Opinion

Sådan redder regeringen tusindvis af jobs

Steen Knudsen: Danmark har mistet mere end 200.000 arbejdspladser i den private sektor i de seneste år. Tabet fortsætter, der bliver tabt lige så mange arbejdspladser, som der bliver skabt, så vi får ikke bugt med arbejdsløsheden.

Steen Knudsen, Forskningsdirektør, ph.d.
Steen Knudsen, Forskningsdirektør, ph.d.

Regeringen har nu indset, at det skyldes rammevilkårene for det private erhvervsliv, og taler i øjeblikket om at lempe vilkårene gennem reduktion af afgifter og evt. selskabsskatter. Det er klart, at det vil gøre Danmark mere attraktivt for private virksomheder. Men det er ikke nok. Vi kunne gøre meget mere for at forhindre det tab af arbejdspladser, der sker i øjeblikket.

Der er nemlig en form for skat, der fylder meget mere i virksomhedernes regnskaber end afgifter og selskabsskatter. Det er personskatter. De er verdens højeste. Af ideologiske årsager har regeringen afvist at ændre nævneværdigt på dem. Men vi kunne lave en lille undtagelse, der kunne få stor effekt: begrænse betaling af personskatter til virksomheder, der giver overskud. Virksomheder, der ikke giver overskud, kan være i en skrøbelig opstartfase, eller kan være midlertidig ramt på omsætning eller konkurrenceevne. Men hvis de har ansatte, skal de fortsat betale personskatter, og det er ofte det, der medvirker til lukning af virksomheden, og irreversibel tab af arbejdspladser. Hvis nu vi begrænsede betaling af personskatter til virksomheder, der giver overskud, ville virksomhederne have større chance for at komme igennem perioder med opstart, svigtende omsætning eller mangel på konkurrenceevne, uden tab af arbejdspladser. Deres likviditet ville blive forbedret. Og netop likviditet er en udfordring i krisetider. Selvfølgelig vil vi gerne have, at virksomhederne skal bidrage til samfundet med både personskatter og arbejdspladser.

Men hvis vi står i en situation, hvor vi skal vælge, hvad er så samfundsøkonomisk vigtigst? Der er arbejdspladserne, selv uden medfølgende personskatter. Så hvis vi er villige til at justere på årtiers dogmatik, er der en chance for, at vi kan redde tusindvis af arbejdspladser, der ellers ville være gået til grunde. I praksis betales personskatter længe før man ved, om virksomheden giver overskud eller underskud, så man må under nærmere definerede vilkår tilbyde henstand, indtil det kan afgøres, om personskatterne skal betales eller ej. Regeringen har allerede indført en skattekredit, der udbetaler 25 procent af underskud i selskaber. Det trækker i samme retning som ovenstående. Men der er to problemer.

For det første skal virksomheden låne penge til SKAT rentefrit i op til 23 måneder, før den får udbetalt skattekreditten. Det belaster virksomhedernes likviditet yderligere. For det andet udgør personskatterne som regel meget mere end maksimumbeløbet på 1.25 millioner i skattekredit. Så skattekreditten i sig selv er ikke nok. Nogen vil sikkert bekymre sig for, at multinationale selskaber skal benytte sig af »transfer pricing« til at undgå at betale personskatter via ordningen. Det kan modvirkes ved at indføre en øvre grænse på f.eks. en million euro i samlet eftergivelse af personskatter. I perioder med fuld beskæftigelse kan dette beløb ved lov reduceres til en tiendedel, for at frigøre arbejdskraft, når behovet er der.

Hvor meget koster det per arbejdsplads, vi bevarer? Skatteministeriets interne data tillader en mere nøjagtig vurdering, men mit gæt er, at for hver 100.000 kr. SKAT mister i indtægt, bevarer vi mere end én arbejdsplads i mere end et år. Ordningen finansierer dermed sig selv og er en god forretning for samfundet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.