"Lykke er ikke fravær af vanskeligheder men evnen til at magte dem." (Djwal Khul)

En af milestenene i livet hedder selverkendelse, forståelse og accept: Uden virkelig at erkende, forstå og acceptere dig selv, vil du aldrig virkelig forstå og acceptere dine medmennesker.

At være lykkelig forudsætter bl.a. - foruden visdom og et dybtgående kendskab til den menneskelige natur – en sand, altruistisk kærlighed til medmennesket og en ofte meget smertelig konfrontation med livets mørke sider.

”Jeg tror ikke, at den største lykke er helt at have forstået et andet menneske. Det er nok en større lykke, til stadighed at opdage nye dybder hos den, man elsker, som mere og mere åbenbarer for os vedkommendes naturs uudgrundelighed i dens evige dyb”. (Fjodor Mikhajlovitj Dostojewski, 1821 – 1881)

At være lykkelig vil bl.a. sige, at bevare den sunde fornuft og en realistisk skelneevne og ikke miste modet, troen og håbet - men elske meget – ikke fordi...men ofte på trods af … dit medmenneskets mindre elegante sider.

Lykke fødes til verden, når vi tænker på vore medmennesker og gør godt mod dem. Lidelse fremstår, hvor mennesket udelukkende tænker på sig selv og forsømmer at gør det gode, når medmennesket er i nød.

”Det er ikke nok, at være lykkelig; det er lige så vigtigt, at andre er det,” siger Jules Bernard.