29. marts 2011, 22:30

Sagen er så sagte blevet overført til den kristne, danske sfære. En ortodoks præst fortalte i Kristeligt Dagblad (21.03), at man som kristen kan komme i den prekære situation, »at de selvsamme fødevarer allerede er velsignede og indviede til en fremmed og ikke-kristen guddom«. Karsten Nissen, biskop over Viborg Stift, forsøger sammesteds at forsvare det helt håbløse synspunkt, at bordbønnen i kristendommen ikke helliger maden: »En kristen beder ikke bordbøn for at helliggøre maden, men for at sige tak for det daglige brød.« Men da denne særlige kristne type af spise – nemlig den, som udgør måltidet indstiftet via bordbønnen – refererer til nadveren, som igen refererer til Jesus’ måltid med disciplene, er sagen ikke så enkel, som biskoppen lader forstå. Betænker man, at bordbønnen siges straks før maden spises, synes det ydermere at være det tætteste, man kommer på en kristen helliggørelse af maden. Det er rituel spise i begge tilfælde.

Problemet er ikke, at der er fare for, at kødet bliver »besmittet med islam«, altså at den mana, som den slagteriklædte imam påfører kyllingen, bliver indoptaget af os. Sådan tænker de fleste ikke længere. I Vesten. Nej, problemet er, at der foregår religiøs dyrkelse på en verdslig arbejdsplads og i det offentlige rum, og at der kræves en uddannet imam. Da man hverken kan eller skal tvinges til at uddannes til imam – eller andet religiøst overhoved – blot forbi, man arbejder på et slagteri, synes det derfor at stride mod arbejdsmarkedsloven om ansættelser uafhængigt af køn, race og religion; noget, som man siden de borgerlige revolutioner i 1700-tallets slutning har forsøgt at begrænse til den private sfære. Når man ikke ønskede at indskrive kristendommen i EU’s grundlov, var årsagen den samme: Religion skal ikke indoptages af staten eller offentligheden.

Slagterisagen er endnu én i rækken omhandlende religiøse spiseregler, som Europa i fremtiden skal vænne sig til, fordi de muslimske borgere i deres nationer forlanger, at offentligheden skal spille en aktiv rolle som forvalter af den muslimske religion. Desværre er dette ligeså forkert som at synge kristne salmer ved fællesarrangementer i folkeskolen, velsigne folketingspolitikere med en gudstjeneste ved Folketingets åbning, indlemme konfirmationsforberedelsen i folkeskolens skema eller, at man som dansk statsborger har den korsfæstede Kristus på første side af sit pas.