21. juli 2010, 23:30

Danske eliteidrætsudøvere oplever stigende konkurrence som følge af de massive investeringer i eliteidræt i udlandet. Den internationale sportselite er blevet både bredere og bedre, og vores fodboldspillere, håndspillere, roere m.fl. skal derfor i dag kæmpe langt hårdere mod internationale konkurrenter. Det skyldes blandt andet de nye stærke vækstøkonomier, særligt i Østen, der investerer massivt i eliteidræt.

Samtidig har den økonomiske krise i Danmark betydet, at pengene i dansk eliteidræt er blevet færre, hvilket vi bl.a. så, da Team Danmark måtte skære dybt med sparekniven i efteråret. Stigende international konkurrence og færre økonomiske midler nationalt, betyder samlet set, at resultatpotentialet i dansk eliteidræt sættes under pres. Det er naturligvis problematisk på længere sigt, da langt de fleste danske sportsstjerner udgår fra en struktureret idrætsindsats fra breddeidræt til Team Danmark-eliteniveau.

Samtidigt kan en økonomisk krise imidlertid udgøre en gylden mulighed for at tænke kreativt og optimere anvendelsen af de forhåndenværende ressourcer. Ikke mindst er der behov for at se på hvad vi kan gøre for at fastholde vore bedste eliteidrætsudøvere længere tid på topplan.

Kulturministeriets rapport fra efteråret 2009 om eliteidrætsindsatsen i Danmark sammenlignet med andre lande angav, at en af de store udfordringer for dansk eliteidræt netop er at fastholde vores bedste udøvere i sporten. En parallel undersøgelse udarbejdet af Team Danmark gav et klart billede af årsagerne til denne udfordring: Knapt halvdelen af eliteudøverne har et rådighedsbeløb på under 2.000 kr. om måneden, 71 procent bekymrer sig om fremtiden, mens over 50 procent vurderer, at mulighederne for at kombinere job og elitesport er »dårlige« eller »meget dårlige«!

Selvom vi ofte hører om fodboldspillere og håndboldspillere med skyhøje lønninger og et liv uden økonomiske bekymringer, ligger hverdagen for langt de fleste danske eliteidrætsudøvere langt fra en tilværelse med dyre biler og strandvejsvillaer. Selv udøvere, der tager medaljer ved EM, VM og OL, kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk. Der er ikke tale om, at store økonomiske beløb skal fastholde eliteidrætsudøvere i sporten, for elitesportsfolk motiveres ikke først og fremmest af penge, men man demotiveres af økonomiske bekymringer.

Mange udøvere stopper idrætskarrieren, før de når toppen. Det er ærgerligt, og det bliver stadigt mere tydeligt, at vi må anlægge et mere helhedsorienteret perspektiv på eliteidræt i stedet for at betragte det som et isoleret område. Eliteidrætsudøveren må betragtes som et helt menneske, hvor ikke kun trænings- og konkurrenceforhold, men også uddannelses-, arbejds- og familieforhold har betydning for de sportslige resultater.

Derfor er det også afgørende, at eliteidrætten i stadig større grad ind- og samtænkes på tværs af idrættens organisationer, ministerier og kommuner og i samfundet i almindelighed.

En afgørende barriere for at udøverne fastholdes i eliteidrætten er ufleksible uddannelses- og jobmuligheder. Langt de fleste danske idrætsudøvere har kun en begrænset økonomisk indtjening via deres sport, og kun en forsvindende lille del har så stor en indtjening, at de kan se bort fra uddannelse og arbejde.

For at løse det problem har man i bl.a. Schweiz, Østrig, Spanien og Tyskland etableret jobordninger, hvor top-idrætsudøvere kan få en uddannelse i enten politiet eller i hæren. Efter et kort uddannelsesforløb skal udøveren derefter kun møde på arbejde i kortere perioder i løbet af året og gerne bestemt efter udøverens sæson. Det giver udøveren mulighed for at få uddannelse og et fleksibelt job med rimelig løn.

Vi vil slå til lyd for, at vi også i Danmark skaber fleksible job målrettet vores eliteidrætsudøvere inden for såvel det private som det offentlige arbejdsmarked. Eliteidrætsudøvere har meget forskellige baggrunde, så der er behov for såvel håndværkerjob som job i den offentlige sektor. Vi retter en appel til arbejdsmarkedets parter om at støtte eliteidrætten i Danmark gennem oprettelse af en særlig jobpulje på 100 job til eliteidrætsudøvere - eventuelt ved kommende overenskomstforhandlinger. På den måde vil det være muligt for færdiguddannede eliteidrætsudøvere at opnå en rimelig indtjening samt at optjene anciennitet og erfaringer på arbejdsmarkedet sideløbende med en eliteidrætskarriere. En mulighed som praktisk talt er udelukket i dag.

Vi vil også appellere til de danske uddannelsesinstitutioner om at blive bedre til at håndtere eliteidrætsudøveres særlige vilkår og behov. Det gælder særligt supplerende undervisning og tilpasning af tidspunkter for undervisning og eksamener. På Syddansk Universitet har man etableret Syddansk Elite, hvilket giver gunstige vilkår for elitesportsudøvere.

Et andet forhold, som der straks bør rette op på, er, at eliteidræt på landsholdsniveau ikke accepteres som kvote 2-pointgivende. Det er urimeligt. Eliteidræt giver en række kompetencer i forhold til at skulle strukturere en stramt styret hverdag med træning, uddannelse og sociale aktiviteter samt omfattende rejseaktiviteter, der kræver samarbejdsevner, koncentration og målrettethed samt selvstændig planlægningsevne. Det er mindst lige så relevant som andet erhvervsarbejde.

Danske topresultater i international idræt skaber fællesskabsfølelse, national stolthed og sammenhængkraft på tværs af generationer og sociale skel i et stadigt mere opsplittet samfund. Samtidig inspirerer elitesportsfolk danskerne til at dyrke idræt, hvilket er vigtigt i lyset af et stigende pres på folkesundheden. Herudover er danske idrætsudøvere og topresultater en god, positiv og billig måde at markedsføre Danmark på internationalt. Derfor bør eliteidrættens samfundsmæssige rolle og berettigelse samt ikke mindst eliteidrætsudøvernes særlige behov og vilkår anerkendes og styrkes.