Opinion

SF-formandens løgn om racisme

»Jeg spørger mig selv, hvad der går af hende. Hvorfor lyve så groft? Er SF i den grad på spanden?«

Søren Krarup,
Søren Krarup,

Søndag 17. april havde TV-manden Clement Kjersgaard sin sædvanlige aftenudsendelse med tre personer, han inviterer i studiet. En af disse tre var SF-folketingsmedlem Pia Olsen Dyhr, og det så faktisk ud, som om entertaineren Kjersgaard havde et alvorligt emne, han ville drøfte med hende eller holde Pia Olsen Dyhr fast på.

»Hvorfor havde du så travlt med at mistænkeliggøre Dansk Folkeparti i forbindelse med de sidste års indvandring?« spurgte han. Dansk Folkeparti har jo lagt megen vægt på at tale et rent og godt dansk.

Og så kastede Pia Olsen Dyhr sig ud i en lang mistænkeliggørelse af medlemmer af Dansk Folkeparti, som anklagedes for racisme, Mogens Camre, Pia Kjærsgaard og sandt for dyden også mig, som alle beskyldtes for at være dømt for racisme ved byretten.

Jeg gned mine øjne og mine øren. Mogens Camres og Pia Kjærsgaards anliggender vil jeg ikke gøre mig klog på, men hvad angår mig selv, så blev jeg rasende. Det er en grov og gemen løgn, som forfalsker et forløb, hvis resultat blev, at jeg ved Aarhus Byret fik dømt den daværende borgmester i Aarhus, Thorkild Simonsen (S), for at have udtalt, at min kampagne mod Dansk Flygtningehjælp og dermed mod dansk indvandringspolitik var »småracistisk«. Nej, sagde byretten, anklagen er uden mening, hvorved Thorkild Simonsen altså blev dømt som utroværdig, mens jeg som en af få danskere fik rettens ord for, at jeg ikke er racist.

Det var i forbindelse med min kamp mod den indvandringspolitik, der startede med Udlændingeloven af 1983, og hvis forfærdelige frugter vi nu præsenteres for. Jeg var en af de få danskere, der indså, hvad der skete, og i september 1986 opfordrede jeg i Jyllands-Posten danskerne til at sige nej – både til Dansk Flygtningehjælp og til den massive politiske støtte til ødelæggelsen af Danmark, som vi oplevede.

Jeg blev naturligvis genstand for en hetz og et offentligt had. Men samtidig mødte jeg og mine medkæmpere i den organisation, vi kaldte for Komiteen mod Flygtningeloven, en folkelig støtte uden lige, og det begyndte at gå op for det politiske Danmark, at det danske folk så anderledes på den indvandring, der under navn af flygtningehjælp fandt sted i Danmark.

Det afholdt imidlertid ikke magtens mænd fra at spy eder og forbandelser efter os, og 24. september udtalte Aarhus-borgmesteren Thorkild Simonsen i Jyllands-Posten, at »Søren Krarups kampagne er småracistisk«.

I min bog »En måned i Efteråret. Rapport fra en borgerkrig«, skriver jeg: »Dette læste jeg om formiddagen. Jeg havde netop læst korrektur på mit essay om »racisme« til Tidehvervs oktober-nummer, hvor jeg havde analyseret dette vulgære og fra den nazistiske tankegang stammende begreb, og da jeg så Thorkild Simonsens udtalelse, blinkede den røde lampe.

En sådan anklage fra en sådan mand skulle få konsekvenser! Jeg, der i modsætning til de allerfleste vidste og havde sagt offentligt, hvorfor jeg var i dyb og principiel modsætning til opfattelsen af mennesket som et racevæsen. Jeg, der imod al snak om »race« og »racisme« sætter forkyndelsen af mennesket som værende ånd: Guds ansvarlige skabning under den absolutte fordring. Efter den fatale indføjelse af paragraf 266b i straffeloven – den nydannelse, som Poul Dam (SF) havde undsagt i Folketinget – var injurien tilmed kriminaliserende. Nej, jeg besluttede, at denne udtalelse skulle Thorkild Simonsen enten tage tilbage og beklage offentligt eller også tage en injuriesag på.

Hvad en tilfældig skribler, eller en professionel »flygtningeven« råber efter mig, rører mig ikke. Men Thorkild Simonsen var ikke hvem som helst. Dette skal få følger! Der er tale om en principsag.«

Ja, det var der, og da Thorkild Simonsen ikke ville beklage sin udtalelse, trak jeg ham i Aarhus Byret, hvor hans ytring blev kendt uberettiget.

Alligevel skal jeg opleve, at SFs formand 30 år senere i Danmarks Radio hævder, at jeg har fået dom for at være racist. Groft og uanstændigt ud over alle grænser.

Samtidig havde hun i Clement Kjersgaards udsendelse yderligere den frækhed at udsende endnu en løgn, idet hun hævdede, at jeg skulle havde sagt, at kvinder er mindre værd end mænd og derfor skal underordnes dem. Den uforfalskede løgn og det vitterlige vås. Nej, jeg er ikke muslim og inddeler ikke kvinder og mænd i forskellig rangorden, men fastholder, at vi, kvinder og mænd, er lige for Vorherre. Det stik modsatte af Pia Olsen Dyhrs frække løgn.

Jeg spørger mig selv, hvad der går af hende. Hvorfor lyve så groft? Er SF i den grad på spanden?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.