5. februar 2011, 22:30

Den tale, der gjorde størst indtryk på »89-generationen«, er nok præsident Ronald Reagans stærke opfordring til Mikhail Gorbatjov. »Tear down this wall« sagde han, foran den hermetisk lukkede Brandenburger Tor i 1987. I flere uger forsøgte diplomaterne i det amerikanske Udenrigsministerium og store dele af staben i Det Hvide Hus at få præsidenten til at fjerne den provokerende one-liner. Forholdet til Sovjets Mikhail Gorbatjov måtte ikke sættes over styr, nu hvor der endelig var kommet gang i de sovjetiske reformer.

Men præsidenten holdt hårdnakket fast. Tiden var kommet til at sige fra over for det kommunistiske system med al dens ufrihed og mangel på respekt for menneskerettighederne.

I dag ville Ronald Reagan være fyldt 100 år, og han vil med rette blive mindet som én af de afgørende murbrækkere og forfægtere af demokratiet - og en af verdenshistoriens mest ærefulde sejrherrer. Han vandt den farligste krig i historien - uden at løsne et skud. Og gav verden troen og håbet tilbage - på de politiske og økonomiske frihedsrettigheder. Og på demokratiet. Lige så klart er det imidlertid, at verden i dag ser ganske anderledes ud end i de glade '89-dage.

Historien er slet ikke forbi, som optimisterne sagde i 1989, og demokrati og markedsøkonomi er ikke længere opfattet som uadskillelige siamesiske tvillinger. Se bare på de såkaldte 'suveræne demokratier' i Kina og Rusland, der i dag med højere vækstrater fremstår som en attraktiv alternativ styreform ikke mindst for mange afrikanske lande.

Frem for en ny demokratisk guldalder oplever verden i dag demokratisk recession, hvor f.eks. Freedom House, en uafhængig amerikansk tænketank, nu for femte år i træk har kunne konstatere en global nedgang i status for frihed og menneskerettigheder. Det er faktisk ikke sket tidligere i de næste 40 år, som tænketanken har gennemført analysen.

I praksis betyder det, at vi ikke må tage demokratiet for givet. Eller som Ronald Reagan oprindeligt udtrykte det: »Freedom is never more than one generation away from extinction. We didn't pass it to our children in the bloodstream. It must be fought for, protected, and handed on for them to do the same.«

I dag består udfordringen af tre punkter: Hjemme gælder det først og fremmest om at få styr på økonomien - både hos selv og i resten af Europa. En region, der kæmper med høj gæld og ungdomsarbejdsløshed, vil ganske enkelt ikke have kræfter til at engagere sig aktivt i verden omkring sig. I modsætning til i Reagans tid, udfordres Europa nu for alvor af de nye vækstøkonomier i f.eks. Kina og Indien. Hvor Kina tidligere producerede billigt, producerer de i dag både billigt og lige så godt som Europa.

For det andet skal vi i Danmark, igen sammen med resten af Europa, blive uafhængige af fossile brændsler. Naturligvis er det primært et energipolitisk spørgsmål. I en ny energipolitisk tidsalder, hvor verden får flere og flere forbrugere men færre og færre energireserver, vil der under alle omstændigheder, være god økonomi i en grøn omstilling - ikke mindst for et land, som allerede i dag har 12 procent af sin vareeksport inden for området. Men omstillingen er i høj grad også sikkerhedspolitik og værdipolitik. Langt over halvdelen af verdens kendte gasreserver befinder sig i lande, der af Freedom House betegnes som »ikke frie«.

Noget stort set tilsvarende gør sig gældende for olien. Ved at opretholde vores afhængighed af olie og gas, ikke mindst nu hvor vore egne reserver i Nordsøen er på hastig retur, kommer vi automatisk til at styrke regimer i f.eks. Mellemøsten. Kort sagt: med vor energipolitik styrker vi præcis de kræfter, som vi med vor udenrigs- og udviklingspolitik ønsker at svække! For det tredje truslen om angreb på det vestlige civilsamfund og den offentlige orden, som den fanatiske islamistiske terror udgør - en trussel Reagan selv, i sine erindringer, nævner, før alle andre så det komme. Han så disse reaktionære kræfter som Sovjets naturlige aftagere - og vidste godt, at kampen ikke var vundet med murens fald. For demokrati, og vestens enestående påstand om det enkelte menneskes ukrænkelighed, skal der kæmpes for.

Hver dag. Hver tid. Hver generation. Uagtet hans credo: I know in my heart that man is good. That what is right will always eventually triumph. And there's purpose and worth to each and every life.

Denne mand fortjener også en dansk tak. Vi har derfor i dag taget initiativ til at stifte det danske Ronald Reagan selskab, hvis formål det er at sikre debatten om frihed, demokrati og markedsøkonomi. Vi vil også arbejde for - i taknemlighed over for en indsats, der også sikrede Danmarks frihed - at søge opsat et monument eller opkaldt et sted efter Ronald Wilson Reagan - Amerikas fyrretyvende præsident. Manden, som vandt krigen og sikrede vores frihed.