Indspark

Prisen stiger...

Globalisering rimer ikke på velfærdsstat. De er hinandens absolutte modsætninger. Den danske velfærdsmodel er historie nu. Det tog blot lidt tid før globalisering kom i omdrejninger, så den kunne lukke det socialdemokratiske eksperiment. Den frie bevægelse af penge, mennesker og varer betyder, at nationalstatens magt og muligheder skrumper.

Timme Bisgaard Munk: »Menneskeligheden bliver markedsprøvet og markedet umenneskeligt. Måske har vi forvekslet nationalstatens ubetingede kærlighed til dets borgere med et ubetinget krav om, at alle verdens borgere skal beskyttes af staten? Det er grumt og grimt. Ingen kan længere sidde tilbage med pæne, gratis gode holdninger, fordi alting har en pris nu. Vi er i et nulsumsspil, hvor det er mere immigration eller skattelettelser. Bedre velfærd eller bedre integration. Dårligere integration eller væk med mindstelønnen. Skal vi redde verden, eller den danske model?«
Timme Bisgaard Munk: »Menneskeligheden bliver markedsprøvet og markedet umenneskeligt. Måske har vi forvekslet nationalstatens ubetingede kærlighed til dets borgere med et ubetinget krav om, at alle verdens borgere skal beskyttes af staten? Det er grumt og grimt. Ingen kan længere sidde tilbage med pæne, gratis gode holdninger, fordi alting har en pris nu. Vi er i et nulsumsspil, hvor det er mere immigration eller skattelettelser. Bedre velfærd eller bedre integration. Dårligere integration eller væk med mindstelønnen. Skal vi redde verden, eller den danske model?«

Prisen for godhed stiger hele tiden. Nu skal den tælles i milliarder. Immigration er blevet et makro-økonomisk problem. Nu er det enten alle vores penge eller al vores menneskelighed. Vi har valgt at ofre vores menneskelighed for at slippe billigere, mens svenskerne har ofret deres rigdom for at slippe med samvittigheden i behold. Dermed er værdipolitik er blevet til fordelingspolitik og omvendt. Eller mere præcist: værdipolitikken er blevet fordelingspolitikkens første offer og omvendt. Hetzen mod dovne Robert er blevet til hadet mod de dovne og uduelige immigranter i velfærdssamfundet og Europas udkant. Menneskeligheden bliver markedsprøvet og markedet umenneskeligt.

Måske har vi forvekslet nationalstatens ubetingede kærlighed til dets borgere med et ubetinget krav om, at alle verdens borgere skal beskyttes af staten? Det er grumt og grimt. Ingen kan længere sidde tilbage med pæne, gratis gode holdninger, fordi alting har en pris nu. Vi er i et nulsumsspil, hvor det er mere immigration eller skattelettelser. Bedre velfærd eller bedre integration. Dårligere integration eller væk med mindstelønnen. Skal vi redde verden, eller den danske model?

Dilemmaet medfører en rationalisering og økonomisering af den emotionelle værdipolitiske debat. Det giver nye måder og muligheder for at tale om problemerne. Økonomisering er bare aldrig for alvor politik. Det er forvaltning. Den skjuler, at sand politik altid er en irrationel omkostning, fordi man tror på en større idé. Det gælder alt fra frit sygehusvalg, flygtningekonventioner og købet af kampfly. Dybt irrationelt og uøkonomisk, men et dybtfølt og ægte politisk valg. Nu har vi så valgt af omstændighederne at føre totalkrig mod den danske underklasse. De skal nu kæmpe en ulige kamp mod desperate immigranter, som vil, kan og skal arbejde med alt for ingenting.

Det er elitens drøm om et nyt lavlønsproletariat mod bundens kamp for social lighed. Samfundets bund ejer kun én ting af værdi. Det er deres danske statsborgerskab. De er derfor presset af massive folkevandringer, udflytning af arbejdspladser og forringelsen af mindstelønnen. De tænker, stemmer og handler derfor identitetspolitisk og nationalt. Lige omvendt er det for eliten. Nationalstaten og statsborgerskabet er problemet, ikke løsningen på deres fremtid. Kun hvis vennerne i den globale liberale elite kan glemme, de kommer fra det fremmedfjendske Danmark, kan de slå igennem i New York, Palo Alto eller Bruxelles. Aksen global-national er den nye kampplads mellem dem, som har mest, og dem, som har mindst.

Lad os se det i øjnene: Globalisering rimer ikke på velfærdsstat. De er hinandens absolutte modsætninger. Den danske velfærdsmodel er historie nu. Det tog blot lidt tid før globalisering kom i omdrejninger, så den kunne lukke det socialdemokratiske eksperiment. Den frie bevægelse af penge, mennesker og varer betyder, at nationalstatens magt og muligheder skrumper. De multinationale danske virksomheder har ikke længere brug for hverken Danmark, danskerne eller velfærdsstaten. De er her kun af historiske grunde og tilfældigheder, indtil de har flyttet alle arbejdspladser ud.

Resultatet er en polarisering af det danske samfund, hvor alle fremover må klare sig så godt som de nu kan på det globale markeds nåde. Når fordelingspolitikken bliver værdipolitisk, bliver tillid til etnisk mistillid. Hvor sikringen af alles lige rettigheder erstattes af alles ret til sikkerhed. Konsekvensen er en israelisering af det danske samfund, hvor sikkerhed, etnisk adskillelse og statslig voldsudøvelse kommer til at spille en stadigt større rolle i et stadigt mere etnisk opdelt samfund. Når eliten mister sit folk og folket mister troen på sin elite, kollapser midten i det politiske spektrum. Magten og energien er nu på yderfløjene med de ekstreme ideologiske alternativer og svar. Det medfører en ideologisering af politik. Hvor had og håb suger vælgerne til sig med de alt for lette svar på svære spørgsmål. Det kommer til at koste al vores menneskelighed og alle vores penge.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.