Udefra

Pentagons økonomi

Kristian Mouritzen: I forhold til diskussionen i Danmark om kasernenedlæggelser tager det amerikanske forsvar den meget ophidsede diskussion om enorme besparelser med ophøjet ro. Og det er ikke småbeløb, vi taler om.

Præsident Obama har planer om at spare 487 mia. dollar på de militære udgifter over de næste ti år – en besparelse som vil sætte det amerikanske forsvar tilbage til tiden før Pearl Harbor, som de konservative amerikanske dagblade udtrykker det på lederplads. Vi taler om manglende budgetter til alle værn, til udvikling af nye våben, til vedligeholdelse og til opretholdelse af det mandskab, der p.t. er i militæret. For ikke at tale om forsvarsindustrien, der lever af bevillingerne.

Til det formål har Obama-administrationen hentet en republikaner ind. Den nye forsvarsminister bliver Chuk Hagel – en krigsveteran fra Vietnam og til stor irritation for Republikanerne en due på det forsvarspolitiske område. Som alle andre gode krigsveteraner ser han med stor skepsis på krig, selv om han selvfølgelig ikke er så dum at udelukke det ultimative middel for en stormagt. Han har blandt andet udtalt, at det amerikanske forsvars budgetter i øjbelikket er for store – en bemærkning der gjorde ham til Obamas kandidat og Republikanernes hadeobjekt nummer 1.

Men der er uro i Washington i Kongressen, fordi besparelserne på forsvaret er det næste forsøg, præsident Obama vil gøre for at få styr på økonomien. Rundt omkring i det enorme land bæver man over udsigten til basenedlæggelser i øde områder af USA, hvor det eneste levebrød er militæret, der antalsmæssigt ofte er 100 gange større end den by, de betjener. Det eneste sted, man tager det med isnende ro, er i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon. Tilsyneladende fordi der er ingen, der forestiller sig, at det vil kunne lade sig gøre med de internationale udfordringer, USA står over for, at spare så store beløb. Som en af de tidligere Pentagon-generaler udtrykte det i Washington Post, så kan det godt være, at militæret trækker sig fra Afghanistan. Men der er ti nye konflikter, der lurer i horisonten. Man kan i flæng nævne Mali, Syrien, Iran, Kina/Japan og rent faktisk også Afghanistan et godt stykke tid endnu, selv om de amerikanske styrker efter planerne er ude i 2014. For ikke at tale om det nye dyr i åbenbaringen, cyberwar, som man i forsvaret både i Danmark og i USA sikkert med god grund tager yderst alvorligt. Især når der skal bevilges penge til den del af krigsførelsen.

Alle ved, at der skal spares enorme summer på de offentlige udgifter de kommende år, men uanset hvor man prøver at finde pengene, støder man på modstand. I Danmark som i USA. De sociale udgifter er forbudt område. Sundhedsudgifterne ligeså. Man kan heller ikke lade de gamle ligge og sygne hen på plejehjemmene. Så er der militæret. Det er en afledt faktor af det hele, fordi det understøtter lokalsamfundene og samtidig giver borgerne en fornemmelse af, at de trods alt lever i sikkerhed. At nogen gør det beskidte arbejde. Debatten vil derfor fortsætte. Men det vil være naivt at tro, at det amerikanske militær ikke kommer til at spare. Det kan godt være, at Pentagon tror, at »realiteterne« redder dem. Men virkeligheden ligger et helt andet sted. Nemlig i det nære – hos de syge, de gamle og i sundhedssystemet. Når det virkelig gælder, er Afghanistan trods alt en fjern virkelighed både for amerikanere og for danskere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.