Kommentar

Regeringen skylder svar om Grønland

Gitte Lillelund Bech & Ellen Trane Nørby: Venstre kan ikke love at støtte regeringens forslag til en ændret udlændingelov, da vi endnu ikke har fået lov til at se forslaget. Det skyldes dermed hverken mangel på respekt for Grønland eller for regeringen. Derimod ligner regeringens krigeriske stil i sagen på modvilje over for Venstre.

Da Selvstyreloven med fuld V-opbakning blev vedtaget i 2009, overtog Grønland selv en række sagsområder fra Danmark – f.eks. arbejdsmarkedsforhold, hvorunder storskalaloven hører. Men på de mange områder, som Grønland ikke overtog, har regeringen og Folketinget fortsat ansvaret. Et ansvar, det dog er svært at leve op til i skyggen af regeringens hemmelighedskræmmeri og skingre tone i debatten. Arkivfoto: Michael Bothager
Da Selvstyreloven med fuld V-opbakning blev vedtaget i 2009, overtog Grønland selv en række sagsområder fra Danmark – f.eks. arbejdsmarkedsforhold, hvorunder storskalaloven hører. Men på de mange områder, som Grønland ikke overtog, har regeringen og Folketinget fortsat ansvaret. Et ansvar, det dog er svært at leve op til i skyggen af regeringens hemmelighedskræmmeri og skingre tone i debatten. Arkivfoto: Michael Bothager

Hvis regeringen brugte blot halvt så megen tid på at svare på relevante spørgsmål i sagen om tusindvis af kinesiske minearbejderes indtog i Grønland, som de bruger på at beskylde Venstre for at være uansvarlige, ville sagen kunne være løst i al mindelighed for længst. I stedet har regeringen valgt en unødigt skinger, krigerisk og ikke mindst uforståelig fremgangsmåde, som også Mogens Jensens (S) og Dorit Jakobsens (SIU) kronik 6. februar er et eksempel på.

Først og fremmest vil vi gerne slå en vigtig ting fast, så selv den mest modvillige socialdemokrat ikke kan være i tvivl: Venstre står fuldstændigt bag den selvstyrelov, som vi vedtog i 2009. Så vidt, så godt. Selvstyreloven betyder, at Grønland kan overtage en række sagsområder fra Danmark – og det har Grønland i vidt omfang gjort. Det gælder f.eks. råstofområdet og arbejdsmarkedsforhold, hvorunder storskalaloven hører. Det respekterer Venstre fuldt ud. Men på alle de områder, som Grønland ikke har overtaget, har regeringen og Folketinget fortsat den udøvende og lovgivende magt.

Grønland har ikke overtaget ansvaret for udlændingeområdet. Så når selvstyret i forlængelse af storskalaloven ønsker en ændring af udlændingeloven, der lemper på reglerne for arbejdstilladelser til tusindvis af udenlandske minearbejdere, er det regering og folketing, der skal gennemføre en eventuel ændring. Regeringen har tilkendegivet, at den støtter en sådan lempelse, og at den snart vil fremsætte et lovforslag. Venstre kender hverken indhold eller omfang af den foreslåede ændring, og derfor har vi naturligt sagt, at vi selvfølgelig ikke kan love at stemme for et lovforslag, vi ikke kender omfanget og konsekvenserne af. Det plejer at være sund fornuft og god parlamentarisk skik. I regeringens øjne er det dog en utilgivelig synd, der ikke kan tvættes bort af selv al vandet fra den største grønlandske smelteflod.

Så stor er synden – manglen på automatisk støtte til et lovforslag, som regeringen ikke har lagt på bordet – at Venstre ifølge regeringen gør sig skyldig i manglende respekt for selvstyreloven. Som en sidebemærkning kan vi undre os over, at regeringen ikke lader til at være specielt oprørt over alle de partier, der deler Venstres brøde – det lader i øvrigt til at være alle de borgerlige partier og Enhedslisten. Påstanden er imidlertid blottet for enhver logik, eftersom Grønland endnu ikke har valgt selvstyre på udlændingeområdet. Hvis der var et selvstyre at respektere, ville regeringen jo heller ikke skulle fremsætte et lovforslag i Folketinget.

Justitsminister Morten Bødskov har i et samråd erklæret, at ændringen af udlændingeloven vil have konsekvenser for Danmark uden dog at ville gå i detaljer. Ministeren henviser til, at konsekvenserne vil fremgå af det lovforslag, som vi altså endnu ikke må se. Men sikkert er det, at arbejdstilladelser til tusindvis af udenlandske minearbejdere selvfølgelig vil få betydning på en lang række områder – og også områder, som Danmark stadig har ansvaret for. Det gælder f.eks. politi- og retsvæsen, arbejdstilsynet, overvågning af havmiljø og ændrede krav til search-and-rescue-beredskabet, når utallige skibe i fremtiden skal sejle til og fra minernes nyanlagte havne.

Et andet – og mindst lige så vigtigt spørgsmål – som vi ønsker at få belyst, er de udenrigspolitiske konsekvenser af udviklingen i Grønland. Når Kina har søgt om optagelse i Arktisk Råd og samtidig arbejder for at etablere sig som en vægtig spiller i Grønland, er det selvfølgelig ikke et rent tilfælde. Selv om der utvivlsomt er et vist økonomisk potentiale ved at drive miner i Grønland, er det mindst lige så sikkert, at den kinesiske interesse for Grønland handler om andet end bare profit og jernmalm. Det kan ansvarlige politikere ikke blot vælge at ignorere.

Den danske regering har ansvaret for at føre den overordnende udenrigs- og sikkerhedspolitik; det fremgår af både grundloven og selvstyreloven. Regeringens ageren skal selvfølgelig ske med behørig inddragelse af hele rigsfællesskabet, men ansvaret ligger entydigt hos de øverste ministre. Derfor virker det besynderligt, at disse ministre indtil videre ikke vil forholde sig reelt til spørgsmål om emnet. De er ellers vigtige: Hvilken betydning får det, hvis der skal udvindes uran som et biprodukt til sjældne jordarter? Hvilke pligter påhviler Danmark i medfør af internationale aftaler om ikke-spredning? Og hvordan vil vores allierede reagere, hvis kineserne styrker deres monopol på en række sjældne jordarter, som kan bruges i forsvarsindustrien? De spørgsmål mangler vi endnu at få belyst.

I Venstre kerer vi os om rigsfællesskabets fremtid, og vi ønsker at bevare et bredt, godt og tillidsfuldt samarbejde med og om Grønlands selvstyre. Men det giver sig selv, at vi som ansvarligt parti ikke forlods kan give en garanti for at støtte et lovforslag, som vi endnu ikke har set, og som rejser mange spørgsmål, som vi endnu ikke har fået svar på. Det skyldes hverken mangel på respekt for Grønland, selvstyreloven eller regeringen for den sags skyld. Til gengæld virker det som om, at regeringens usædvanligt krigeriske stil i denne sag skyldes regeringens modvilje over for Venstre.

Venstre har ikke meldt sig ud af noget, og vi afviser bestemt ikke, at stemme for ændringen af udlændingeloven, som vi endnu ikke kender indholdet af, men som regeringen vil fremsætte. Vi finder det dog helt naturligt, at vi som lovgivere får svar på de spørgsmål, loven rejser, inden vi tager stilling – både for Grønlands, Danmarks og rigsfællesskabets skyld.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.