Du er jo filosof, så burde du ikke tænke over dine egne udsagn her, der jo giver Carina mindre ret til egen overlevelse og egne organer - fremfor overlevelse for et andet menneske end hende selv?

Er et menneske, så hårdt ramt som Carina virkelig allerede i din optik ikke en udsendelse værd, fordi hun netop overlever - og hvad er det, vi ikke må vide om organdonationer, så der fx bare er flere af dem, og det uanset de sværhedsgrader efterlevende evt. skal leve med.

Hvad er der galt i debat, så folk 'udenfor murene' kan tage stilling og systemet kan sørge for, at ingen fremover skal el kan være under urimeligt pres - eller pres overhovedet?

God efterårsferie.

om Carina havde reddet livet, hvis der ikke havde været udenforstående vidner og kamera på.

Det var dog en elendig og usmagelig artikel!

Tænk dog på den familie der har fået deres datter og søster igen, i stedet for at sidde og spekulere i følelsesporno. Hvis folk ikke bliver rørte over hendes skæbne, er der noget galt med dem!

Man sidder IKKE og diskuterer organdonation, om en person der end ikke er hjernedød.

- Og hvis man ikke tåler at se en del af virkeligheden, hvor skrækkelig den end kan være, så sluk dog!

Lektor, dr.phil??! Hvor har du 'købt' den titel - magen til dumrian-kommentar skal man da lede længe efter! Din analyse af programmet og formulering tangerer 'formiddags-og ugebladsjournalistik'. Du mener; 'Al magt til eliten' kan jeg næsten regne ud? For en del år siden oplevede jeg en mindre delegation af læger, hvoraf een førte ordet. Min søn var meget medtaget af fødevareallergi, og kunne bl.a. ikke tåle mælk - overlægen spørger om ikke vi havde prøvet økologisk mælk!! Ja, selv et fjols som jeg ved at det handler om proteiner - især sådan som min søn så ud og reagerede. Nej, autoritetstro har jeg nu aldrig været. Har mødt såkaldte fagpersoner igennem hele mit liv, uanset hvilke fag, hvor jeg har tænkt hvorfor og hvordan i alverden de kunne være i deres fag - flere burde ikke!
Emnet er jo overordentligt vigtigt, og var særdeles oplysende. Udsendelsen var fuldt ud realistisk, og der er sikkert mange der har prøvet at både miste, eller været i lignede situation - hvor er følelsespornoen? Fordi nogle mennesker græder på tv? Tværtimod har familien måske ovenikøbet prøvet at holde følelserne lidt mere i skak netop fordi der var tv på. Der mangler organer til at transplantere. Dvs. der mangler ganske enkelt organdonorer. Hvis ikke der gjorde, hvad var der så sket med Carina? Havde hun fået lov til at ligge lidt længere? Havde man været bare en anelse mere grundig? Det kan man spørge sig selv om. Det giver jo næsten sig selv, at der må være flere sager hvor patienter for hurtigt er opgivet. Det ER et skråplan - eller i hvert til fælde har det stort potentiale for at ryge ud på skråplanet - og sammen skråplan vil ske med aktiv dødshjælp hvis det indføres. Jeg fandt måden man tjekker personer i koma for hjerneaktivitet eller mangel på samme, for meget forundrende - men hvad ved en åndsamøbe som mig overhovedet om det? Hvis man tror at lang uddannelse og div. kompetencer gør fejl- og ansvarsfri, så har man hovedet under armen, Hr. Hauge!

Birgitta, endvidere, for at understrege min pointe, så tjek lige din egen afrunding:

"at folk ville kunne acceptere, at læger blot er mennesker, der gør deres bedste, og at de ikke er overmennesker, der til enhver tid kan forudsige alle patienters sygdomsforløb."

Det var jo aldeles præcist hvad overlægen gjorde, i mødet med de pårørende. Hun talte i et sprog eller med en retorik, der netop forudsagde. "Jeres datter vi dø, og hvis hun ikke gør, så bliver hun 24-timers patient".

Hvis man stiller som til dommer, bliver man behandlet som en dommer.

Kommunikation er en svær en. Nogle gange går det ikke som vi regner med. Ingen havde troet, at pigen var vågnet. Derfor var lægen oprindeligt iscenesat som forkynder af den barske men livreddende organdonation. Forældrene skulle være tvivlerne, der blev omvendt. Det gik anderledes. På direkte tv. Konklusionen er at verden ikke kan gøres til en kampagne. For virkeligheden overrasker. Derfor må vi være vågne.

hvorfor skulle hospitaler ikke tillade programmer som dette, hvis familierne har indvilget? På tidspunktet for at beslutte at medvirke eller ej, vidste ingen, hverken TV, familie eller læger, hvad vej det ville gå. Det er da kun godt at vi som lægfolk og donorer får et indblik i hvad der rent faktisk sker.
Hjernedødskriteriet er helt objektivt og sikkert, og det er det også efter udsendelsen, men det var da noget af en øjenåbner at finde ud af, at såfremt man ikke allerede er hjernedød, så kan behandlingen af en, afhænge af om man er potentiel donor eller ej, og at beslutninger om det, afhænger af skøn. Skøn som ganske vist normalt viser sig at være korrekte, men som åbenbart i en vis procentdel af tilfældene ikke er.
Jeg er selv i donorregisteret, og det har jeg tænkt mig at vedblive, men jeg føler da klart at jeg er blevet forholdt oplysninger af væsentlig betydning, da jeg oprindeligt tog beslutningen. Så muligvis var det følelsesporno, men det gav faktisk mere information end nok så mange foldere fra sundhedvæsenet.

Man kan kun bruge organer til transplantation fra sprællevende, sunde, personer.

Recipienten skal ligge på operationsbordet, når donors organer tages ud. Alle matchprøverne er lavet og data er kørt igennem det internationale recipientregister.
Organerne flyves direkte til recipientens operationsste med særlig kurrér.

Det er egentlig altsammen meget usympatisk.