Indspark

Retten til sikkerhed og omvendt

Den europæiske befolkning er med rette bange og ønsker sikkerhed. Retten til sikkerhed har erstattet kravet om sikkerhed for alles borgerlige rettigheder.

Timme Bisgaard Munk: »At dæmonisere og fremmedgøre store etniske befolkningsgrupper er dybt problematisk, da nøglen til at bekæmpe terror netop er, at disse grupper er samarbejdspartnere om at afsløre og overvåge mulige terrorister.«
Timme Bisgaard Munk: »At dæmonisere og fremmedgøre store etniske befolkningsgrupper er dybt problematisk, da nøglen til at bekæmpe terror netop er, at disse grupper er samarbejdspartnere om at afsløre og overvåge mulige terrorister.«

Året 2015 blev et annus horribilis for Europa med terror og massive flygtningestrømme. Det nye år tegner mindst lige så forfærdeligt. Siden januar har Europa blot fået mere terror, mindre medmenneskelighed og flere etniske konflikter. De etniske relationer mellem befolkningsgrupper er skrøbelige som aldrig før. Et enkelt overgreb et sted i Europa kan nu sætte ild til hele kontinentet. Ikke mindst takket være de sociale medier. Selveste Angela Merkel er nu kaput, hvis der sker blot et enkelt overgreb fra flygtninge eller indvandrere igen i Tyskland.

Den europæiske befolkning er med rette bange og ønsker sikkerhed. Retten til sikkerhed har erstattet kravet om sikkerhed for alles borgerlige rettigheder. Det virker besnærende for den brede befolkning at gå på farligt kompromis med dens egne rettigheder. Det gælder jo liv og død. Det gælder kampen mod terror. Det er problematisk, fordi det er kontraproduktivt. Den politiske løsning er mere bevogtning af Europas grænser for at sikre de ydre grænser. De indre grænser skal så sikres med mere politi og overvågning af et potentielt radikaliseret muslimske mindretal. Rettidig omhu vil mange sige, fordi Europa står over for en kæmpe sikkerhedsrisiko og potentiel borgerkrig.

Lad os få indført kontrol og visiteringer på gader og stræder af de farlige terrorister, lyder folkekravet. Lad os få mere synligt politi og militær i det danske samfund. På den korte bane uden tvivl nødvendigt, situationen taget i betragtning. På den lange bane farligt, hvis det ses som den eneste vej frem. Mere militær og politi er desværre ikke alene løsningen på terrorisme. Hvis vi reducerer problemet til et politi-taktisk problem, mister vi muligheden for at gå til problemets rod som er arbejdsløshed, rodløshed og social ulighed. Diskriminering af etniske minoriteter medfører blot mere rodløshed og følelse af at blive udelukket. Netop denne udelukkelse er grobunden for modborgerskabets farlige alternativ.

Det har politimæssige og politiske implikationer. Hvordan politiet opfører sig i disse krisetider har stor betydning for, hvordan det danske samfund virker fair over for alle, uafhængig af etnicitet. Alle skal opleve, at de behandles lige for loven, ellers har de ikke respekt for loven. Opgaven er samtidig politisk at overbevise og mobilisere samfundets midte omkring de borgerlige rettigheder og liberale værdier. Vi skal sikre, at Europa er et sted som kan sikre social mobilitet og velstand til alle uafhængig af klasse og etnisk baggrund. Kun på den måde forhindres radikalisering og terror for alvor. Desværre og heldigvis er dette ikke blot blåøjet humanisme.

At dæmonisere og fremmedgøre store etniske befolkningsgrupper er dybt problematisk, da nøglen til at bekæmpe terror netop er, at disse grupper er samarbejdspartnere om at afsløre og overvåge mulige terrorister. Jo mere, de føler sig mistænkeliggjort og stødt ud af samfundet, jo mindre vil de arbejde sammen med politiet. Ja, jo mere radikaliseret bliver de. At splitte samfundet og skabe flere etniske konflikter er netop målet for de forbandede terrorister. Vi skal altså fastholde, at sikring af de borgerlige rettigheder er lige så vigtig som vores ret til sikkerhed. Det er nemlig disse rettigheder, som er nøglen til vores sikkerhed.

Jo mere staten virker legitim og retfærdig over for alle, jo mere sikre kan vi være. Jo mere vil vi samlet vende os mod terrorisme. Pointen er, at retsstatens legitimitet og regler aldrig må ofres på sikkerhedens alter. For sand og dyb sikkerhed bygger på alles tiltro på deres rettigheder. Ikke retten til sikkerhed for enhver pris alene. Det er ikke et enten/eller, men et både/og. Altså, alle har ret til sikkerhed og omvendt.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.