Kommentar

Rapport fra det journalistiske maskinrum

Jacob Bjerregaard & Karsten LauritzenDe to folketingspolitikere Jacob Bjerregaard (S) og Karsten Lauritzen (V) fyrede den 23. maj på denne plads en bredside af mod den samlede danske pressestand. Det førte til en invitation fra Lisbeth Knudsen om en dag som ‘erhvervspraktikanter’ på Berlingske. De besøgte os i går, og de bed særligt mærke i redaktionens løbende selvkritik.

Jacob Bjerregaard og Karsten Lauritzen deltog blandt andet i redaktionens forsidemøde. De flankerer her chefredaktør Jens Grund.
Jacob Bjerregaard og Karsten Lauritzen deltog blandt andet i redaktionens forsidemøde. De flankerer her chefredaktør Jens Grund.

I forsommeren skrev vi kommentaren ’Den døende vagthund’, hvor vi ønskede at sætte fokus på det faktum, at moderne journalistik lader meget tilbage at ønske. Vi skrev, at medierne ikke lever op til deres rolle som demokratiets vagthund. Kvaliteten er faldet, hvilket især skyldes, at journalister i dag skal levere til både avis, radio, web og TV. Dette i et stadig hurtigere tempo. I moderne politisk journalistik bliver alt for stor en del af kræfterne brugt på personsager, proces og redigering. Ikke på dybdeborende journalistik, research og substans. Det var anklagen fra vores side, og den står vi ved!

Debatten fortsatte fra Berlingskes debatsider til DR2’s Deadline-studie, hvor vi havde fornøjelsen af at debattere med chefredaktør Lisbeth Knudsen. Udover at hælde os ned ad brættet inviterede hun os ind i det journalistiske maskinrum som erhvervspraktikanter. Vi tog imod invitationen med kyshånd og brugte hele onsdagen på redaktionen i Pilestræde på den gamle hæderkronede avis. Det kalder på en nuancering af vores oprindelige kritik.

Der er sket meget på avisen siden 1930erne, hvor Tante Berlingskes dækning af A.P Møllers generalforsamling bestod af en forside med ordret afskrift fra skibsrederens beretning. Der er ganske vist stadigvæk journalister fra avisen, der følger Danmarks største virksomhed tæt og sågar udgiver bøger om koncernen, men der har i sagens natur været en rivende journalistisk udvikling siden. Særligt de senere år hvor webben og anden ny teknologi har revolutioneret dansk journalistik i en grad, så branchen er maksimalt udfordret.

Det er desværre et faktum, at medierne er under et massivt økonomisk pres. Forskningsprojektet ’Hvor kommer nyhederne fra’ viser, at på ti år er antallet af artikler, den enkelte journalist skal producere, mere end fordoblet. Samtidig masseproducerer landets universiteter presserådgivere, spindoktorer og kommunikationsfolk. Disse bekræfter dagligt hinanden i, at moderne journalistik handler om overskrifter, processer, persondyrkelse og positionering. Vi anerkender, at medierne ikke billiger denne udvikling, men ikke desto mindre opererer de under disse vilkår.

Det er positivt, at der er en spirende selverkendelse i den danske bladbranche, og vi vil meget gerne kvittere for dette. Efter en dag i chefredaktionens fodspor bed vi særligt mærke i den betydelige evaluering og selvkritik, der løbende pågår. Den journalistiske revselse og pertentlighed, der kan opleves i TV2’s Presseloge, forekommer faktisk dagligt og i endnu højere grad på Berlingskes redaktion. Vi er dog noget i tvivl om, i hvilket omfang denne finder sted på tabloidaviserne, når man læser nyheder som: »Stressede mænd tænder på store kvinder« og »Stjernens bagdel udløste jubel i vandlandet«.

Udfordringerne er imidlertid uændrede. Dansk journalistik er under pres, og væsentlighedskriteriet taber ofte til fordummende historier. Det er mediernes, journalisternes og politikernes fælles ansvar at styrke den fjerde statsmagt. Vi vil have aviser, der gør folk klogere. Vi vil have større fokus på politisk substans frem for proceshistorier. Forskning fra de seneste folketingsvalg viser, at antallet af proceshistorier eksploderer. Dette samtidig med at oplagstallene rasler ned. Vi tror på en sammenhæng.

Som nyudklækkede ’erhvervspraktikanter’ fra Berlingske vil vi foreslå hele den danske mediebranche følgende:

1. Øget adgang til viden: Under den borgerlige regering blev det sværere for journalisterne at få adgang til embedsværket. En praksis den nye regering har videreført. Centraladministrationen sidder inde med en unik viden om de politiske emner, der bliver diskuteret. Denne viden kunne bruges til at øge journalistens vidensniveau, hvilket ville højne kvaliteten af det stof, der bliver skrevet. Vi skal have skabt en grundlæggende tillid mellem Slotsholmens såkaldte uvildige embedsmænd og journalistkorpset.

2. Forlæng den journalistiske hukommelse: Dagbladenes forsider præges ofte af historier, hvor der er politisk enighed om løsningen af en sag. Alt for sjældent omsættes denne umiddelbare enighed til konkret handling. Dette illustreres meget godt af den aktuelle debat om nummerering af politiuniformer. Allerede for 18 måneder siden var der politisk enighed om spørgsmålet, men siden er intet sket. Hvorfor har ingen medier fulgt op på det før nu? Journalisterne skal styrke deres hukommelse!

3. De virkelige eksperter må på banen: Modsat Morten Messerschmidt mener vi faktisk, at eksperter er en vigtig del af journalistikken. Der går dog ’ekspertitis’ i den, når det er de samme travere, der trækkes af stalden, eller når eksperter spiller med fordækte kort om deres holdningsmæssige ståsted. Der er desværre mange dygtige forskere, der ikke ser det som deres opgave at udtale sig til pressen. Det er synd og skam. Ledelsen af landets universiteter og andre videninstitutioner skal opprioritere deres formidlingsopgave. Samtidig skal journalisterne bruge mere tid på at finde eksperter, der rent faktisk ved, hvad de taler om, så vi ikke skal belemres med de samme få eksperter, der tilfældigvis passer ind i konteksten.

4. Mindre proces - mere substans: Medierne ender for ofte i at vinkle historier processuelt frem for substantielt. Vi anerkender et medansvar herfor, men det er nu engang journalisterne, der skriver avisen og bestemmer, hvem der skal citeres, og hvordan vinklingen skal være.

Der er grundlæggende brug for selvransagelse blandt medierne, og de seriøse må føre an, når det drejer sig om at levere et kvalitetsprodukt, der oplyser danskerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.