3. september 2010, 22:30

Martin Henriksen, MF, DF

»Nej, det bør man så sandelig ikke. Kristendommen har særstatus i vores samfund, grundlov og kultur. Og det bør man som folkevalgt respektere – uanset om man kan lide det eller ej. Der er alt for meget plads i det danske samfund til islam – vi har skoler og institutioner, der indretter sig efter islamiske regler. Vi har på mange områder en islamisering af samfundet – og den her ramadanfest er også udtryk for den islamisering. Det skal vi have mindre af. Og de folketingspolitikere, der deltager i arrangementet, svigter totalt.«

Men nu er en vis andel af de danske statsborgere muslimer – bør vi ikke anerkende det fx med en fest for ramadanen?

»Nej, det er et dårligt argument. Der er mange forskellige befolkningsgrupper i Danmark – skal Christiansborg så også lægge hus til alle mulige andre religiøse og kulturelle højtider og fester. Det bliver jo et rent cirkus. Når man afholder sådan et arrangement, sender man et signal om, at man synes at det er i orden at islam fylder det islam fylder i det danske samfund, og at det er en rigtig kurs for det danske samfund. Man bør sende det modsatte signal.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har meddelt, at han ikke kommer, fordi han har travlt – burde han i stedet helt afvise at deltage, også selvom han havde tid?

»Det ville vi ikke være kede af i Dansk Folkeparti, men hvad statsministeren gør, er ikke noget vi blander os i.«

Vincent Hendricks, Filosof, professor

»Hvis man er stærkt sekularistisk indstillet er det en dårlig ide, fordi man blander religion og politik – og det er uafhængigt af om det er muslimsk, jødisk, kristen eller buddhistisk. På den måde er der en pudsig inkongruens mellem at holde sig til en sekulær styreform og på den anden side afholde forskelligartede religiøse arrangementer i det sekulære parlaments højborg.«

Men selv om man er sekularist – kan man så ikke bare være ligeglad med en ramadanfest på Christiansborg?

»Jo – det kommer an på, hvor alvorligt man tager det. Hvis man mener der er en stor signalværdi i det, er det en dårlig idé, men hvis man mener der ikke er nogen signalværdi i det, kan man gøre hvad der passer en, så kan man holde abegilder og technofester og alt muligt andet på Christiansborg. Men det pudsige er, at det stærkeste signal, hvis man er Pia Kjærsgaard, det er faktisk at dukke op, fordi man dermed ville signalere, at ’jamen, vi har et afbalanceret og robust styre, så vi har plads til den slags – og jeg kan i øvrigt rigtig godt lide højtidsdelikatesser’. Se dét ville have været både originalt, humoristisk, udfordrende og kløgtigt. Det store »knæfald« for denne betragtning er at blive væk.«

Jens Martin Eriksen, forfatter

»Nu er jeg selv agnostiker – jeg er ikke bekendende kristen, men jeg er heller ikke forbenet ateist – men jeg er helt med på at det er en del af dansk politik og del af den danske stat, og derfor skal der være plads til andre trosretninger – også på Christiansborg. Det kan man umuligt hidse sig op over. Jeg mener, at man skal være universalistisk og have den samme målestok for alt og alle – der er også gudstjeneste efter folketingets åbning, og så må man også kunne fejre ramadan. Pointen er at så længe, man ikke vedtager politiske ting til de her fester, så er det ikke noget problem. Det er løjerligt at hidse sig op over det.«

Men bør al religion ikke bare holdes ude af Christiansborg?

»Nu skal man ikke blive for stor en stivstikker. Jeg er helt klart imod politiske særordninger og religiøse hensyn i offentligheden, men det her er noget andet. Jeg går ind for dialog, men til gengæld skal dialog ikke være hyklerisk – altså hvis vi diskuterer Jyllands-Postens tegninger, så skal vi have en virkelig kritisk dialog og man skal lave tegningerne og gå til den, og der er ikke nogle, der skal komme med nogle særregler. Men dialogen kan også have en anden side. Det er ligesom, at enten må man ikke tale sammen og man skal være totalt fjendtlige over for hinanden – det er DFs program – eller også skal man være så totalt nede i støvet, at man slet ikke kan udveksle meningsforskelle. Jeg går ind for normalitet – hvis man er uenig om noget, så giver man igen, og siger, hvad man mener, men i øvrigt så har man det fordrageligt. Det er bundlinjen.«

Özlem Cekic, MF, SF og arrangør af ramadan festen

»Ja. Det er vigtigt, at slå Christiansborgs døre op, så vi åbner folkets hus for folket. Som socialist går jeg ind for at man skal adskille religion og politik, men det her arrangement er et kulturelt arrangement, der svarer til en julefrokost – bare uden flæskesteg, vi serverer suppe, fisk og is. Vi mødes 190 mennesker med forskellige politisk, religiøs, social og seksuel baggrund på kryds og tværs – og det gør vi for at understrege at der skal være plads til minoriteter. Det er ikke en religiøs fest.«

Men har Martin Henriksen ikke ret i, at ramadanfesten er et tegn på en islamisering af folkestyret?

»Hvis Martin Henriksen ser to muslimske piger på cykel, vil han også sige at de er islamister. Jeg dømmer ikke alt på forhånd, jeg vil gerne åbne min horisont – og det her arrangement går ud på skabe plads til minoriteter ved at nedbryde fordomme. Vi har også inviteret Pia Kjærsgaard, for selvom jeg er dybt, dybt uenig med hendes politik, så var det her en mulighed for at komme tættere på hinanden på trods af vores uenighed. Hvis det her var islamisering, tror DF så ikke, at de præster og tidligere overrabbiner Bent Melchior, der kommer til festen, havde opdaget det? Jeg synes, at det er vigtigt at danske folketingsmedlemmer deltager i den slags begivenheder, da de er stærke meningsdannere – Obama har holdt Ramadan middag i Det Hvide Hus. Det har Bush også, som vi jo ellers betragter som snæversynet har gjort det. Vi skal ikke være så bange for at lære hinanden bedre at kende.«

Kathrine Lilleør, sognepræst og Ph.d

»Ja, det er en ligeså god ide som at holde julefrokost eller sommerfest på Christiansborg – og alle andre steder, hvor folk mødes og arbejder. At tale om en islamisering og at kristendommen bliver trængt, er at køre den alt for hårdt op. Det er også at gøre kristendommen svagere, end den er her i landet. Ved folketingets åbning arrangerer Kirkeministeren en gudstjeneste, som er en del af folketingets officielle åbning, og det er helt, som man kan deltage i, hvis man vil, og det er helt fint, fordi den evangelisk-lutherske kirke har en særlig placering i vores grundlov – så det at vi er en overvejende kristen befolkning, det er fuldt ud markeret der. Der er ikke stukket noget under stolen, det er ikke hemmeligt og det er ikke forsøgt at gøre neutralt – det går jeg ind for. På samme måde går jeg også ind for at et mindretal i landet har lov at være synlige med deres tro. Og det er jo ikke fordi de har bygget en moské op inde i folketingets spisesal og er i gang med at kalde til fredagsbøn – de er i gang med en fest i forbindelse med en muslimsk højtid. Og det giver god mening i vores demokratiske tradition.«

Er det særlig vigtigt, at folketingsmedlemmer deltager i ramadan-festen?

»Nej, og det er dumt af arrangørerne at sige sådan, fordi nærmest hæver det til at være et officielt politisk anliggende. Der er nogle, der siger ja til at komme til en fest og der er nogle, der siger nej. Og det at man siger nej, betyder ikke, at man ikke bryder sig om ramadan og muslimer.