Tendens

Ret til våben

Tom Jensen: Ingen principiel politisk diskussion er så vigtig, at uskyldige børn skal dø for den. Måske derfor er den amerikanske våbenlobby for første gang i årtier for alvor i defensiven efter skolemassakren i Newtown, Connecticut.

Kommentator byline: Tom Jensen.
Kommentator byline: Tom Jensen.

Målinger viser opbakning i befolkningen til stramninger af våbenlovene. Politikere, som før holdt højstemte taler om forfatningstilføjelse nummer to, der giver individet ret til at eje skydevåben, indser nu, at de har taget fejl, og taler om behovet for lovændringer. Præsident Barack Obamas tale forleden nat i Newtown var én lang underforstået varsling af politiske initiativer, der skal begrænse folks adgang til våben. Man kan ikke midt i en national sorg over 20 dræbte børn, som tilsyneladende blev ofre for en psykisk syg dreng med alt for let adgang til skydevåben, og så konkludere, at alt er godt. Også på våbenfronten.

Men der kommer en hverdag efter Newtown, og det kan trods rædslerne i sidste uge blive svært for alvor at få rykket noget ved den amerikanske våbenkultur. Grundlæggende kan man sige, at ligesom mange europæere inderst inde ikke instinktivt forstår, hvad der dog går for sig i dele af det republikanske parti, så er vi helt og aldeles fremmedgjorte over for amerikanerne, når det gælder deres forhold til våben. Jeg har selv boet i USA; vi havde venner og bekendte på vores egen alder (og det var betragteligt yngre dengang), for hvem det var helt naturligt med en pistol i natbordsskuffen. Det var slet ikke noget, man diskuterede. Den var der bare. Til eventualiteter. Og eventuelt til skydetræning i officielt regi eller ude i den fri natur i egne, hvor der ikke er risiko for at ramme forbipasserende.

Man er nødt til at sætte sig lidt ind i amerikanernes historie for at begynde at begribe deres omgang med våben. USA er stadig, inderst i mange borgeres nationale DNA, et nybyggerland. Hvor man er i færd med at etablere sig. Det er for mange amerikanere kun få generationer siden, deres familier kom til den nye verden, hvor man skulle kæmpe hver dag for at genstarte sin tilværelse, hvor ukendte farer lurede. Også når man drog vestpå. For en europæer kan det lyde vanvittigt. For mange amerikanere er det dybt indlejret. Man må ikke fratage individet dets ret til at forsvare sig. Individet er i det hele taget udgangspunktet. Ikke en stærk stats mægtige hånd. Det var noget af det, man efterlod sig i Europa, mens man drog ud i det ukendte. Hvor våben bliver et symbol på personlig tryghed. Ikke det modsatte. Og ind i forfatningen kom de.

Det er dog blevet åbenlyst, at man snart ikke kan pine mere frihed til våben ud af den forfatningstilføjelse. At udviklingen af automatvåben, som der er ufatteligt mange af i omløb, udgør et ildevarslende problem. At langt flere dør som følge af skud fra et våben i USA i forhold til sammenlignelige lande i Vesten. At det kommer til at klinge kynisk at forsvare enhver ret til at eje våben, når det sker akkompagneret af historien om 20 døde børn. Våbenlobbyen i USA er trængt i disse dage. Men den er alligevel så uafrystelig en del af den nationale selvforståelse, at et politisk opgør med den ikke bliver en nem opgave. Selv ikke efter Newtown.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.