KOMMENTAR

Raceteorier

Tom Jensen.
Tom Jensen.

Troede egentlig vi var forbi den slags, men efter overgrebene i Køln er flere begyndt at diskutere, hvad »hvide mænd« gør, hvad »brune mænd« gør, om »hvide privilegier« og om den såkaldt hvide races følelse af overlegenhed over andre racer, noget der angiveligt skulle være afsættet til problematiseringen af f.eks. kvindesynet i den mellemøstlige kultur.

Afsporing når man i stedet for at diskutere kulturer begynder at debattere racer. Den perverterede opdeling af mennesket i racer var noget, som de onde gamle dages raceteorier byggede på, herunder i Det Tredje Rige. Det var en skelnen, som apartheid-regimet i Sydafrika eller segregationen i de amerikanske sydstater sidenhen på forskellig vis fortsatte.

Men at raceteorier skulle spille nogen som helst rolle i 2016, er rent ud sagt forbløffende. Det har imidlertid sneget sig ind, og nu har vi set racedebatten rase igen efter Køln-overgrebene, ikke mindst i nyfeministiske forsøg på at fastslå, hvad henholdsvis »hvide mænd« og »brune mænd« går og gør.

Det er en rendyrket tilbagevenden til fortidens forsimplede syn på mennesker med forskellig hudfarve. Hvorfor i alverden skulle hudfarven i sig selv være definerende for, hvem man er, og hvordan man opfører sig? Mener man i fuldt alvor, at det er tilfældet, burde man se sig selv i spejlet og spørge, om man egentlig ikke står foran en slags moderne racist, som i en nok så god sags tjeneste har radikaliseret sig ud i det uhyrlige. Race som forklaringsmodel på samfundsproblemer i 2016? Come on...

Derimod kan det give mening at overveje kulturelle baggrundes betydning for forskellige måder at se livet, mennesker, værdier og holdninger på. At være en del af et kulturelt normsæt udelukker ikke, at nedarvede, genetiske forhold kan være på spil hos det enkelte individ.

Man kan formentlig godt være født med kimen i sig til at være en hensynsløs voldtægtsmand. Men det gælder uanset, om man er opvokset i den ene eller den anden kultur. Kulturelle forhold kan imidlertid være med til at påvirke, hvordan samlede befolkningsgrupper i gennemsnit ser på verden, opfører sig over for hinanden – eller handler.

Igen er det vigtigt at understrege detaljerne her: Jeg skrev i gennemsnit. Ikke alle finner går som bekendt med kniv, ikke alle danskere drikker fadøl på torvet, og ikke alle med mellemøstlig baggrund har et patriarkalsk kvindesyn med alt, hvad det kan indebære. Også af helt utilstedelige ting som dem, der foregik foran Hovedbanegården i Køln nytårsaften.

Men kultur kan være én blandt flere forklaringsmodeller bag karakteristisk adfærd i større grupper. Hvorfor skulle det dog ikke være tilfældet?

Vi er alle suveræne individer, men naturligvis er vi også påvirket af de omgivelser, vi er vokset op i, og de værdier, vi gennem livet er blevet eksponeret for eller har følt var gældende. Dog skal man i den diskussion også være så præcis, som man overhovedet kan.

Det var derfor, Berlingske valgte ikke at gå ud med de uvægtede tal for voldtægter og overgreb hos henholdsvis etniske danskere og folk med ikke-vestlig baggrund, før de var vægtet for eksempelvis kønsfordelingen. Når det er gjort, kan man mere sagligt diskutere kulturens reelle betydning også for det kvindesyn, der i værste fald kan afstedkomme seksuelle overgreb. Og selvfølgelig kan og skal man kunne diskutere det. Men nogen raceteori må det aldrig udarte til. Det er ubegribeligt, at det alligevel kan ske.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.