Indspark

Privatforbrug på skrump

Mads Lundby Hansen: Det er velkendt, at det private forbrug i Danmark humper af sted på trods af megen politisk retorik om kickstart.

Mads Lundby Hansen, Cheføkonom CEPOS
Mads Lundby Hansen, Cheføkonom CEPOS

Det er imidlertid ikke kun i disse kriseår, at danskerne holder igen med forbruget. Sammenligner vi med andre lande i 2011, så ser vi, at det private forbrug pr. indbygger er på en 14. plads i OECD og lavere end gennemsnittet i OECD og EURO-land. I disse beregninger er der korrigeret for prisforskelle mellem landene, så man måler den reelle købekraft pr. indbygger. De danske lønninger reduceres af høje indkomstskatter og de høje dansk afgifter gør varerne dyrere, så der kan lægges færre varer i indkøbskurven. Går man tilbage til 1970, lå det private forbrug i Danmark nr. 6 blandt de pågældende lande og højere end OECD-gennemsnittet.

Når Danmark er rutsjet så mange placeringer ned ad forbrugs-ranglisten, så hænger det bl.a. sammen med, at danske politikere bevidst har opprioriteret offentligt forbrug på bekostning af privat forbrug. Det offentlige forbrugs andel af BNP er siden 1970 øget med 8,1 pct. point, mens det private forbrug er reduceret med 8,4 pct. point. Den politiske prioritering har betydet, at det danske offentlige forbrug som andel af BNP ligger nr. 1 blandt 34 OECD-lande. Stigningen i det offentlige forbrug er bl.a. finansieret gennem en forhøjelse af skattetrykket på 9,6 pct. af BNP siden 1970. En sådan skattestigning reducerer naturligvis det private forbrug.

Man kan af mange grunde stille spørgsmålstegn ved, om danskerne har fået »value for money« ved den store udvidelse af det offentlige forbrug. Økonomisk teori tilsiger, at marginalnytten af at tilføre ekstra midler til en aktivitet falder med stigende ressourcetilførsel. Eftersom Danmark på en række områder er blandt de lande, der har højest offentlige udgifter, er det forventeligt, at tilførsel af ekstra ressourcer kan have en beskeden effekt. Det understøttes af en række empiriske undersøgelser.

CEPOS har således påvist, at kommuner, der bruger flere penge per skolebarn, ikke opnår bedre resultater af undervisningen end kommuner, der bruger færre ressourcer også selvom der tages højde for forskelle i elevernes sociale baggrund. CEPOS har desuden udarbejdet en undersøgelse, der finder, at der ikke kan dokumenteres en sammenhæng mellem ændringen i ressourcetilførslen til kommuner og opfattelsen af kvaliteten af servicen hos borgerne.

Disse resultater er konsistente med, at det var svært at spore øget tilfredshed med den store udvidelse af de offentlige serviceudgifter fra 2001 til 2010, hvor man nåede danmarks-historiens højeste udgiftsniveau (målt som andel af BNP). Flere gange op gennem 00erne var der således store demonstrationer mod det, man følte, var nedskæringer.

Disse forhold taler for, at danskerne kunne få mere velfærd for pengene, hvis man reducerede væksten i det offentlige forbrug (til f.eks. nulvækst) og brugte pengene på lavere skatter og afgifter. Ved en sådan strategi skal en bedre offentlig service i høj grad nås ved, at man effektivisere den offentlige drift. Det kan ske ved reduktion i administration, sygefravær og ved udlicitering af opgaver til effektive private virksomheder. Herudover kan medarbejde og ledere i højere grad aflønnes for resultater, så de bliver motiverede for at arbejde mere produktivt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.