Den danske folkeskole er verdens dyreste, men langtfra verdens bedste. Det satte Berlingske Tidendes web-dokumentar "Alt for mange nuller fokus" på. Her er fire bud på, hvordan folkeskolen bliver bedre.
10. december 2010, 22:30

Tina Nedergaard Undervisningsminister (V)
I denne uge har både PISA-resultaterne og Berlingske Tidendes webdokumentar vist, at vi har brug for at løfte fagligheden i folkeskolen. Jeg vil ikke acceptere, at vi lader unge mennesker gå ud af skolen uden at mestre fundamentale færdigheder. I regeringens reformforslag præsenterer vi 19 konkrete initia-tiver under overskriften frihed og faglighed. Et af fundamenterne under initiativerne er offentliggørelse af de nationale test. I mange år har vi hørt lærernes fagforening og oppositionen tale om, at lærerne – eksperterne – har snor i eleverne og ved, hvad de har brug for. Undskyld mig. Hvordan kan det så være at 80 procent af en klasse på en handelsskole regner på 4.-5. klasseniveau? Hvordan kan det så være, at hver sjette elev går ud af folkeskolen uden kunne læse ordentligt? Nogle har gået op og ned af disse børn i ni år uden at slå alarm og sætte ind med en ekstra indsats. Med offentliggørelse af de nationale test skaber vi gennemsigtighed i vores fælles skole, så alle kan følge med i skolernes faglighed. Dermed får forældrene mulighed for at stille krav til deres børns skole. Og det er vel kun rimeligt al den stund, at det jo også er forældrene der betaler til skolen.

Sten Clod Poulsen Cand.psych., chefkonsulent, MetaConsult
Pædagogisk-politiske doktriner skal ekskluderes fra skolen uanset oprindelse og partifarve og politikerne holde op med at misbruge folkeskolen som politisk slagmark. Læreruddannelsen skal indeholde mere praktisk undervisningstræning og fordybet faglighed. Som færdiguddannede skal de kunne tilegne sig ny viden på højt niveau og omsætte denne ny viden om undervisningsfag hhv. pædagogik og psykologi – til praksis i klasseværelse Denne omsætning sker bedst i professionelt teamsamarbejde, hvis hovedopgave er en vedholdende kvalitetsudvikling af undervisningen. Lærerne har brug for en ny upolitisk, saglig og forskningsbaseret læringsforståelse grundlagt i et mere åbent og konkret læringsteoretisk grundlag. Eleverne skal gennem en systematisk mestringsrettet undervisning nå frem til glæden ved at beherske et fagligt stof på det niveau, som er dem muligt. Det kræver flere undervisningstimer i fagene såvel som flere timer med projektarbejde, under den forudsætning at de basale fagkundskaber er på plads.
Det kræver bevidst udvikling af elevernes læringskompetencer og et undervisningsindhold, som i rimelig grad er meningsfuldt for dem. Forældrenes ansvar og handlekompetencer med hensyn til at støtte elevernes skolegang og læring skal styrkes.

Kathrine Lilleør Sognepræst, ph.d.
Den lokale folkeskole ejes af kommunen. Hvis skolen ikke fungerer ordentligt, er det kommunens ansvar. Der er nogle, der kan gøre det svært for kommunen. Lærerne og deres fagforening, eksempelvis. For syv år siden, da PISA-undersøgelserne sendte kolde vinde ind over folkeskolen, og OECD foretog en isnende gennemgang af skolens tilstand konstaterede man, at lærerne manglede ledelse. Det har Danmarks Lærerforening siden taget alvorligt. Hvorfor? Fordi lærerne elsker folkeskolen. Derfor rykker man sig til skolens bedste. Elsker kommunen sine lokale skoler? Hvor er den kommune, der fører skolen i sit skjold og højtråbende bryster sig af de gode resultater? Kommunerne har ikke agt, som man har magt. Derfor står det så elendigt til i folkeskolen. Selvom både lærere, ledere, elever og forældre brændende ønsker sig det anderledes. Løsning: Skolerne skal eje sig selv og modtage statsmidler alt efter evne til at tiltrække elever. Undervisningsministeriet skal føre overordnet tilsyn med, at de nationale faglige og pædagogiske mål indfries. Overordnet tilsyn og ikke kontrol. For folkeskolen skal vristes fri fra kommunernes og folketingspolitikernes millimeterstyring og gives tilbage til dem, der elsker den.

Anders Balle Formand for Skolelederforeningen
Vi vinder ikke noget kapløb ved at være eksemplariske. Det nytter ikke med en førsteplads, hvis vi konkurrerer på det, alle kan. Vi har brug for at være unikke, og det kræver mere end snævre mål rettet mod test og målinger. Lærerne og lederne skal have øget fokus på kerneopgaven: Elevernes læring. Der skal arbejdes målrettet på, at hver enkelt elev når så langt, som evnerne rækker. Forskningsinstitutterne, professionshøjskolerne og skolerne skal sammen sikre, at den bedste viden bliver brugt. Lærernes uddannelse og kompetencer skal øges, bl.a. i klasserumsledelse og faglighed. Lederne og skolecheferne skal videreuddannes til at følge op på evaluering for at nå målene. Der skal uddannes faglige vejledere i en række fag, der sammen med skolens ledelse skal sikre den faglige kvalitet.
Der skal stilles større krav til eleverne. Forældre, elever og lærere skal indstille sig på at skulle stå på tæer en gang imellem på både det faglige og det personlige plan.
Vi vil have en fleksibel, men ikke niveaudelt skole. Al forskning viser at det gavner alle, at være en del af et mangfoldigt fællesskab. Alt dette skal ske i et reelt og forpligtende partnerskab mellem folkeskolens partner. Vi er klar! Skolelederne tager gerne ansvaret.


































