Tak. Det luner en gammel mands hjerte (70 år), at der er kvinder, der efter årtiers pression tager bladet fra munden og viser, at kvinder STADIG kan og VIL selv. Lad der komme flere til!

Elisabeth Rygård er desværre en af de mange ødelagte mennesker der er hjernevasket af ideologi fra 80ernes og 90ernes socialistiske samfundshersen.

Rygård diskuterer med indlærte stereotyper og har ingen egenfornemmelse og empati for den skade hun udøver på sine medmennesker med sine familieideologiske fraser om kvinden der i enhver sammenhæng med manden indgår som offer og som kun kan frigøres ved at vende sin kvindelige kærlighed til bureaukratiet og den totalitære stat.

Efter ti års borgerligt styre er kvinfo stadig på finansloven. Fiministerne har taget stikket hjem med borgerlige stemmer. Realpolitisk er der kun materialismen og matriakatet på dagsordenen. Dog har DF nu fået en familieordfører.

Hvis I synes at Elisabeth Rygårds tone er skinger, hvorfor nedlader I jer så til at bruge tid på at svare på det? I bliver jo næsten lige så skingre selv - hvorfor ikke bare tage telefonen og få dén snak I åbenbart savner :-)

Jeg læste ikke Albright gruppens indlæg som at kvinder er svagere end mænd, mere som at mange kvinders livsbetingelser er sværere end mænds fordi de tager nogle valg baseret på nogle andre kriterier end mænd og at her kunne staten godt påtage sig en rolle om at gøre det mere interessant for kvinder at vælge nogle livsforhold som giver dem en bedre livskvalitet. Det ser jeg intet nedladende i - tværtimod. Jeg ser da heller ikke et gram særbehandling i dette heller??? Ordet "særbehandling" er åbenbart blevet det nye IN ord som skal kastes ud over alt man ikke selv er enig i?

Over den enkelte familie er staten, og det kan godt være at den enkelte mor, far, kvinde og mand godt ved hvad der er godt for dem selv (eller familien), men der er også nogle makroøkonomiske hensyn at tage som ligger over familien og her kan staten (selvfølgelig) vælge at regulere - på samme måde som usund livsførelse skal være dyrere, at det er dyrt at købe benzin fordi det forurener etc etc - en regulering som findes allerede og en regulering som er de værktøjer en stat har - heri ligger der heller ingen tvang og ingen særbehandling, har du lyst til at bruge alle dine penge på benzin eller fedt eller cigaretter så er du helt fri til dette - du er ikke tvunget til at lade være. Har du lyst til at gå hjemme selv og passer dit barn på din egen måde som overskrider statens tilbud, så er du også fri til det, bare du selv betaler. Staten er ikke din barnepige og har du andre ønsker som du ikke kan få offentlig tilskud til, så har du friheden til at betale selv.

Så jeg har stor respekt for Albright gruppens forslag, da de udviser en bekymring for os som mennesker (og ikke kun kvinder), og jeg kan slet ikke se hvori tvangsfeminismen skulle bestå? Jeg er formentlig ikke enig i alle deres forslag, men at de fremstiller noget som tvangsfeminismen og at vi alle skal være ens har jeg meget svært ved at få øje på.

"Tvang sukret med forblommede ord og gode intentioner er stadig tvang." Præcis!

Lad mig gætte. Når så den lille familie, der ikke længere må vælge sine egne løsninger, som følge af Statens/feministernes tvangsløsninger ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, tidsmæssigt og/eller økonomisk, så skal de kompenseres med tilskud og "ordninger" af samme Stat.

Så fra at have frie, stærke og forskellige familier, der selv vælger hvad der fungerer for dem, befolkes samfundet i stedet af konforme og tvungne familier på offentlig støtte. Men dette er vel også feministernes målsætning, hvilket er hvorfor jeg mest ser dem som en speciel implementation af kønssocialisme.