11. juni 2011, 22:30

Det markeres med cykelture overalt i landet. På cykler for enhver smag – racercykler, mountainbikes og gamle bedstemorcykler.

»Vi forsøger bare at kopiere det, de gør i København,« sagde New Yorks borgmester Michael Bloomberg, da han modtog en pris fra Cycling Embassy of Denmark for sin bys arbejde med at anlægge flere tusinde kilometer cykelstier. Man skal bare gøre som de gør i den danske hovedstad: Man skal »copenhagenize«, indføre cykelinfrastruktur og -kultur efter københavnsk forbillede. Det gør de i New York, i Los Angeles, i Melbourne, i Paris, London, Bogota i Sydamerika og mange, mange andre steder. I en tid, hvor verden leder efter løsninger på CO2-udledningen og den globale opvarmning, er cyklen i stigende grad blevet en del af løsningen, mens bilerne fortsat er en del af problemet. I 2050 vil der være ni milliarder mennesker på Jorden, flest i de store byer. Hvordan skal alle de mennesker komme rundt i byerne? Samtidig med, at CO2-udledningen reduceres markant? Svaret blæser i vinden på cykelstien.

At skifte fra biler til cykler, fra forurenende brændstofmotorer til rugbrødsmotorer, kræver ingen internationale klimakonferencer, ingen komplicerede møder mellem regeringsledere og store delegationer af embedsmænd. Det eneste, det kræver, er en stærk vilje og gode ben. Cyklen er samtidig et meget konkret sted at starte for den enkelte borger, der spørger sig selv, hvad kan jeg gøre? Alle taler om vejret og den globale opvarmning, men danske cyklister gør noget ved det. »Hvis jeg boede i en by, der havde cykelstier over det hele, hele vejen til lufthavnen, så ville jeg cykle på arbejde,« skrev amerikaneren Thomas Friedman i New York Times i en klumme, der blev syndikeret over hele verden. »If only we could be as energy smart as Denmark!«

Danskerne tænker ikke selv over, at de cykler mere end i alle andre lande bortset fra Holland. De gør det bare. Først og fremmest fordi, det er hurtigt og praktisk. Bedre miljø, sundhed, byliv og alle de andre fordele kommer først længere nede på listen for den enkelte. Men det er på tide, at danske politikere for alvor får øje på alle de afledte fordele. For alvor indser værdien af Danmark som cykelland. Ikke kun den enorme brandingværdi, når Danmark skal markedsføres internationalt. Ikke kun når CNN og andre turister skal fristes til en tur til cykellandet. Prøv at se på cyklismens »effekt for den enkelte og for samfundet,« som Københavns Kommune formulerer det i sit nye cykelregnskab: »Når alle faktorer regnes sammen, ender samfundet med at tjene 1,22 kr. pr. cyklet kilometer.

Til sammenligning har samfundet et nettotab på 0,69 pr. kilometer kørt i bil,« fremgår det af kommunens cykelregnskab (udregningerne er baseret på principperne i Transportministeriets manual for samfundsøkonomiske analyser, Cykelregnskabet). Heldigvis er der sket meget på cykelområdet de seneste år, bl.a. fremkaldt at ydre faktorer: Finanskrise, hvor mange har været nødt til at spare. Miljøkrise, hvor mange tænker på deres børns fremtid under den globale opvarmning. Sundhedskrise, hvor verden er ramt af en fedme- og diabetesepidemi. De mange presserende problemer har givet cyklismen masser af medvind i den vestlige verden, også i Danmark.

Men i forhold til de milliardsummer der bruges på motorveje og anden infrastruktur til biler, så er investeringerne i dansk pedalkraft små. Dansk cyklisme har ikke sine Storebæltsbro-Øresundsbro-Femernforbindelse-Kattegatforbindelse-anlægsprojekter. Det er nok heller ikke nødvendigt med cykelprojekter i den størrelse, men hvad med en virkelig ambitiøs plan for at forbinde cykellandet Danmark med cykelstier?

Cykler er blevet et effektivt ikon for Danmark som »grøn vindernation.« Det er hyggeligt og sjovt, meget demokratisk og dansk at cykle, og turismeorganisationerne smider, heldigvis, cykler på forsiden ved enhver tænkelig lejlighed. Dejlig og effektiv markedsføring. Men cyklisme er ikke kun hyggeligt og tuttenuttet og noget, vi kan vise frem, når CNN er på besøg. De positive gevinster for trafikken, miljøet og sundheden kan gøres op i mange, mange milliarder. Dertil kommer fordelene for bylivet og den generelle livskvalitet: Når internationale nyhedsmedier og livsstilsmagasiner igen og igen placerer Danmark og København helt i toppen af poppen over steder med høj »livability«, høj livskvalitet, så indgår den danske cykelkultur altid som et af de elementer, der fremhæves. Brandingværdien og dermed Danmarks og Københavns tiltrækningskraft på turister og kvalificeret international arbejdskraft er uvurderlig.

Københavns Kommune har annonceret, at hovedstaden skal være verdens bedste cykelby. Dejligt! DSB har lanceret en fantastisk ordning med gratis cykler i S-togene. Skønt! Transportminister Hans Christian Schmidt (V) har udtalt, at »cyklerne skal fra starten tænkes ind i de samlede transportløsninger.« Også skønt! Ligesom det er et kæmpe fremskridt med den milliard, staten har afsat til cykelinvesteringer over en periode på fem år.

Det går den rigtige vej, men der kan sagtens trædes langt hårdere i pedalerne. Cyklerne kan ikke nøjes med at være parkeret i noteform hver gang der skrives store forkromede analyser om fremtidens trafik i Danmark. Når det handler om livskvalitet og alt det sjove, så kommer cyklerne på forsiden. Når det handler om kroner og øre og masser af maskulin matematik, så kommer bilerne på forsiden. Hvorfor? Kunne det også hænge sammen med, at hele tankesættet inden for transportsektoren er domineret af mænd og biler? Bemærk! Vi er ikke imod biler eller motorveje!

Vi er for cykler og cykelstier. For effektiv transport for den enkelte og samfundet. For sundhed og sikkerhed. For bedre miljø og byliv. Kære politikere, tak fordi I alle støtter cyklerne, det er vi glade for, men I må se at få øje på cyklismens enorme økonomiske afkast i form af f.eks. bedre sundhed og miljø. Få øjnene op for cyklismen som en samfundsinvestering og ikke bare en behagelig oplevelse for den enkelte. Derfor klemter vi med ringeklokken.