Klumme

Revolutionen kommer

Kathrine Lilleør: Lighed. Frihed. Tryghed. Det er de værdier, vores samfund hviler på, sagde statsministeren forleden i sin store årlige tale til nationen.

Kathrine Lilleør, Sognepræst, ph.d.
Kathrine Lilleør, Sognepræst, ph.d.

Trygheden består ifølge statsministeren i, at vi kan være trygge ved, at vi ikke mister de bekvemme velfærdsgoder, vi har vænnet os til at have, selv midt i en krise. Det kan godt være, at vi som under oliekrisen skal spare lidt på lys og vand, men det gik jo godt dengang, og det kommer det til igen. Tryghed for enhver pris. Koste hvad det vil. Det er mantraet for enhver levedygtig folketingspolitiker uanset partifarve. Tryghed som værdipolitisk pejlemærke. Det lyder som en revyvise, men det er omkvædet i et sørgekvad over det demokratiske Grundlovsprojekt, der i 1849 var en storladen åndelig vækkelse, men nu er skrumpet ind til et fælles folkeligt køkkenbord, hvor skiftende regeringer storesøsterligt deler kage ud efter devisen en-til-dig-og-en-til-mig.

Derfor tordner Enhedslisten frem, for især unge vælgere drages af værdier, der vil noget større, noget der rykker. Gerne snart. Og Enheds­listen leverer varen: »Revolutionen kommer inden 20 år«. Tænk, det mener man i det parti. Enhedslistens hovedbestyrelse forestiller sig, at revolutionen vil bestå i, at staten overtager hovedparten af bankerne, fondsbørsen lukkes, militær og politi nedlægges, privat ejendomsret over produktionsmidler ophæves, alle virksomheder nationaliseres, reklamebranchen udryddes, og enhedsløn til alle, uanset om man er overlæge eller ungarbejder i 7-Eleven. Målsætninger der er lige så utopiske, som koncentrationslejrene i Sovjetunionen var rå realitet. I den seneste gallup fra midt i december foretaget af Berlingske Barometer ville 9,1 pct. af vælgerne stemme Enhedslisten, kun 6,7 pct. ville stemme SF, og De Radikale ville også være bagud med kun 8,5 pct. Næsten 10 pct. af os drømmer altså om revolution og håndfast broderskab. 10 pct. der åbenbart har glemt berlinernes mur.

Hvorfor flirte så farligt? Fordi alle de andre partier i Folketinget kun har én værdi, ét mål, ét programpunkt, de styrer efter: tryghed. Trygge vælgere med fyldte bankkonti og ditto havegrills. Det går statsministeren efter, ligesom statsministeren før hende gjorde det. I 00’erne blev der ganske vist holdt mange politiske skåltaler om værdipolitik. Når jeg tænker på det nu, minder det mig mest af alt om den type bordherre, der en hel aften igennem taler om sin vidunderlige kone og underskønne ægteskab. Så kan man gerne være sikker på, at de går på skilsmissens rand. Sådan også med al den megen tale om »værdipolitik«. Jo mere et parti taler om værdier, jo mere sikker kan man være på, at man også i dette parti alene driver »tryghedspolitik«. Hvilket frit oversat betyder, at man er villig til at glemme samtlige mærkesager og ignorere den tunge lyd af partistiftere, der roterer i deres grave for at få lov at sidde på en fodskammel ved den næste finanslovsforhandling.

Enhedslisten er med sin revolution en ildevarslende undtagelse. Derfor suger de vælgere til sig, der hellere vil brænde vingerne på politiske ideologier end slet ikke at blive brændt. Det er desværre ikke nyt. De voldsomste værdier har historisk altid fået lettest fodfæste dér, hvor der ikke var værdier i forvejen. Vi er blevet tryghedsnarkomaner og værdi-ligeglade. Som andre før os.

Man får de revolutioner, man har fortjent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.