vi har skoler og institutioner, der indretter sig efter islamiske regler. Vi har på mange områder en islamisering af samfundet – og den her ramadanfest er også udtryk for den islamisering. Det skal vi have mindre af. Og de folketingspolitikere, der deltager i arrangementet, svigter totalt.«

Men nu er en vis andel af de danske statsborgere muslimer – bør vi ikke anerkende det fx med en fest for ramadanen?

»Nej, det er et dårligt argument. Der er mange forskellige befolkningsgrupper i Danmark – skal Christiansborg så også lægge hus til alle mulige andre religiøse og kulturelle højtider og fester. Det bliver jo et rent cirkus. Når man afholder sådan et arrangement, sender man et signal om, at man synes at det er i orden at islam fylder det islam fylder i det danske samfund, og at det er en rigtig kurs for det danske samfund. Man bør sende det modsatte signal.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har meddelt, at han ikke kommer, fordi han har travlt – burde han i stedet helt afvise at deltage, også selvom han havde tid?

»Det ville vi ikke være kede af i Dansk Folkeparti, men hvad statsministeren gør, er ikke noget vi blander os i.«

Vincent Hendricks, Filosof, professor

»Hvis man er stærkt sekularistisk indstillet er det en dårlig ide, fordi man blander religion og politik – og det er uafhængigt af om det er muslimsk, jødisk, kristen eller buddhistisk. På den måde er der en pudsig inkongruens mellem at holde sig til en sekulær styreform og på den anden side afholde forskelligartede religiøse arrangementer i det sekulære parlaments højborg.«

Men selv om man er sekularist – kan man så ikke bare være ligeglad med en ramadanfest på Christiansborg?

»Jo – det kommer an på, hvor alvorligt man tager det. Hvis man mener der er en stor signalværdi i det, er det en dårlig idé, men hvis man mener der ikke er nogen signalværdi i det, kan man gøre hvad der passer en, så kan man holde abegilder og technofester og alt muligt andet på Christiansborg. Men det pudsige er, at det stærkeste signal, hvis man er Pia Kjærsgaard, det er faktisk at dukke op, fordi man dermed ville signalere, at ’jamen, vi har et afbalanceret og robust styre, så vi har plads til den slags – og jeg kan i øvrigt rigtig godt lide højtidsdelikatesser’. Se dét ville have været både originalt, humoristisk, udfordrende og kløgtigt. Det store »knæfald« for denne betragtning er at blive væk.«

Jens Martin Eriksen, forfatter

»Nu er jeg selv agnostiker – jeg er ikke bekendende kristen, men jeg er heller ikke forbenet ateist – men jeg er helt med på at det er en del af dansk politik og del af den danske stat, og derfor skal der være plads til andre trosretninger – også på Christiansborg. Det kan man umuligt hidse sig op over. Jeg mener, at man skal være universalistisk og have den samme målestok for alt og alle – der er også gudstjeneste efter folketingets åbning, og så må man også kunne fejre ramadan. Pointen er at så længe, man ikke vedtager politiske ting til de her fester, så er det ikke noget problem. Det er løjerligt at hidse sig op over det.«

Men bør al religion ikke bare holdes ude af Christiansborg?

»Nu skal man ikke blive for stor en stivstikker. Jeg er helt klart imod politiske særordninger og religiøse hensyn i offentligheden, men det her er noget andet. Jeg går ind for dialog, men til gengæld skal dialog ikke være hyklerisk – altså hvis vi diskuterer Jyllands-Postens tegninger, så skal vi have en virkelig kritisk dialog og man skal lave tegningerne og gå til den, og der er ikke nogle, der skal komme med nogle særregler. Men dialogen kan også have en anden side. Det er ligesom, at enten må man ikke tale sammen og man skal være totalt fjendtlige over for hinanden – det er DFs program – eller også skal man være så totalt nede i støvet, at man slet ikke kan udveksle meningsforskelle. Jeg går ind for normalitet – hvis man er uenig om noget, så giver man igen, og siger, hvad man mener, men i øvrigt så har man det fordrageligt. Det er bundlinjen.«

Özlem Cekic, MF, SF og arrangør af ramadan festen

»Ja. Det er vigtigt, at slå Christiansborgs døre op, så vi åbner folkets hus for folket. Som socialist går jeg ind for at man skal adskille religion og politik, men det her arrangement er et kulturelt arrangement, der svarer til en julefrokost – bare uden flæskesteg, vi serverer suppe, fisk og is. Vi mødes 190 mennesker med forskellige politisk, religiøs, social og seksuel baggrund på kryds og tværs – og det gør vi for at understrege at der skal være plads til minoriteter. Det er ikke en religiøs fest.«

Men har Martin Henriksen ikke ret i, at ramadanfesten er et tegn på en islamisering af folkestyret?

»Hvis Martin Henriksen ser to muslimske piger på cykel, vil han også sige at de er islamister. Jeg dømmer ikke alt på forhånd, jeg vil gerne åbne min horisont – og det her arrangement går ud på skabe plads til minoriteter ved at nedbryde fordomme. Vi har også inviteret Pia Kjærsgaard, for selvom jeg er dybt, dybt uenig med hendes politik, så var det her en mulighed for at komme tættere på hinanden på trods af vores uenighed. Hvis det her var islamisering, tror DF så ikke, at de præster og tidligere overrabbiner Bent Melchior, der kommer til festen, havde opdaget det? Jeg synes, at det er vigtigt at danske folketingsmedlemmer deltager i den slags begivenheder, da de er stærke meningsdannere – Obama har holdt Ramadan middag i Det Hvide Hus. Det har Bush også, som vi jo ellers betragter som snæversynet har gjort det. Vi skal ikke være så bange for at lære hinanden bedre at kende.«

Kathrine Lilleør, sognepræst og Ph.d

»Ja, det er en ligeså god ide som at holde julefrokost eller sommerfest på Christiansborg – og alle andre steder, hvor folk mødes og arbejder. At tale om en islamisering og at kristendommen bliver trængt, er at køre den alt for hårdt op. Det er også at gøre kristendommen svagere, end den er her i landet. Ved folketingets åbning arrangerer Kirkeministeren en gudstjeneste, som er en del af folketingets officielle åbning, og det er helt, som man kan deltage i, hvis man vil, og det er helt fint, fordi den evangelisk-lutherske kirke har en særlig placering i vores grundlov – så det at vi er en overvejende kristen befolkning, det er fuldt ud markeret der. Der er ikke stukket noget under stolen, det er ikke hemmeligt og det er ikke forsøgt at gøre neutralt – det går jeg ind for. På samme måde går jeg også ind for at et mindretal i landet har lov at være synlige med deres tro. Og det er jo ikke fordi de har bygget en moské op inde i folketingets spisesal og er i gang med at kalde til fredagsbøn – de er i gang med en fest i forbindelse med en muslimsk højtid. Og det giver god mening i vores demokratiske tradition.«

Er det særlig vigtigt, at folketingsmedlemmer deltager i ramadan-festen?

»Nej, og det er dumt af arrangørerne at sige sådan, fordi nærmest hæver det til at være et officielt politisk anliggende. Der er nogle, der siger ja til at komme til en fest og der er nogle, der siger nej. Og det at man siger nej, betyder ikke, at man ikke bryder sig om ramadan og muslimer.

 

Kommentarer

Sortering:

Om Snapstingets benyttelse til forskellige formål

Som svar på en klage fra Dansk Folkeparti og partiet Kristendemokraterne over en kommende såkaldt "ramadan-middag" på Christiansborg, som de to partier kaldte "en provokation mod det danske samfund", udtalte Folketingets hr. Thor Petersen 2. september 2010 lakonisk: "Jeg finder ikke grundlag for at gå ind i den aftale, der er indgået mellem MF Özlem Sara Cekic og restauranten i Folketinget.".

At dette resultat var det eneste mulige, fremgår med al ønskelig tydelighed af de offentliggjorte vilkår for Folketingets medlemmers og dets ansattes benyttelse af restauranten, det såkaldte "Snapsting". Dette må på forhånd have stået de to klagende partier klart, og deres klage kan derfor kun betegnes som bevidst vildledning af offentligheden og som unødigt spild af Folketingets administrative ressourcer.

Se nærmere: http://www.ft.dk/Folketinget/Besoeg_folketinget/Snapstinget.aspx

Naturligvis kan der holdes ramadanfest på Christiansborg

Christiansborg er folkets ting, og en del af folket i Danmark er muslimer. Kan de ikke holde ramadanfest så er de mindre folk end andre her i landet, og så er vi ikke længere lige, men nogen er mere lige end andre.

Ramadan

Hvem i alverden, giver tilladelse til denne,øzlem cekic
kan arrangerer, sine religiøse Fester, i vores Folketing,
kan hun ikke nøjes ned deres egne Moskeer, det er en hån mod Danskerne, vi er et kristen Land, og skal vel ikke lægge Lokaler til Islams fester, jeg kan snart ikke have respekt for de politikere, der mener det er i orden,
men nu kan Danskerne jo for fremtiden, holde alle de fester de vil, i Folketinget, så som, Konfirmationer
Bryllupper, Barnedåb, der er frit slav, bare ring ind
og bestil tid, loven må være ens for alle.

Raamadan er fejring af koranen

Det e rværd at huske på, at ramadanen er en fejring af allahs overdragelse af koranen til muhammed.

Er det en handling som det danske demokrati for fejre i Folketinget ?

Jeg mener nej.

Mig bekendt

er en hjørnesten i demokratiet, at religionen og det verdslige ikke blandes sammen. Jo jo vi har en folkekirke - men den har ingen lovgivningsmæssig magt.

Islam er en lov-religion - og er derfor det modsatte af det verdslige folkestyre, hvorfor jeg godt kan se nogle betænkeligheder ved, at denne religion fejres på borgen.

Jeg tror ikke på, at Islam overtager verden. Tværtimod, så har denne ideologi mere end nogen anden spillet magten over i hænderne på de vestlige samfund - og samtidig fastholdt de arabiske lande i en nedadgående spiral, men det er mere princippet om - at en lovreligion fejeres i et verdsligt folkestyre.

Jeg kan godt undre mig over socialisternes "nye" begejstring for religion - men de må jo være historieløse og ude af trit med deres eget ophav.

Misinformation af folketinget

MF, SF og arrangør af diverse ramadan fester hvor det nu an lade sig gøre.

Det er groft vildledning af det danske folketing at dække sig ind under falske dagsordener og falske sprogbrug.

Det skal havde kontante følger for Özlem Cekic, Hun skal erklæres uværdig i det danske folketing og hendes politiske imunitet skal ophæves. så hun kan blive retsforfulgt for razisme og tyrkisk islamisk overgreb og misinformation af det danske folketing.

Det hun gør er jo rendyrket samarbejde med islamiske terrorgrupper og den islamistiske tyrkiske stat som er inviteret til at overtage det danske folketing på mandag i forbindelse med afslutningen af den verdensomspændende terrororganisations islams årlige natlige uciviliserede dyriske halal ædegilder.

?

Mon der også er kold, sprængt kalvetunge med flødepeberrod og revne radiser på menuen?

Velbekommet

Det kan undre, at nogle som kalder sig kristne kan støtte en islamisk tradition, uanset hvor uskyldig denne ser ud, da man dermed viser sin uvidenhed om denne sælsomme religion.
I koranen siger Mohammad om de kristne: 'Hvis de ikke om-
vender sig så dræb dem'.
Og du ved sikkert heller ikke, at Mohammad har ansat Jesus som portner i den syvende himmel, hvor han modtog Mohammad og lukkede ham ind til Allah, som trykkede ham i hånden og sagde, at Mohammad var det bedste menneske på
jorden.
Jeg tror heller ikke ,at de mennesker som deltog i de fredelige
karavaner, der blev overfaldet af Mohammad og hans krigere,
kunne tænke sig at deltage i den slags løjer.
Engang sagde socialisterne, at religion var opium for folket,
nu har det bredt sig til folkets ledere.
'Velbekomme'!

Reklamen

Jeg har ikke set en offentliggørelse til hele befolkningen, hverken i Statstidende, eller i Dagspressen, at man nu kan holde sine vejfester, venindefester, polterabend, skytteforenings- , strikkeklubbens- , pornoklubbens- , jehovas vidner- fester, menighedsrådets fester. Etc. Diverse familie og firma julefrokoster osv i Folketingets personales kantine.
Ja, juleaften og Nytår kunne jo også være en idé for diverse familier og firmaer og organisationer.

Hvornår er det blevet muligt? Der har da været en grov mangel på kundgørelse for offentligheden om priser og hvor man booker pladsen.

Landets firmaer og private kan godt gå i gang med at booke plads til løvfaldsfest, adventssøndage, julefrokoster osv.

Hvad er prisen?

ps. Hende der nursen Öslem skal I lige passe meeeget på.
Hun er for viderekommende,
Hun er på mission, tager magten i Dk. Sniger sig ind. Og bemægtiger sig territoriet på en så fræk måde, at danskere overrumples af den.

Hvad?

"Hende der nursen Öslem skal I lige passe meeeget på."
Hvad i f...s navn mener du med det? Skulle det være en trussel?! Truer du folk med et blog-indlæg??!
Lige lovlig groft, det her.
Og så tør du ikke ens at skrive dit navn??
Hvor er du dog modig.
Tillykke.