Kommentar

Singapore: et demokratisk eksperiment

René Bugge Bertramsen: At forstå Singapore er at forstå Kina. Singapore har leveret det, som Kina er i gang med: sikker økonomisk vækst og et rent miljø. Og som i Kina, hvor der ulmer et stigende ønske om mere demokrati og mere ytringsfrihed, er det lige nu, at demokrati får fodfæste i Singapore.

Singapore, der er på størrelse med Bornholm og har ca. fem millioner indbyggere, er ved at bevæge sig ad den demokratiske vej. Her kan Kina studere, hvordan man kommer videre fra etparti-systemet.
Singapore, der er på størrelse med Bornholm og har ca. fem millioner indbyggere, er ved at bevæge sig ad den demokratiske vej. Her kan Kina studere, hvordan man kommer videre fra etparti-systemet.

Kina, Indien og Sydøstasien er godt på vej til at blive klodens økonomiske centrum som for 200 år siden. Det er en udfordring for et lille land som Danmark. På den ene side kan vi vinde enormt ved at deltage i Kinas økonomiske boom. På den anden side får vi politiske kvababbelser, når vi samtidig tænker på, om det økonomiske samarbejde indirekte er en politisk accept af et land uden ytringsfrihed og borgerrettigheder. Som globale værnemagerne har vi svært ved at takle denne modsætning. Det er et uløseligt paradoks.

Så hvad er bedst? At lille Danmark holder fanen højt og siger til kæmpestore Kina: »Vi synes ikke, at I er demokratiske nok!« med den konsekvens, at danske virksomheder går glip af milliardaftaler eller, at Danmark har et stort og stigende økonomisk samarbejde med Kina og forholder os pragmatisk til de europæiske demokratiprincipper i Kina?

Derfor skal vi i Danmark se til Singapore. Det er nemlig det, de gør i Kina. At forstå Singapore er derfor at forstå Kina. Singapore har leveret det, som Kina er i gang med: Sikker økonomisk vækst og et rent miljø. Og som i Kina, hvor der ulmer et stigende ønske om mere demokrati og mere ytringsfrihed, er det lige nu, at demokrati får fodfæste i Singapore. Derfor skal vi i Danmark nøje studere, hvad der sker i Singapore i disse år. Gør vi det, vil vi få den nødvendige tålmodighed med Kina, og sandsynligvis opdage, at Kina nok skal blive mere demokratisk, men det tager tid.

Singapore er en af de asiatiske tigerøkonomier og Sydøstasiens finanscentrum. Singapore er et lille land på størrelse med Bornholm uden råstoffer og en befolkning på ca. fem millioner.Det er et land, hvor det samme parti og den samme familie har styret landet, siden det blev selvstændigt i 1965. Singapore blev et selvstændigt land, fordi de som kinesere ganske enkelt blev smidt ud af Malaysia.

På ganske få år gennemførte Singapore en udvikling, som vi i Europa var flere hundrede år om. Singapore har derfor været en rollemodel for Kina siden Deng Xiaoping første gang besøgte Singapore i 1978. Siden har mange af tiltagene i Singapore inspireret ledelsen i Beijing. Singapore er derfor en vital nøgle til at få et indblik i den retning, som Beijing vil gå videre ad.

2011 var det singaporeanske forår. Her tabte Peoples Action Party (PAP) seks pladser i parlamentet til Arbejderparti. Tabet rokkede ikke ved PAPs magtmonopol. PAP fik 60 procent af stemmerne. Det er mere det, at de tabte - det har PAP ikke prøvet før. Det var et granatchok for partiet, og de havde slet ikke set det komme, før nogle uger op til valget, hvor bl.a. kommunikationen på sociale medier som Facebook og Twitter var enorm.

Især unge, veluddannede singaporeanere er utilfredse. De er utilfredse med, at PAP-regeringen ikke lytter til dem og opfører sig som en formynderisk og altvidende far. Den centrale skydeskive var grundlæggerende af Singapore, Lee Kuan Yew. Han er partiejer og mangeårig statsminister, og hans søn, Lee Hsien Loong, er i dag landets statsminister. Som kommunistpartiet i Kina har PAP ikke nogen ideologi. PAPs eneste idelogi er: vækst og beskæftigelse.

Vækst og arbejde er dog ikke nok for unge, veluddannede singaporeanere. Modsat deres forældre accepterer de ikke ukritisk PAP, blot fordi PAP leverer varen. Det gør sig bl.a. gældende på uddannelsesområdet. Her er der en stram planlægning af, hvor mange unge, der kan få en uddannelse som ingeniør, økonom eller humanist. De videregående uddannelser i Singapore skal nemlig producere det bestemte antal ingeniører, it-folk eller økonomer, som udenlandske virksomheder har behov for. Det løfte har virksomhederne altid fået af PAP-regeringen: I kan altid få den arbejdskraft, I har brug for. Unge fra den voksende middelklasse begynder at gøre modstand: de tager til udlandet og tager den uddannelse, de vil have – uanset regeringens planlægning og løfter. Så de unge stemmer altså med fødderne.

Valget i 2011 betød blandt andet, at Lee Kuan Yew trak sig som mentor for regeringen og at regeringen for første gang trak et politisk forslag tilbage. Derudover begyndte regeringen at sige undskyld for ukloge beslutninger og understrege, at den er hårdtarbejdende og kun tjener det singaporeanske folk. Helt nye toner.

Fredag 26. januar 2013 var der suppleringsvalg. Anledningen var, at formanden for Singapores parlament opgav sit mandat pga. afsløringen af udenomsægteskabelige aktiviteter. PAP satte alle kræfter ind på at genvinde mandatet.I valgkampen har regeringen lanceret helt nye tiltag om bedre boligforhold, øget støtte til børnefamilier, herunder barselsorlov til fædre og hurtigere og bedre boliger til unge med børn. Igen nye toner. Og fra den nye kvindelige formand for parlamentet lyder det: Vi skal lytte til folket.

Valgresultatet blev, at PAP klart tabte sit mandat til Arbejderpartiet. Dette er et massivt nederlag for PAP, der viser, at det reelle oppositionsparti i Singapore er blevet mere professionelt og seriøst. Dette nederlag giver de unge og Arbejderpartiet endnu mere tro på, at de kan påvirke udviklingen i Singapore. Læren fra valgnederlaget for PAP er, at PAP i endnu højere grad må søge nye veje til at komme endnu bedre i kontakt med vælgerne og udvikle styreformen.

Singapore er nu et demokratisk laboratorium, hvor kineserne kan studere, hvordan Kina kan gå fra et etpartisystem til et åbent og pluralistisk samfund.

For os i lille Danmark kan det øge vores forhåbning om, at det politiske system i Kina kan og vil ændre sig. Derfor kan vi med god smag i munden trygt udvide vores økonomiske samarbejde med Kina. Og vi kan få stor indflydelse ved at sørge for, at endnu flere danske virksomheder samarbejder med kinesiske virksomheder og kan etablere fabrikker og kontorer i Kina.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.