Kommentar:

Rygtet om bogens død er overdrevet

Jesper Beinov: Vi digitale indvandrere skal ikke falde for den typisk teknik-fjendske skræk for det nye og afskrive bogen, bare fordi papir-udgaven trænges i baggrunden af e-bogen. De nye generationer vil stadig læse.

Alle der i den kommende tid prøver den særlige fornemmelse af at have en e-reader i hånden, bliver overrasket over, hvor fantastiske muligheder der er for at medbringe den, omtrent som den fysiske bog, skriver Jesper Beinov.
Alle der i den kommende tid prøver den særlige fornemmelse af at have en e-reader i hånden, bliver overrasket over, hvor fantastiske muligheder der er for at medbringe den, omtrent som den fysiske bog, skriver Jesper Beinov.

Bogen, som vi kender den, er på vej til at være reserveret en lille elite, siger den romanaktuelle Philip Roth i et interview med nettidsskriftet »The Daily Beast«: »det bliver kult. Jeg tror, at folk altid vil læse bøger, men det vil være en lille gruppe mennesker. Måske flere end der i dag læser poesi på latin, men nede på omkring det antal«.

Sagen er nemlig, at det er en velkendt position i den europæiske debat at forudsige kulturens forestående død, og her er bogen udtryk for den klassiske dannelse, for refleksionen. Denne kulturpessimisme finder vi mange steder, og oftest handler det om, at man begræder, at essentielle værdier er på vej ud.

Bogens renæssancen kommer ikke i kraft af papirbogen, dette trykte medium, med papir, tryksværte og omslag. Den har haft sin bedste tid, for om kort tid får vi såkaldte e-readers, billige internetbaserede skærme, hvor man med en ny udviklet e-blæk læser lige så godt; her kan man købe bøger med et klik og transportere et helt bibliotek uden vanskeligheder, takket være maskinens store lagerplads. Alle der i den kommende tid prøver den særlige fornemmelse af at have en e-reader i hånden, bliver overrasket over, hvor fantastiske muligheder der er for at medbringe den, omtrent som den fysiske bog.

Det interessante er, at lige nu slås en række selskaber, bl.a. Apple, Sony og Amazon og Asus, om brugernes gunst. Den bedste pris og nemmeste brugeroplevelse bliver vinder. Kampen handler meget om, hvad man kan: Apples kommende maskine Slate vil også kunne bruges til at læse magasiner og aviser. Mens Asus er på vej med en e-læser med to skærme, så det er fuldstændigt som bogoplevelsen. Kampen lige nu handler ikke, om hvorvidt det sker. Men om hvem der kommer til at sætte sig på markedet; her vil forlag, mediehuse og andre indholdsproducenter være optaget af, at de faktisk kan tjene penge på at sælge indhold, så det ikke kun er den der sidder på den fysiske teknologi, der gør det muligt at læse på skærmen. Det er akkurat som med musikbranchen, som for et par år siden var ved at kollapse, indtil Apple lavede en ny forretningsmodel med deres iPod.

Når alle disse teknologiske betragtninger bliver fremlagt, vil der sidde masser af jeronimusser, der vil skælde og smælde om at en sådan teknologibegejstring er ubegavet. Men hvorfor skal man partout sidde i øreklapstol, tweedjakke og pibe, som satirikerne fra TV2s »Live fra Bremen« fremstiller en litteraturformidler?

Naturligvis kan man grine af teknologi­begejstring, og særligt når de mest dedikerede forveksler det forhold, at en teknologi blot er fremføringsmiddel, akkurat som da bilen afløste hestevognen. Men det smarte er, at teknologien kan bruges til at organisere vores behov på en ny måde; Facebook, Twitter og LinkedIn er velkendte eksempler. Og når det gælder bogen, kan den fortsat i den nye form give os den langsomhed, som forfatteren Milan Kundera har beskrevet således: »Hastigheden er proportional med glemslen, langsomheden er proportional med erindringen«. Bogen vil fortsat kan tjene som et helle, en eftertanke, og derfor har Philip Roth uret, når han mener, at bogen, heller ikke som e-reader, kan konkurrere med computeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.