1. februar 2012, 22:30

En god melding. Ikke fordi øget ulighed er et mål i sig selv. Men fordi en skattereform, der øger arbejdsudbuddet og velstanden, vil have en tendens til at øge uligheden. På den måde kan »prisen« for en fremgang i arbejdsudbuddet blive en stigning i uligheden. Hvis man grundlæggende skal have danskerne til at arbejde flere timer, er man nødt til at øge guleroden ved at arbejde ekstra og tjene nogle flere penge. Og det betyder en lettelse i marginalskatten på arbejde. Den øverste marginalskat udgør i dag 56 pct., og inklusive afgifter udgør den 67 pct. Hvis man håndterer skattereformen ved at lette den skat - topskatten - der giver mest arbejds­udbud for pengene, og som øger uligheden mest, vil Danmark fortsat være blandt de 3 mest lige lande i verden. I det perspektiv er SFs melding også forståelig. Om vi er nr. 1, 2 eller 3 i lighed bør være underordnet. Det vigtige må være, om vi skaber arbejdspladser. SFs melding har været en positiv overraskelse - men naturlig for en regering, der vil øge beskæftigelsen. Herudover har det været overraskende, at mange aktører på venstrefløjen (f.eks. AE-rådet, LO og CASA) har været påfaldende tavse omkring SFs ulighedsbetragtning. Men også det er en god nyhed, og man må håbe, at det fortsætter. Ulighedsdebatten var under VK-regeringen op gennem 00erne lammende for reformdebatten. Hver gang der var nogen, der foreslog reformer af skattesystemet eller dagpengene, blev der råbt »øget ulighed«, og det virkede passiviserende på politikernes reformiver.

Formentlig vil SF holde fast i den nye ulighedsmelding. Skattereformen er nemlig blot den første af en række reformer, som Thorning-regeringen skal gennemføre. I alt skal der gennemføres reformer, der øger arbejdsudbuddet med 59.000 personer (opjusteret med 4.000 personer siden regeringsgrundlaget, fordi regeringen nu erkender, at finansloven som følge af skattestigninger mv. reducerer beskæftigelsen med 4.000 personer). Mange af disse reformer vil også øge uligheden. Reformerne skal nemlig grundlæggende flytte personer fra overførselsindkomst til beskæftigelse. Indtil videre har Thorning nøjedes med at opfordre kontanthjælpsmodtagere til at søge arbejde. Men opfordringer leverer ikke flere hænder på arbejdsmarkedet. Det gør incitamenter. Tager man enlige kontanthjælpsmodtagere med børn er den månedlige gevinst ved et ufaglært arbejde 1.000 kr. eller 50 kr. pr. arbejdsdag. Det er så lidt, at det for nogen ikke er besværet værd at tage bussen til og fra arbejde. Derfor skal guleroden ved at være i arbejde være større. Det gøres nemmest ved at sænke kontanthjælpen for udvalgte grupper, så gevinsten i stedet udgør f.eks. 2.000 kr. om måneden. Forhåbentlig hører vi også SF sige, at det gør ikke noget, at Mette Frederiksens kommende kontanthjælpsreform vil øge uligheden, hvis bare reformen øger beskæftigelsen.