Rygeforbud gennem lovgivning er et udtryk for forstening af relationer mellem mennesker. Den private ejendomsret opdeler landet i parceller. Dem der ønsker rygeforbud på deres ejendom indfører det. Dem der er tolerante indfører ikke rygeforbud. Alle kan få hvad de vil have. Undtagen fanatikerne og medicinalfabrikanterne.

Men nu har så mange af disse nypuritanere og sundhedsfascister deres levebrød i verdens dyreste offentlige sektor så hvad skal de så lave hvis de ikke kan lave rygestopkurser og andre latterlige kurser til befolkningen som de åbenbart anser for ikke selv at være i stand til at tænke!!

Jeg holdt op med at ryge for 2 år siden.
Det er tankevækkende, at jeg hørte om hvor dårligt, jeg ville få det. Jeg ville få rysteture, influenza-symptomer, røde knopper osv. MEN dette kunne jeg undgå, hvis jeg tog Nicorette. Det sagde alle reklamerne samt rygestop-instruktører (som også er betalt af Nicorette).
Jeg arbejdede et par måneder med at indstille mig MENTALT på rygestop. Mit forbrug gik drastisk ned og kun ganske få cigaretter smagte mig.
Den første uge trak det i mig, men ikke mere end jeg kunne "overlevet". Jeg har ikke oplevet nogen af de nævnte symptomer. INGEN OVERHOVEDET.
Dette siger, hvor meget markedsføring og falske oplysninger betyder. Det er kun en pengemaskine for Nicorette - både dem som holder op med at ryge samt lægerne, som snakker rygestop.
Dette er sandheden, men den er nok ilde hørt.

Hvem er i lommen på hvem!!
Det er afslørende, at læger først siger sandheden, når de ikke er betalt af Nicorette mere. I Kræftens Bekæmpelse sidder nogle hysteriske fanatikere, som er styret af det Politisk Korrekte, som i vores tider arbejder på at gruppere befolkningen i arbejdsløse/arbejdstagere, dovne/flittige, rygere/ikke-rygere, brugbare unge/ubrugelige ældre osv. osv.
På denne måde vil de forskellige grupper bekrige hinanden og staten (de radikale og EL) så mere magt.
Det stinker.

Jeg kender ikke noget til ”socialkonstruktivisme”, men, hvis min vage forestilling holder vand, vil jeg bedømme det her anti-ryger projekt til at være et særdeles – og skræmmende vellykket – socialkonstruktivistisk projekt.

Jeg ser iøvrigt projektet åndsbeslægtet med kvindekamps-projektet, ser de to som uadskillige projekter i forlængelse af hinanden. Udtryk for samme stræben, samme menneske- og samfundssyn, båret af den samme Ånden i Bistaden.

Det kan jeg godt bevise, men det ville ikke gøre nogen forskel.

Ganske enig. Faren ved passiv rygning er ikke eksisterende

Lige fra jeg var ganske spæd, har det været mig en sand plage at opholde mig blandt rygere.
Jeg måtte som ung, altid stå udenfor de hellige haller hvor festerne fandt sted, idet jeg ganske enkelt ikke kunne holde ud at opholde mig indenfor.
På arbejdet spiste jeg min mad uden for kantinen. fordi jeg ganske enkelt ikke kunne holde ud at være i kantinen.
Til møder og kurser måtte jeg forlade begivenhederne lang tid før slut, idet jeg ganske enkelt ikke kunne holde ud at være i lokalerne.
Ved festlige sammenkomster var jeg den, der måtte stå ude i kulden, indtil jeg kunne være bekendt at køre hjem. Jeg kunne ganske enkelt ikke holde ud at være inden for.
På restauranter har jeg forladt måltidet, og selvfølgelig betalt fuld pris, idet jeg ikke kunne holde ud at sidde i andre gæsters hæslige dunster.
Jeg har undgået vores indkøbscenter i mange år, især efter det blev overdækket, fordi jeg simpelthen ikke kunne udholde andre kunders ihærdige røgudlægninger.

Jeg havde helt opgivet bus- og flyrejser pga den utålelige røg. I fly oplevedes det som om alle andre end jeg var kæderygere, måske endda med 2 cigaretter i flabe ad gangen. Og nej, ikkerygerpladserne var bestemt ikke røgfrie. Man sad ganske vist på bestemte pladser, men røgen trak selvfølgelig rundt i hele kabinen. Det var et sandt helvede.

Og nej, det er ikke en fiks ide, men tobaksrøg giver mig en allerhelvedes hovedpine og kvalme med opkastninger og røde, sviende øjne, ondt i halsen og influenzalignende tilstande, hvis røgpåvirkningen har strakt sig over flere dage.
Utallige er de gange, hvor jeg efter at have været i byen, har stået uden for min dør og strippet totalt og smidt tøjet ude i gården til udluftning og gået direkte ind og taget bad, for at blive den værste tobakslugt kvit.

Alt dette gør man ikke igennem 60 for at spille interessant. Det har været en sand plage, og det er vidunderligt, at kunne se frem til at tilbringe den sidste rest af livet i nogenlunde røgfrie miljøer.
Jeg glæder mig hver eneste dag.

Min sympati for rygerne er ikke-eksisterende overhovedet, idet jeg tænker på >60 års terror fra de selvsamme rygere, dem der har overlevet, idet de ALDRIG udviste det mindste hensyn. Aldrig kunne man, væk fra hjemmet, få lov til at få sit måltid i fred for den hæslige røg, aldrig kunne man få lov til at deltage i vigtige møde, kurser, konferencer uden røg, der fuldstændig ødelagde formålet, aldrig kunne man glæde sig over en fest uden den fordømte tobaksrøg.
Rygernes jammer nu er blot elendig hykleri, og nej INGEN tog hensyn til mig og andre ikke-rygere før i tiden.

Hvis nogen er i tvivl, så er jeg himmelhenrykt for de mange rygeforbud, og jeg håber på endnu kraftigere restriktioner, fordi røgen er meget skadelig for mig uanset hvad andre siger.
Og kald mig bare alt muligt nedsættende. Det vil jeg skide på! :-)))

vil altid fastholde at passiv rygning er ganske aldeles ufarligt ...