Nogle gange skal man lave kraftige understregninger for, at få sin pointe ud. Og derfor er det egentligt lidt forfriskende at læse Messerschmidts klumme. Gud, konge og fædreland til side, så drejer det sig om flytning af grænser og nedbrud af normer, som vi iøvrigt ser overalt i den vestlige verden. Normer og ikke mindst værdier, som det måske var værd at tage op til overvejelse, om ikke vi burde dyrke lidt igen. Det er jo ikke et fænomen som startede for bare ti eller tyve år siden. Der er da ting, som blev skyllet ud med det kultur-relativistiske badevand, gennem tiden. F.eks. børneopdragelse. Og øh... ses det meget?