Opinion

Rådhuset bremser væksten i København

Pia Allerslev og Flemming Steen Munch: I disse dage bandes der over Københavns Kommune i et kontorfællesskab for små virksomheder i Københavns indre by.

Pia Allerslev, Kultur- og fritids- borgmester (V) og Flemming Steen Munch, Gruppeformand (V)
Pia Allerslev, Kultur- og fritids- borgmester (V) og Flemming Steen Munch, Gruppeformand (V)

Normalt drejer tandhjulene lystigt i de små virksomheder, der er så vigtige for byens vækst og beskæftigelse. Nu bruges tiden i stedet på at slås med kommunens besværlige bureaukrati.

Denne gang handler det om at komme af med en smule affald. Man har naturligvis for længst fravalgt kommunens dyre løsning og tilmeldt sig en privat ordning. Men så let kan man ikke slippe i det kommunale bureaukrati. Alle må årligt stå skoleret med dokumentation for, at man ikke har brug for kommunens hjælp. Og bureaukratiet når endda nye højder, når alle afleverer samme dokumentation, hvorefter nogle kommer gennem det kommunale nåleøje, mens andre bliver mødt med rykkere, gebyrer og nye krav.

Man føler sig dybt chikaneret, som en virksomhedsejer skrev på Facebook. Og det er præcis, hvad det er: Chikane og manglende forståelse for, at små virksomheder ikke har ressourcerne til at håndtere kommunens bøvlede krav. Resultatet kender vi desværre alt for godt. Iværksættere bliver slidt op og lukker deres virksomhed. En ny analyse fra Ugebrevet A4 giver dokumentation for tendensen. Den viser, at på ti år forsvandt hver syvende af de københavnske virksomheder, som startede i 2001. Det placerer København på en skuffende 6. plads over kommuner med flest lukkede virksomheder. Det fik ugebrevet til at konkludere, at hele Danmarks vækstmotor tøffer af sted.

Når julefreden er afløst af forbandelser i de små virksomheder, handler det derfor ikke bare om bøvl, blanketter og bureaukrati. Det handler om, hvordan vi behandler virksomhederne i Danmarks vækstmotor. Virksomheder der i 00erne skabte 75 procent af alle nye danske job. Virksomheder som sikrer to jobs hos underleverandører i resten af landet, hver gang de selv ansætter ti. Vi har derfor brug for en hovedstad, der booster frem for bremser byens virksomheder. Vi er lykkelige for, at københavnske Hitman, Susanne Bier, IC Company, Noma og Bjarke Ingels trodsede tendensen og blev verdenskendte virksomheder. Men hvem blev bremset, før vi eller verden lærte dem at kende? Hvilke virksomheder savner vi uden at vide det? Sådan skal det ikke være i næste generation. København har igangsat initiativer, der fik byen til at rykke fra en 80. plads til 71. plads i DIs årlige måling af erhvervsklima. Det er et fremskridt, men det er ikke godt nok. Skatter, afgifter og gebyrer er stadig blandt landets højeste, og kommunens sagsbehandling virker stadig som en hård bremse. København har derfor brug for et nyt og stærkere fokus på virksomheder, vækst og beskæftigelse.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.