Indspark

Selvstændighedskultur i forfald

Hvis vi ser bort fra landbrugets krise, så skal der nærmest to onsdage i en uge til, for at de store morgenaviser beskæftiger sig med selvstændige som forretningsdrivende og håndværkere – den middelstand, som har været både politisk, økonomisk og beskæftigelsesmæssigt fundament for vort velfærdssamfund.

John Wagner: »Al ære og respekt for akademikerne i Folketinget og i regeringen, blandt embedsmændene og i interesseorganisationerne, på universiteterne og hos NGO’erne. Det gik godt, så længe de var børn af arbejdere, skolelærere, landmænd, fiskere, håndværksmestre og købmænd, men det kommer til at gå skidt for selvstændighedskulturen, når den for akademikernes børn bliver »en by i Rusland«.
John Wagner: »Al ære og respekt for akademikerne i Folketinget og i regeringen, blandt embedsmændene og i interesseorganisationerne, på universiteterne og hos NGO’erne. Det gik godt, så længe de var børn af arbejdere, skolelærere, landmænd, fiskere, håndværksmestre og købmænd, men det kommer til at gå skidt for selvstændighedskulturen, når den for akademikernes børn bliver »en by i Rusland«.

For 25 år siden sad der i det dengang største regeringsparti, Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe en købmand, en skohandler, en brændselshandler, en fiskeskipper, tre landmænd, en dyrlæge, et par advokater, fire andre mere eller mindre selvstændige erhvervsdrivende og dertil et par medhjælpende hustruer, som det hed dengang.

I dag sidder der i regeringspartiet Venstres folketingsgruppe et par deltids landmænd, en revisor, et par advokater, et par tidligere kommunikationsrådgivere og formentlig ingen, som vil titulere sig medarbejdende ægtefælle og da slet ikke medhjælpende hustru.

Tiderne har forandret sig. Der er blevet færre selvstændige erhvervsdrivende, og der er så sandelig blevet endnu færre af dem på Christiansborg.

For 25 år siden nedsatte regeringer, som gerne ville have gode råd i det lovforberedende arbejde, kommissioner, hvor alle berørte parter – ofte 15-20 brancheorganisationer og fagforeninger – var repræsenteret, bistået af enkelte uafhængige eksperter fra universiteterne.

I dag nedsættes måske et »vækstforum« med en håndfuld koncernchefer fra Danmarks største virksomheder eller en smal kommission, hvor kun hovedorganisationerne er repræsenteret sammen med universitetsfolk.

Også på den måde har tiderne altså ændret sig. Afstanden mellem beslutningstagerne i Folketinget, der ikke længere har rod i den ellers (i festtaler) så højt besungne, særegne danske selvstændighedskultur, og virkelighedens verden for små og mellemstore virksomheder er blevet større og større.

Og det bliver kun værre, hvis der efterlyses et tredje eksempel på problemets omfang, nemlig mediernes omtale af de traditionelle selvstændige erhvervsdrivendes forhold versus »toperhvervslivet«: Læs A.P. Møller, Novo, Lego, Danfoss og Grundfos, de store pengeinstitutter osv.

Hvis vi her og nu ser bort fra landbrugets krise, så skal der nærmest to onsdage i en uge til, for at de store morgenaviser beskæftiger sig med selvstændige som forretningsdrivende og håndværkere – den middelstand, som har været både politisk, økonomisk og beskæftigelsesmæssigt fundament for vort velfærdssamfund. Erhvervsavisen Børsen eksisterer, men ganske sigende led dagbladet for de små og mellemstore virksomheder, Erhvervsbladet, bladdøden.

Det er synd og skam, at der ikke er mere opmærksomhed omkring SMV’erne, som de kaldes, end tilfældet har været de seneste år. For det første er der vel ingen af de største, der ikke har været små engang, for det andet skaber små og mellemstore virksomheder en stor del af beskæftigelsen og aktiviteten i det hele taget – ikke mindst i provinsen – og for det tredje repræsenterer netop disse virksomheder værdier, som vi i dag har mere brug for end måske nogensinde før: Selvstændighed, iværksætterlyst, flid, nøjsomhed, familieskab og lokalt samfundsansvar.

Al ære og respekt for akademikerne i Folketinget og i regeringen, blandt embedsmændene og i interesseorganisationerne, på universiteterne og hos NGO’erne. Det gik godt, så længe de var børn af arbejdere, skolelærere, landmænd, fiskere, håndværksmestre og købmænd, men det kommer til at gå skidt for selvstændighedskulturen, når den for akademikernes børn bliver »en by i Rusland«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.