Udefra

Robotternes indtog

Kristian Mouritzen: Jeg har for længst anskaffet mig en robotstøvsuger. Ikke fordi jeg ikke gad støvsuge mere, for det gør jeg stadig. Men fordi jeg grundlæggende synes, at ny teknologi, der kan hjælpe i hverdagen både på arbejde og i fritiden, er værd at prøve.

Kristian Mouritzen, redaktør global og politik
Kristian Mouritzen, redaktør global og politik

Så »Lille Sug«, som jeg har døbt den lille robotstøvsuger i modsætning til »Store Sug«, som er en traditionel stor støvsuger og dum som en dør, kører rundt i lejligheden, når jeg er på arbejde. Den gamle støvsuger skal følges rundt, hvorimod robotten selv finder rundt. I min barndom var jeg overbevist om, at i år 2012 ville jeg blive budt velkommen hjem af en robotbutler, der havde en forfriskning klar og var i gang med at lave maden færdig efter selvfølgelig at have klaret opvasken fra morgenmaden.

Bilen kunne køre selv, og hjemmet ville være fyldt med så mange robotsystemer, at jeg blot kunne slappe af, når jeg kom hjem. Sådan var fremtiden. Men fremtiden blev så ikke helt så fyldt med de robotsystemer, man dengang troede. Til gengæld har vi fået internet, sociale medier og computere, der hvert eneste år fordobles i kapacitet og ydeevne. Men ingen huslige robotter. De robotter, der bliver fremstillet, er støv­sugerrobotter i en primitiv version og krigs­robotter, der kan afsøge områder og afmontere formodede bomber og kan patruljere i havneløb. Men fredelige husrobotter lader vente på sig.

Men hvis vi lytter til fremtidsforskere, står vi på tærsklen til en helt anden tilværelse, hvor vi selv bliver robotter. Hvor vi smelter sammen med maskinerne, får indopereret diverse chips, så vi tænker dybere og længere end nogensinde tidligere og får sundhedsrobotter indopereret, der kan advare os om alle mulige forandringer i kroppen eller understøtte begyndende svaghedstegn i de indre organer. Med andre ord: Mennesket bliver ét med robotter. Det er selvfølgelig fascinerende og skræmmende, fordi det også er ensbetydende med, at vi kan leve i virtuelle verdener, der er lige så livagtige som den, vi lever i i dag, med nye aktører og måske med en anden familie end den, vi har i den virkelige verden. Fremtidssnak? Nej, ikke hvis man fulgte den konference, som fandt sted i oktober i San Francisco om fremtidens verden om mindre end 20 år. Der taler man ikke om en sammensmeltning af robotter og mennesker som en fjern fremtidsdrøm, men at det kan ske inden for få år, og hvilke konsekvenser det får for vores liv. En forøgelse af hjernekapaciteten er en af konsekvenserne. Bliver det en bedre verden, vi og vores børn kommer til at leve i?

Min tiltro til menneskehedens godhed ligger på et meget lille sted efter at have været vidne til krig og ødelæggelse. Men perspektiverne er endnu mere svimlende end den sciencefiction-virkelighed, man levede i i 1960erne. For det er ikke længere ydre robotter, man taler om, men om robotter, der trænger ind i os og overtager vores liv. Så jeg behandler min robotstøvsuger pænt og undgår at opføre mig som en herre over for en slave. For på et tidspunkt skal man stå til regnskab for det, man har gjort i robotternes barndom, og stilles for en dommer, der er smeltet sammen med et menneske. Dommen vil være hård. Mindst to år i den virkelige verden afskåret fra den virtuelle, der er bedre end den, vi i dag lever i. Hvilket mareridt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.