Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Gud og fanden:

Sex them up

Kathrine Lilleør: »Sex me up« er min favoritjuice hos Joe & the Juice. Passion, æble og ingefær. Ved ikke, om den virker, men undertiden gives løfter, som ikke skal tages alvorligt. Når en cocktail kalder sig »White Russian«, bør man kunne forudse, at der ikke er en russer i glasset.

7 Kommentarer

Det vedgår Fødevarestyrelsens direktør Esben Egede Rasmussen da heldigvis også. Han har samtidig trukket det omdiskuterede påbud til Joe & the Juice tilbage. Den 2. februar 2012 havde Fødevarestyrelsen ellers ændret juice-kædens glade smiley til en smiley med streg-mund. Der findes i alt fire smileys, og stregmunden er påbuds- og forbuds-smileyen, der kun overgås af den sure bødeforlæg- og politianmeldelse-smiley. Fødevarestyrelsen gav 2. februar en streg-smiley, fordi man mener , at juice-titler som »Stress down«, »Strong bones«, »Hangover heaven«, »Go away doc« og »Immunity« lover mere, end de kan holde. I kontrolrapporten fra besøget hos Joe & the Juice i Nørregade har man allernådigst noteret virksomhedens forsvar: »Man mener ikke, der er tale om sygdomsanprisninger eller sundhedsanprisninger, der er tale om fantasinavne, der har været benyttet mere end 9 år«.

Nemlig. I ni år har juice-virksomheden serveret juice med den slags titler, og at ændre titlerne er at gå efter hjertet i det brand, virksomheden har bygget op. Sunde juice-blandinger med navne, der på den sjove måde lægger afstand til sundhedsindustriens selvhøjtidelige helse-image. Men det kan altså blive for sjovt for Fødevarestyrelsen, der siden 2011 har set sig sur på især juicen »Go away doc«, og som den 2. februar benyttede sin magt til at knalde en stregmunds-smiley i panden på Joe & The Juice. Det er nemlig Fødevarestyrelsens ubetingede ret at tage på kontrol og skifte smileyer ud fra den ene time til den anden. Også selvom der ikke er madforgiftning i sigte. Afgørelsen kan ankes inden for fire uger, derpå kan man forhandle videre, alt imens en misfornøjet smiley på en fremtrædende plads i butikken signalerer alt det værste. Fødevarestyrelsens direktør indrømmede i torsdags over for Berlingske, at der findes »gråzoner« i loven. Som loven fungerer i dag, har Fødevarestyrelsen altid som udgangspunkt retten og magten på sin side. Det er et retssikkerhedsproblem. Intet mindre. Når en statslig kontrolenhed rammer en gråzone, bør den være forpligtet på at holde sig tilbage, indtil tvisten med borgeren er afgjort af en tredje instans.I Fødevarestyrelsen har man i den forgangne uge måttet konstatere, at man med Joe & the Juice-sagen er blevet til grin. Det tåler en statslig styrelse nok. Værre er det med de selverhvervende, der i skyggen af en mindre glad smiley skal føre sag mod en myndighed, der både har den dømmende og udøvende magt. Fødevarestyrelsen skal kunne handle hurtigt, når der begås ulovligheder, det giver stor magt, derfor er styrelsen forpligtet på selv at sikre sig, hvordan den undgår magtmisbrug i fremtiden, når »gråzone«-sager opstår.

Fødevarestyrelsens direktør har bedt om en time-out. Meget fornuftigt. En rask lille omskoling af styrelsens 1.800 kontrollanter, der skal øve sig på at færdes i gråzoner, synes oplagt. Må jeg anbefale rigeligt med juice undervejs. »Sex me up« er som nævnt god. Ret sød, men netop sødme kan man godt bruge noget mere af i Fødevarestyrelsen.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

PS oprigtigt ment rosen

Men sgu for ufarligt af en med din stiiling og viden og emnet er vist fortæsket nok ik? som til Søren Pind kom nu ind i kampen med noget der rykker ikke også kære Kathrine vær nu en præst af gavn ikke bare af navn plz og på forhånd tak og god dag til dig på juciebaren :)

White Russian

"Russian" kan betyde TO ting på engelsk.
Den anden er "russisk".

Sådan Kathrine godt indspark og indrømmelse

For nu må Vi/danskere sgu da til igen og bruge vores sunde og fornuftige tilgang og dømme kraft og ikke lade div. eu direktiver og love tage den fra os !!!

Og samtidig må jeg konkludere at det er eu`s skyld de sidste 9-11 års massive øgning af div danske love, regulativer,kontrolskemaer, o s v , både for danske selvstændige og det offentlige .

Nu kan jeg ikke udtale mig 1.hånds på det private , men det forfærdelige de har gjort med al det kontrol og dobbelt check på hjælpen til de allersvageste og udmynte sig i massive ansættelser af advokater,djøffer,ledere o.s.v. også såkaldte kolde hænder i en påstået varm hånds samfund. Hvor det er dokumenteret at i samtidige periode er skåret ned på dem(varme hænder) tænk ca "3" varm hænder(30timer pr stk) for hver "1"kold hånds løn .

Men nu lægges det i det mindste op til at der skal være en "gråzone" når det gælder Alle vores børn`s overlevelse på kort og lang sigt .

Nu skal Jeg,Kathrine,socialrådgiver,pædagoger,lærer,politi og politikerne stramme op(eller finde andet job ifølge den nye regering) og red dem(Børn) der er derude og kommer i fremtiden for de grufulde misbrug, vandrøgt,overfald . P.S. alle borgere har et ansvar , for fa...n og sa..n det er altså ikke hæleri I "overvære" eller har mistanke om vel?

Og ro på 19-36år arbejdede i det private , dum nedslidning så omskoling til varm hånd 10 år nu, har så med dem der blev svigtet og fik dybe og for nogle for dybe ar på krop og sind/sjæl til at kunne heles.

Håber du er med på Vi giver den en "skalle" nu Kathrine og får redt nogle sjæle-børn i det morads af moralforfald og skyklappe samfund vores gode gamle land i endt i ?

White Russian

Vidste du, at "russian" har TO betydninger på engelsk?
Jeg tror nok, det er den ANDEN, der menes her...

du har misforstået pointen

Pointen her handler ikke om hvorvidt Joe & The Juice er et ordentligt firma eller ej - det handler om hvorvidt dette såvel som alle andre firmaer ikke er garanteret en retssikkerhed - og kom nu ind i kampen, selvfølgelig skal de behandle fødevarer og rengøring professionelt, men at give dem den næstsureste smiley pga. navne, der har været brugt i 9 år er dælme ikke iorden...

Dårlig smag i munden?

Hvordan kan det være, at du ikke får en dårlig smag i munden, når du som kunde støtter et firma, som groft udnytter arbejdsløse unge?

http://ibyen.dk/restauranter/ECE1406069/unge-arbejder-gratis-for-job-hos...

For slet ikke at tale om, at samme firma systematisk forsøger at svindle med fødevarekontrollen?

Jeg synes, at du og alle andre skulle boykotte den svindlerbiks.