Klumme

Respekt for blufærdigheden

Sørine Gotfredsen: De fleste husker nok, at da Adam og Eva ifølge Første Mosebog havde spist af kundskabens træ, indså de pludselig, at de var nøgne. Hvorpå de i en farlig fart fik syet nogle figenblade sammen, som de bandt om livet.

Sørine Gotfredsen, sognepræst og journalist
Sørine Gotfredsen, sognepræst og journalist

Den nye indsigt gjorde dem forlegne over at stå dér som blottede væsner, og tiden var forbi, hvor de kunne gå sorgløse omkring, som Gud havde skabt dem. Det kan vi stadig ikke, og selv om der med tiden er foretaget mange forsøg på at bane vej for en mere ugenert omgang med kroppen, eksisterer forlegenheden fortsat. Endda så meget, at mange teenagere i dag ikke vil gå i bad sammen efter idrætstimer, da de ikke ønsker, at kammeraterne skal se deres krop. Jeg forstår dem, jeg følte dengang noget lignende, for aldrig er man så sårbar, som når man står afklædt og skal forholde sig til andre, mens man knap formår at forholde sig til sig selv. Og nu er spørgsmålet, om eleverne skal have lov til at bade bag et forhæng, eller om det fælles bad skal håndhæves som en del af livets dannelse og indsigt i, hvor vidt forskellige vi faktisk ser ud.

Det krav skal ses i lyset af tiden. For mens det giver mening, at børn og unge lærer at klæde om sammen, gør ydre omstændigheder sagen meget svær. I et samfund dybt præget af kropsdyrkelse gennem reklamer og medier, kan man nemlig dårligt forvente, at de unge kan bevare hverken overblik eller selvværd. De tilbydes nye bryster på busreklamer, de ser Bubber formidle sadomasochistisk sex på TV 2, de stopfodres med TV-serier, hvor figurerne er opereret til perfektion, og tilbringer det meste af livet i et fitnesscenter, og de får dagligt beskrevet, hvordan børn og unge misbruges af perverterede voksne. Omtalen af kroppen er i dag så hæmningsløs og udpenslet, at det må sætte sig spor, og noget tyder på, at vi glemmer at tage højde for den basale konflikt mellem sjæl og krop. At vi ikke er dyr, men dybt avancerede væsner, der altid i synet på egen krop vil være grundet i en forlegenhed, der i disse tider om og om igen krænkes så dybt. Den afslappede mangfoldighed dyrkes generelt som tidens dyd,men samtidig sættes det kropsligt strømlinede ideal benhårdt til skue som noget at efterleve. Du er sat fri til stræbe, men det giver sig selv, hvad endemålet skal være.

I denne barske ensretning kan man godt få lyst til at gemme sig og lade, som om man slet ingen krop har, der overalt skal sammenlignes med andres. Men det er i netop denne virkelighed, at man hos de unge efterlyser mere frimodighed i forholdet til egen krop, og hvis den skal opstå, skal der fremelskes en langt større respekt for blufærdighed. Samt en erkendelse af hvilken besynderlig position vi er sat i som både sjæl og legeme. Vi skal anerkende, at trangen til at dække sig med figenblade er uløseligt grundet i menneskenaturen som en form for nødværge. Og endnu mere, når man hver dag kan føle sig intimideret af billeder af kroppen, tale om kroppen, misbrug af kroppen, billig morskab over kroppen og i sidste ende en slags foragt for kroppen. Det er ikke rimeligt at kræve af de unge, at de i en sådan verden blot troskyldigt skal blotte sig selv. Allerede i 70erne, da jeg gik i folkeskolen, forekom det ubehageligt og grænseoverskridende for et blufærdigt menneske. Hvordan må det så ikke føles i dag?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.