9. februar 2010, 22:30

Perspektivet er ydermere dybt kritisk: Regionerne arbejder for at nedbryde landvindingerne med den kommunale strukturreform i 2007. Det sker også med trusler om flere fyringer uden flere penge fra staten. Får regionerne lov til igen at gøre sygehusbudgetterne til et tag-selv-bord for monopolhavere, er vi godt på vej til at sætte en positiv udvikling i stå.

I 2007 blev amterne nedlagt, og vi fik de fem regioner. Det var nødvendigt, fordi sygehusvæsenet var i en helt utilfredsstillende forfatning. Siden har vi set, at sygehusene producerer stadig mere for pengene, og at danskerne får flere sygehusydelser end nogensinde. Prisen har været, at der skulle nogle ret skrappe midler til i forhold til det regionale politiske niveau. Regionerne fik frataget retten til at udskrive egne skatter, hvis pengene ikke slog til. Og de blev stillet over for en kontant konkurrence med det frie sygehusvalg og de private sygehuse.

Men regionerne accepterer ikke den nye konkurrence. De blokerer for fastsættelse af de nødvendige afregningspriser med de private sygehuse under påberåbelse af, at de private sygehuse forlanger for høje priser. Derved kortsluttes det frie sygehusvalg. Men regionerne nægter selv at oplyse, hvad behandlingerne på deres egne sygehuse koster skatteyderne.

I CEPOS har vi beregnet, at da der for første og hidtil eneste gang blev afholdt udbud af sygehusbehandlinger ovenpå strejken på sundhedsområdet i 2008, lå de private sygehuses tilbud på at udføre behandlingerne 5-44 procent lavere end udgifterne hos regionernes sygehuse, når der tages højde alle de faktorer, som skal til for at gøre tallene sammenlignelige.

Kampen om, at bevillingerne til regionerne gøres afhængige af, hvor meget de producerer, og kampen om konkurrencepresset på regionernes sygehuse er en kamp om hele den kommunale strukturreform, som har vendt udviklingen på de danske sygehuse til noget positivt.